Artikel fra www.autoteket.dk

Magna Steyr skal producere Rapide-modellen

AF autoteket.dk 

Magna In­ternational Inc. har fået en ny kon­trakt i hus. Det dre­jer sig om en aftale med Englands mest presti­ge­betonede mær­ke - Aston Martin - også kendt som James Bond favoritbil. Aftalen går ud på, at Magna skal bygge en bil for Aston Martin.

Magna Steyr, der er Magnas afdeling for bilproduktion, skal bygge Aston Martin-modellen Rapide på deres produktionsanlæg i Graz, Østrig. Produk­tionen påbegyndes i den sidste halvdel af 2009 og omfatter 2000 enheder årligt, lyder det fra Aston Martin. Ikke man­ge enheder, men her er også tale om en ultra prestigebetonet mo­del, der kun er for de særligt udvalgte.

Første gang vi stiftede bekendskab med Rapide-modellen var, da den havde verdenspremiere som konceptmodel i januar 2006 på North Ame­rican International Auto Show (NAIAS).

For godt et år siden blev Aston Martin solgt for 925 millioner dollars til en gruppe af inve­storer, der inkluderer bilmanden David Ri­chard og Aston Martin-en­tu­siasten John Sin­der samt to kuwai­tiske investe­rings­sel­ska­ber. Og allerede efter et par måneders forløb, meldte de nye ejere ud med, at Rapide-modellen skulle produceres.

Aston Martins fabrik i Graydon har fuldt ud at gøre med produktionen af de nuværende modeller Vantage, DB9 og den nye DBS, og derfor har ledelsen valgt det nye kommende samarbejde med Magna Steyr, der er meget kompetente. Gennem mange år har Magna Steyr pro­du­ceret for adskillige større automobilfabrikanter såsom General Motors, BMW, Mercedes-Benz og Chrysler.

Med den nye produktion på vej, er muligheden for at åbne for nye mar­keder som f.eks. Rusland og Asien til stede.


annonce - klik på logo
Arcurio - Oldtimere i særklasse

ÅRETS GAVEIDÉ:

En ægte håndfremstillet Oldtimer fra arcurio - helt i særklasse - fremstillet af 3-4 forskellige træsorter i størrel­sesforholdet 1:12.

Meget anvendelig til runde fødselsdage, svendegave, jubilæer, julegave, vandrepokal, præ­mie til åbent hus og mange andre begivenheder, der skal fejres på en særlig og meget personlig måde.

www.arcurio.dk

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du me­ner, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante emailadresse og send samtidig en lille hilsen.



11/3-2008 08:00


© Copyright www.autoteket.dk