Artikel fra www.autoteket.dk

Vivi Siiger og Søren Clauding

Volkswagen vinder første etape

AF autoteket.dk 

Carlos Sainz (th) flankeret af co-driver Michel Perin kørte deres VW race Touareg til sejr på første hastighedsetape i Central European Rally.Det blev Volkswa­gen, som under le­delse Mo­tor­sports­direktør, dan­­ske­ren Kris Nis­sen, vandt den første spe­cialetape i Central European Rally – det mellemeuropæiske cross-country rally, der afvikles som kom­pen­sation for årets aflyste Rallye Dakar. Bedste Mitsu­bishi kom ind på fjerdepladsen.

Læs videre efter reklamen


annonce - klik på logo
Klik her og gå til Autohuset Hørsholms hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.


Rallyet startede søndag morgen i Ungarns hovedstad Budapest og hastighedsetapen blev afviklet blot 58 kilometer fra storbyen, hvorpå deltagerne begav sig ud på en 410 kilometer lang transportetape frem til byen Baia Mare i Rumænien.

Selve hastighedsetapen var blot 63 kilometer lang og resultatet indikerer måske nok lidt om styrkeforholdet mellem topdeltagerne, men er på ingen måde et signal om hvordan det videre forløb vil blive. Tvekampen mellem Volkswagen og Mitsubishi er det, der stjæ­ler overskrifterne og de to giganter lever fuldt og helt op til deres favoritstatus – kun 1 minut og 2 sekunder adskiller den førende Volkswagen Race Touareg fra den hur­tigste Mitsubishi Pajero Evo.

Mens dysten mellem bilgiganterne er i sin vorden, sender rallyets første hastighedsprøve imidlertid et klarere signal om, hvem blandt kørerne, der skal forventes at dominere rallyet i de kommende dage.

Søndag morgen blev Mitsubishi’s Pajero Evolution taget ud af kuplen i Budapest og sendt af sted på årets første maraton udfordring: Det 2700 kilometer lange Central European Rally.Det er nemlig den tid­ligere dobbelte rally verdensmester, spani­eren Carlos Sainz, der fører an og han har lagt 40 sekun­der mel­lem sig og team-kam­mera­ten, Giniel de Villiers fra Sydafrika. Sainz er vant til sprint-rallies fra sin tid i Rally-VM og er desuden regerende cross-country verdensme­ster. De Villiers er sej på de lange træk og får sin sag for i det ”kun” 2700 km lange Central European Rally. Det sam­me gælder Mitsubi­shis Stephane Peterhansel. Han har vundet ”Da­kar” ni gange – det bliver spændende at se, om han kan hamle op med Sainz’ høje start­tempo i de næste seks dage.

En stærk outsider blander sig imidlertid i top opgøret fra rallyets første kilometer. Det er den amerikanske multi-kører, Robby Gordon, der med erfaring fra bl.a. ChampCar og Nascar på højfarts ovalba­ner, blev nr. 2 på søndagens hastighedsetape. Han kører en special tilrigget Hummer og er trods sin baggrund på asfaltbanerne ingen novice i cross-country rally­sport. Han har tidligere deltaget i ”Dakar” og vundet hastigheds­etaper. I Central European Rally vil de kom­mende dages kørsel over de rå og udfordrende rumænske vidder være afgørende for Gordons muligheder i rallyet.

For Mitsubishi er Central European Rally særlig interessant, fordi man hér debuterer med den nye dieseldrevne udgave af den succesfulde Pajero Evolution, som bl.a. vandt Rallye Dakar sidste år. Den styres af japaneren Hiroshi Masuoka og han formåede at køre Pajero Evo­lution MPR14, som er dieselbilens eksakte betegnelse, i mål på 10. pladsen i søndagens hastighedskonkurrence.

Mandag fortsætter rallyet i bjerg områderne nord-øst for Maia Mare, tæt ved grænsen til Ukraine. Der skal i alt køres 292 kilometer, hvoraf godt halvdelen er hastighedsetape.

Stillingen i Central European Rally 2008 efter dagens hastigheds­eta­pe:

  1. Carlos Sainz/Michel Perin (SPA/FRA), VW Race Touareg 2, 39m56s
  2. Robby Gordon/Andy Grider (USA/USA), Hummer H3, +41s
  3. Giniel de Villiers/Dirk von Zitzewitz (SAF/GER), VW Race Touareg 2, +56s
  4. Stephane Peterhansel/Jean Paul Cottret (FRA/FRA), Mitsubishi Pajero Evo, +1m02s
  5. Carlos Sousa/Andreas Schultz (SPA/GER), VW Race Touareg 2, +1m39s
  6. Dieter Depping/Timo Gottschalk (GER/GER), VW Race Touareg 2, 2m12s

20/4-2008 15:33


© Copyright www.autoteket.dk