Pressemeddelelse fra www.autoteket.dk

Kia Motors A/S:

Dansk euro­pamester

Europa­meste­ren er fra KIA i Danmark.

Den nykå­rede dan­ske mester nu også Europas bedste.

I weekenden dystede den nykå­rede danske mester i KIA-teknik, Martin Kaas Forsberg Jen­sen, ansat hos Uggerhøj, Silkeborg, mod 23 andre del­ta­gere teknikere fra hele Europa om den ærefulde titel som Europa­mester i KIA-teknik.

Martin vandt i januar i overbevisende stil den danske finale af den såkaldte KIA Skill World Cup 2008 og kvalificerede sig dermed ikke alene til Europa­me­ster­skabet, men også den verdensomspændende finale i Seoul, Korea i april måned.

Europamesterskabet foregik i KIA´s nye europæiske hovedkvarter i Frankfurt. Dysten bestod af henholdsvis teoretiske og praktiske op­gaver i forhold til viden og fejlfinding på KIA biler med den mest mo­derne teknik. Specielt praktik opgaverne trak tænder ud, da der ale­ne var givet 10 minutter til fejlsøgning og diagnose! Martin var dog ikke synderlig imponeret af tidspresset og arbejdede både profes­sionelt, målrettet og systematisk mod en total sejr. En efter en blev opgaverne klaret, flere længe inden tidsgrænsen var udløbet.

Da dagen var ovre og resultaterne talt sammen, var der ingen tvivl om Martin´s samlede sejr.

”Martin´s sejr beviser det, som vi længe har vidst, at KIA i Danmark råder over både dygtige og professionelle teknikere på alle vores autoriserede KIA værksteder,” fortæller servicechef hos KIA Import Danmark, Frans Sørensen.

Kia Motors A/S
Telefon 75 92 25 44, info@kiamotors.dk


3/3-2008 17:46


© Copyright www.autoteket.dk