Pressemeddelelse fra www.autoteket.dk

Aktieselskabet Carl Christensen:

Fusion i København

Fra venstre ses Thomas Jensen, Marlene Lis Olsen, Michael Holm Jensen og Peter Montell. AB AUTODELE APS OG BR AUTODELE APS FUSIO­NE­RER I KØ­BEN­HAVN OG FÅR NY MED­EJER.

Pr. 1. marts 2008 fusioneres AB Autodele ApS med BR Auto­dele ApS - med AB Auto­dele ApS som det fortsæt­tende selskab men med beva­relse af begge forretnings­­adresser, firmanavne, telefon­num­re etc.

Selskabernes hovedleverandør gennem mange år, Aktieselskabet CARL CHRI­STENSEN, i daglig tale CAC, overtog for flere år siden BR Autodele og over­tog sidste efterår AB Autodele i forbindelse med et ønske fra den tidligere ejer, Henrik Steen.

Sammenlægningen gennemføres for at kunne optimere logistikken i området og for at sikre kunderne den bedst mulige service og en hur­tigere adgang til Kø­ben­havns største lager af reservedele.

I forbindelse med fusionen indtræder Michael Holm Jensen som ny direktør og medejer i AB Autodele ApS. Michael kommer fra en stilling som regionsleder for hele Sjælland hos FTZ og har således et grun­digt kendskab til branchen.

”Jeg har i flere år drømt om at starte for mig selv. Jeg vidste, at CAC har hjul­pet andre grossister i gang, og jeg tog derfor kontakt med dem. Det har været en utrolig positiv oplevelse. Vi diskuterede mine ønsker, og de tilbød mig så en mulighed for at overtage en del af to grossist­virksomheder i Københavns­området.”

Michael Holm Jensen har sammenlagt arbejdet 10 år for FTZ. I de seneste 3 år har han haft det overordnede salgsansvar for FTZ på hele Sjælland.

”Allerede da jeg var hos FTZ, luftede jeg mine ønsker, men det er svært at finde en løsning med medejerskab i en kapitalkæde. Grun­den til at jeg valgte CAC som samarbejdspartner er, at de sammen med AutoPartner grossisterne i de seneste par år har markeret sig, som det stærkeste danske alternativ til de udenlandske kapitalkæ­der. Jeg ved godt, at der findes større grossist­virksomheder, og at de har nogle muligheder, som jeg ikke har. Men når man skal levere en god service til autoværkstederne, gælder det ikke om at være størst og finest. Det gælder om, at den enkelte medarbejder hele tiden bestræber sig på at yde en god og personlig service. I al be­skedenhed mener jeg, at AB Autodele netop på dette område er rig­tig godt rustet med et hold af erfarne medarbejdere, der alle bræn­der for udfordringen med at udvikle virksom­heden til en førsteklas­ses grossistvirksomhed.

AB Autodele ApS’ nuværende direktør, Morten Steen, meddelte i ja­nu­ar, at han søgte nye udfordringer, og der blev indgået en fratræ­delsesaftale. Tidligere meddirektør Henrik Steen er fratrådt i januar i forbindelse med forældreorlov.

En af de tidligere kolleger, der har valgt at følge Michael Holm er Mar­lene Lis Olsen. Hun har en baggrund som butiksansvarlig i FTZ og har været i branchen i 10 år. Hun er ansat som afdelingsleder i AB Autodele ApS. Herudover udvides telefonekspeditionen på Amager med yderligere to erfarne branchefolk, der sammen med nuværende medarbejdere vil kunne tilbyde en styrket kundeservice.

Hos BR Autodele ApS bliver der ikke tale om større ændringer. Afde­lingsleder Peter Montell og alle de øvrige ansatte fortsætter således under den nye struktur.

Peter Montell glæder sig dog til at få en større mandskabsmæssig fleksibilitet: ”Som lille selvstændig forretning er man ofte i problemer, hvis en medarbejder har fri, og man så samtidig får en sygemelding. Jeg ser derfor frem til at kunne dele ressourcer med AB, hvis det kni­ber, ligesom jeg kan se nogle fordele rent transportmæssigt - både for os og for vores kunder”.

Aktieselskabet CARL CHRISTENSEN, i daglig tale CAC, vil fortsat være medejer af det fusionerede selskab.

CAC’s administrerende direktør, Thomas Jensen, siger om ændrin­gerne: ”Jeg er sikker på, at både kunderne og de øvrige medarbej­dere vil opleve fusionen og tilgangen af nye medarbejdere som me­get positivt. De nye ansigter er menne­sker, der ligesom de øvrige medarbejdere hos AB og BR kender bran­chen grundigt, og som helt sikkert vil kunne bidrage positivt til virksom­hedernes positive udvik­ling.

Aktieselskabet Carl Christensen
Telefon 87 45 44 00,


20/2-2008 12:45


© Copyright www.autoteket.dk