Pressemeddelelse fra www.autoteket.dk

Aktieselskabet Carl Christensen:

AU2PARTS I ESBJERG, VEJEN OG BRAM­MING PÅ NYE HÆNDER

Set fra venstre; Knud Henriksen, Ulrik Sejrup, Michael Svensson og Christian MagnussenChristian Magnus­sen har be­slut­tet sig for at afhænde sit ejerskab af de tre virk­som­heder, au2parts esbjerg, au2­parts vejen og au2­parts bram­ming. Afhæn­del­sen sker til selskabernes mangeårige samar­bejds­partner i Århus, Ak­tie­sel­skabet CARL CHRI­STENSEN - i daglig tale CAC.

Handlen er et led i, at Christian skal overtage sin svigerfars virk­som­hed i Kolding, Renitt. Svigerfa­deren er den navnkundige iværksætter og opfinder, Svend Magnussen, der for 4 år siden trak sig ud af det daværende Renové for at kunne fokusere på sin store interesse for renovering af lastvognsbremse­bakker. I denne forbindelse overlod han styringen af Renové til Christian.

Christian Magnussen siger om overdragelsen til CAC: ”Det er måske lidt under­ligt at træde ud af virksomheden netop nu, hvor den vokser kraftigt. Vi har fået mange nye kunder til, ikke mindst i forbindelse med vores seneste etablering i Bramming. Vi har nu en kanon forret­ning, hvor logistikken fungerer perfekt og sikrer, at vi hurtigt kan få varer ud til vores kunder, uanset på hvilket af vores lagre, vi måtte have varen. At det var CAC, der skulle tage over i forretningerne i Esbjerg, Bramming og Vejen var sikkert. Jeg ønskede, at virksom­heden fort­sætter på danske hænder, og CAC var også aktivt med i 2004 for at hjælpe, da jeg skulle overtage efter Eva og Svend.”

CAC’s administrerende direktør, Thomas Jensen, siger om overta­gelsen: ”For os er det ikke den store overraskelse. Christian orien­terede os for nogle måne­der siden om sine planer og vi har derfor roligt kunne planlægge et forløb, der sikrer størst mulig kontinuitet. Vi har haft et rigtigt godt samarbejde med Christian, og han har på mange måder været en af de drivende indenfor vores grossist­sam­arbejde. Således har han også i flere år siddet med i AutoPartners styringsgruppe. Vi har imidlertid måtte acceptere familiens ønsker og kan glæde os over, at det er nogle erfarne medarbejdere, der tager over i det daglige.”

I Vejen bliver det selskabets konsulent gennem mange år, Knud Hen­rik­sen, der overtager stillingen som afdelingsleder. Knud fort­sæt­ter dog med at besøge eksisterende og nye kunder.

I Esbjerg overtager Ulrik Sejrup ansvaret for afdelingen. Ulrik har i et par år dels stået for lagerstyringen, dels været med i ekspeditionen. I Bramming fort­sætter Michael Svensson som afdelingsleder.

Overdragelsen til CAC, som er gennemført, får ingen konsekvenser for kunder og leverandører. Alt fortsætter som hidtil og virksomheden beholder både telefon-, fax og CVR-nummer, ligesom alle øvrige an­satte fortsætter. Christian fortsætter ligeledes i en overdragel­ses­periode.

Aktieselskabet Carl Christensen
Telefon 87 45 44 00,


5/5-2008 18:27


© Copyright www.autoteket.dk