Pressemeddelelse fra www.autoteket.dk

FDM - Forenede Danske Motorejere:

Infrastrukturen er politikernes ansvar

Der er be­hov for po­li­tisk vilje, lang­sigtet plan­læg­ning og mas­sive in­ve­­steringer, hvis in­fra­­­struk­turen skal fungere i fremtiden. Også kom­munalpolitikerne har et ansvar, mener FDM. 

Den trængsel, vi kender i dag, er intet mod, hvad vi vil opleve i frem­tiden, hvis der ikke investeres i en udbygning af infrastrukturen. Det viser den betænkning, som Infrastrukturkommissionen netop har fær­diggjort.

”De danske politikere har med Infrastrukturkommissionens betænk­ning fået det bedste grundlag nogensinde til at sikre, at infrastruk­turen hænger sammen – også i fremtiden. Derfor forventer vi også handling fra politikerne, der allerede nu bør træffe beslutning om en langsigtet finansiel ramme”, siger FDMs adm. direktør, Thomas Møller Thomsen, som har deltaget i Infrastruktur­kommis­sionens arbejde og været formand for en særlig arbejdsgruppe, der skulle se på intelli­gente transportsystemer (ITS).

En velfungerende infrastruktur er krum­tappen i det moderne sam­fund. Når vi holder i kø, koster det ikke alene sam­fundet dyrt, men vi spilder også vores tid, der i stedet kunne have været brugt på ar­bejdspladsen eller sammen med fami­lien. Forskere har anslået, at tiden, vi spilder i køen, svarer til over 35.000 fuldtidsstillinger, og at det koster samfundet 10-15 mia. kr. Mens arbejdsmar­kedet mangler hoveder og hænder viser en under­søgelse, som Catinét har fore­ta­get for FDM, at hver femte dansker (20 %) ville bruge tiden på at ar­bejde mere, hvis der var mindre trængsel på vejene. Derfor vil sam­fundet samlet set få gavn af, at der bruges flere penge på at udbyg­ge og forbedre infrastrukturen.

Danmark har rekord i beskatning af bilister, der årligt lægger mere end 50 mia. kr. i statskassen i afgifter og moms, mens staten i en årrække kun har inve­steret nogle få mia. kr. i nyanlæg og drift af ve­jene.

”Der har længe været et skævt forhold mellem, hvad de danske bili­ster betaler til statskassen og hvor lille en andel, der bliver brugt til at investere i vejene. Vi forventer, at regeringen afsætter de nød­vendige ressourcer. Bilisterne har alle­rede betalt deres andel. De penge, der vil blive investeret i infrastrukturen, vil samlet set være en samfundsøkonomisk god forretning, så der er ingen grund til at vente”, siger Thomas Møller Thomsen.

Mens nye veje og baner er et længe­re­varende projekt, er ITS en af de løs­ninger, som politikerne kan ta­ge fat på med det samme. ITS handler i al sin enkelhed om at bruge den moderne infor­ma­tions­tek­nologi til at afvikle tra­fikken så glidende som muligt til gavn for både bilisterne og miljøet. Erfaringerne fra ud­landet viser, at vejkapacite­ten kan øges ved brug af ITS.

FDM påpeger også, at når der investeres i infrastrukturen, er det vigtigt, at der skabes et bedre samspil af transportformerne, end det er tilfældet i dag. Det kan fx ske ved at bygge ’park and ride’ pladser ved togstationerne. Desuden er det vigtigt, at også de kommunale politikere sætter fokus på og flere penge af til at udbygge og vedli­ge­holde infrastrukturen.


Fakta – Statens veje

Det danske vejnet

Hvor meget vokser trafikken?

Mobilitet er en forudsætning

Trængsel i dag – kaos i fremtiden

Der er kø – og det koster dyrt

Hvor stort er behovet for nye veje?

Hvor skal der sættes ind?

Fakta – Så meget betaler bilisterne, og så meget investeres der i infrastruktur

Statens indtægter fra bilisterne

Statens udgifter til vejene

Vedligeholdelse af vejene

FDM - Forenede Danske Motorejere
Telefon 70 13 30 40, fdm@fdm.dk


10/1-2008 17:43


© Copyright www.autoteket.dk