Pressemeddelelse fra www.autoteket.dk

American Wheels Meet 2008

American Wheels Meet 2008 afholdes i weekenden den 6. - 8. juni 2008.

Klubben forventer et rekordstort antal deltagere i amerika­nerbiler, samt gæ­stende publi­kum, så sæt kryds i kalenderen til et arrange­ment af inter­nationale dimen­sioner.

Arrangementet, som vil være et af de største af sin art i Danmark, forventes at tiltrække op imod 400 biler fra hele Nordeuropa samt tusindvis af tilskuere.

Gennem hele weekenden vil der være arrangementer og underhold­ning for hele familien:

- Live musik (Deccoband og The Local Blues Brothers)
- Cruise gennem Aalborg
- Kåring af ”Most Outstanding American Cars”
- Hoppeborg og meget mere

American Wheels Aalborg er stiftet den 1. november 1991.
Med mere end 150 medlemmer og endnu flere biler, er klubben blandt Danmarks største klubber for amerikanerbiler.

Arrangementet afhol­des på Hobrovej 545, 9230 Svenstrup J. (Aal­borg). Lige overfor Bil­tema.

Åbningstider:
Fredag kl. 12.00: Pladsen åbner for amerikanerbiler.
Lørdag kl. 10-16: Adgang for publikum.
Søndag kl. 12.00: American Wheels Meet 2008 lukker.

Faciliteter:
Mulighed for at campere i nærheden af sin amerikanerbil på klubbens skønne græsareal.
Stort telt på pladsen med borde, stole, dansegulv, samt bar.
Stor toiletvogn, samt badvogn.

Mad:
Der opstilles grill, og der bliver salg af kød og tilbehør, som kan købes for rimelige penge fredag aften.
Lørdag er der af salg af helstegt pattegris for træfdeltagere om aftenen, samt mulighed for at købe pommes frites, pølser, sandwhiches og is hele dagen.
Salg af morgenmad både lørdag og søndag.

Drikke:
Der er flere muligheder for at slukke tørsten, både i teltet og på pladsen.

Musik:
Fredag aften kommer The Local Blues Brothers med et 13 mand stort band og spiller blues, så teltet vælter. I kan roligt glæde jer til et fantastisk band, der virkelig forstår at skabe stemning.
Lørdag aften har vi fonøjelsen af at byde på Deccoband, der spiller rå, svedig rock, indtager bardisken, bordene og dansegulvet med deres meget medrivende show, som ikke holder op før de segner. Deccoband byder også ind med underholdning for børnene lørdag eftermiddag i form af udendørs sceneshow, samt deres egen hoppeborg.

Øvrigt:
Lørdag er der stort cruise til Aalborg kl. ca. 17.
Ansigtsmaling og hoppeborg for børnene (lørdag).
Søndag er der præmieoverrækkelser, hvor de 10 "Most Outstanding American Cars" præmieres.

Praktisk:
Betaling foregår kontant ved indkørsel til pladsen.
Klubben har ikke mulighed for at reservere pladser på forhånd, og vores træf er kendt for, at man "mingler", så man møder nye mennesker, på tværs af bilmærker og klubber.
Vi har ingen Dankort-automat, så hæv kontanter på forhånd, eller kør til nærmeste automat ved Aalborg Storcenter.
Benyt de udleverede affaldssække til affald, så pladsen forbliver ren.
Enhver form for salg, opstilling af salgsboder og markedsføring på pladsen, er ikke tilladt uden forudgående skriftlig aftale med arrangøren. Undtaget dog almindelig handel med biler og reservedele, som ikke har karakter af erhverv.
Pocket-bikes m. v. er ikke tilladt.

Se billeder fra American Wheel's Meet 2006.

Pressemeddelelser på www.autoteket.dk
Telefon 40 18 07 50, mail@autoteket.dk


25/3-2008 08:27


© Copyright www.autoteket.dk