Pressemeddelelse fra www.autoteket.dk

Würth Danmark A/S:

Würth - officiel leverandør til Panasonic Toyota Racing F1

Würth har netop ind­gået en samar­bejds­aftale med For­mel 1-hol­det Pana­sonic To­yota Racing og er således ble­vet officiel leve­randør til holdet.

Aftalen går ud på, at Würth i 2008-sæsonen leverer produkter til det tyske hold med base i Køln. Würth vil bl.a. være behjælpelig med hånd-, el- og luftværktøj, bore-, skære- og slibedele, DIN- og norm­dele samt kemiprodukter. Derudover vil Würth gennem hele sæso­nen bidrage med deres ekspertviden inden for be­fæstelse og mon­tering og forsyne Panasonic Toyota Racing-holdet med befæstelse i topkvalitet til brug på TF108-bilen såvel som i pitten og på fabrik­ken.

“Jeg er meget glad for at kunne byde Würth velkommen som offi­ciel leverandør”, lyder det fra præsi­denten for Toyota Motorsport, John Howett. “Würth er den perfekte partner for Panasonic Toyota Racing, idet vi begge er tysklandbaserede firmaer i verdens­klasse, der er parate til at tage imod en global udfordring. Vi er stolte over at kun­ne tilføje Würth til vores række af værdifulde partnere, og vi arbejder hårdt på at gøre 2008 til et uforglemmeligt år for alle, der har forbindelse til Panasonic Toyota Racing."

Også hos Würth sætter man stor pris på samarbejdet. Dieter Münch, Marke­tings-ansvarlig for Würth-gruppen, udtaler: “Würth er meget glade for aftalen om at være officiel leverandør til Panasonic Toyota Racing i 2008-sæsonen, og vi ser frem til at styrke vores samarbejde. Würths virksomhedskultur er kende­tegnet ved teamwork, udfor­drin­ger og målbevidsthed. Disse kendetegn er også gældende for Pana­sonic Toyota Racing, og endelig er de afgørende kriterier for succes i Formel 1.” 

Om Formel 1
Formel 1 har længe været og er stadig en af de bedst sponsorerede sportsgrene i verden. Hver gang, der er et løb i gang, er der ca. 450 mio. mennesker verden over, der følger med bag tv-skærmene. Det er kendt af mange, at Formel 1-holdenes krav til produkter er sær­deles højt, og blandt andet derfor er det en ære for Würth at være leverandør til Panasonic Toyota Racing-holdet.

Würth Danmark A/S
Telefon 79 32 32 32,


19/2-2008 18:12


© Copyright www.autoteket.dk