Artikel fra www.autoteket.dk
AF autoteket.dk
Den tjekkiske automobilfabrikant Skoda, der er en del af Volkswagen-koncernen, skal sandsynligvis producere den nye, kommende Volkswagen UP!.
Horst Mühl, der er chef for produktion og logistik har i et interview med "Automotive News Europe" fortalt, at man planlægger at opføre en helt ny fabrik i den nuværende produktionsby ved navn Vrchlabi.
Efter planen skal her årligt produceres mellem 200.000 og 250.000 enheder af Up-modellen. Om fabrikken bliver bygget, vil blive besluttet inden for de kommende 3-4 måneder. Og med i opløbet til den kommende produktion finder man også VW-værket i Pamplona.
Den samlede årlige produktion af Up-modellen anslås til op mod 500.000 enheder. Og ikke alle får Volkswagen-emblemet på front og bagklap - nogen vil nemlig blive født som Skoda og andre som Seat. De forskellige varianter og prisgrupper inden for Up-modellen skal betjene forskellige regioner worldwide. Foruden varianter til det vesteuropæiske marked skal en billig-model lanceres på det indiske marked, hvor markedet så småt er ved at eksplodere.
Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.
3/4-2008 08:00
© Copyright www.autoteket.dk