Artikel fra www.autoteket.dk

15 millioner Volvo-biler

AF autoteket.dk 

Den første Volvo-bil, der blev produceret var en åben vogn med navnet ÖV4. 
15 millioner Volvo-bi­ler.

Den aller­første Volvo-bil forlod fa­brikken den 14. april 1927. Den blev kaldt ÖV4 – bogsta­verne ÖV står for det svenske öppen vagn og 4 hen­viste til an­tallet af cylindre.

Den 20. februar 2008 er det igen en åben bil, spotlightet retter sig mod. Da forlader bil nummer 15.000.000, en attraktiv Volvo C70 ca­briolet, nemlig fabrikken i Uddevalla.

Med et salg på 297 biler i 1927 må man sige, at produktionen det før­ste år skred frem i et behersket tempo. I skyggen af den globale øko­nomiske depression efterfulgt af anden verdenskrig tog det Volvo 23 år at bygge de første 100.000 biler. I dag svarer det til, hvad Volvo producerer på tre måneder.

Men Volvo har aldrig rigtigt været en massse-producent. Tidligt i virk­som­hedens historie blev det besluttet, at varemærket skulle stå for kvalitet og sikkerhed. Siden begyndelsen af 1970'erne har også mil­jømæssige hensyn været en af virksomhedens hjørnestene. Det er der­for ikke til­fældigt, at Volvo var først fra start med verdens enkelt­stå­ende, mest betydende sikkerhedsopfindelse (trepunkts sikker­heds­se­len blev stan­dardmonteret på Volvo-biler så langt tilbage som i 1959) og med en af verdens vigtigste opfindelser til reducering af bilers mil­jøpåvirkning (tre­vejs katalysatoren med Lambdasonde, som blev in­troduceret i 1976).

Næsten 81 år senere er der produceret 15 millioner Volvo-biler, og jubilæumsmodellen er igen en åben vogn, en Volvo C70. I modsætning til ÖV4 har Volvo C70 et stålfoldetag, som udgør en smuk beskyttelse mod vejrets luner.Funktionsdygtigheden har altid været vigtig, og det blev bekræftet, da det britiske motor­ma­gasin AutoExpress for cirka ti år siden gen­nemførte en ambitiøs un­der­søgelse for at finde ud af, hvilke biler der var bedst og værst at leve med set med deres ejeres øjne. To Volvo-modeller deltog i un­dersøgel­sen, og begge vandt deres respektive klasse. Volvo C70 blev betrag­tet som den bedste sportsvogn, og Volvo S80 fik titlen bedste luksusbil i skarp konkurrence med væsent­ligt dyrere mærker.

I dag er Volvo-mærket også kendt for sit attraktive bildesign, som af­spejler karakteristiske skandinaviske designtraditioner.
Da den første bil kørte ud gennem fa­brik­kens porte i 1927, bar den med stolthed sit "jernmærke" på kølergrillen. Mærket var og er stadig symbol for svensk stål og kvalitet. Når bil nummer 15.000.000 nu for­lader fabrik­ken i Uddevalla, pryder jernmærket stadig – og med lige så stor stolthed - fronten, ligesom det stadig repræsenterer kvali­tet og pålide­lighed. Volvo C70 er en af de absolut mest sikre cabrio­let'er, der nogen­sinde er bygget. Den er en funktionel og rummelig bil. Og der er faktisk tale om to biler i en, eftersom det tredelte, ned­fældelige ståltag ændrer Volvo C70 fra coupé til cabriolet ved et tryk på en knap.

Note I: Den bedst sælgende Volvo-model nogensinde er den klas­siske 200-serie, der mellem 1974 og 1993 blev bygget i ikke mindre end 2.862.573 eksemplarer.

Note II: Den måske mest velkendte af alle Volvo-modeller er P1800 sports coupé, som blev bygget i 1960'erne. Det var den bil, Roger Moo­re kørte i den meget populære TV-serie "Helgenen". Også Irv Gor­don's røde P1800 fra 1966 har gjort sig bemærket, nemlig i Guin­ness Book of Records som den bil, der har kørt flere kilometer end nogen anden bil på planeten. I 2002 rundede den 2.000.000 miles (3.218.000 km), og i 2012 forventer Irv, at hans trofaste bil skal have udført 3.000.000 mile (4.827.000 km) service. Slå den, hvis I kan....

annonce - klik på logo
Alm. Brand Bilkredit

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.


21/2-2008 08:00


© Copyright www.autoteket.dk