Infrastrukturen er politikernes ansvar

Der er be­hov for po­li­tisk vilje, lang­sigtet plan­læg­ning og mas­sive in­ve­­steringer, hvis in­fra­­­struk­turen skal fungere i fremtiden. Også kom­munalpolitikerne har et ansvar, mener FDM. 

Den trængsel, vi kender i dag, er intet mod, hvad vi vil opleve i frem­tiden, hvis der ikke investeres i en udbygning af infrastrukturen. Det viser den betænkning, som Infrastrukturkommissionen netop har fær­diggjort.

”De danske politikere har med Infrastrukturkommissionens betænk­ning fået det bedste grundlag nogensinde til at sikre, at infrastruk­turen hænger sammen – også i fremtiden. Derfor forventer vi også handling fra politikerne, der allerede nu bør træffe beslutning om en langsigtet finansiel ramme”, siger FDMs adm. direktør, Thomas Møller Thomsen, som har deltaget i Infrastruktur­kommis­sionens arbejde og været formand for en særlig arbejdsgruppe, der skulle se på intelli­gente transportsystemer (ITS).

En velfungerende infrastruktur er krum­tappen i det moderne sam­fund. Når vi holder i kø, koster det ikke alene sam­fundet dyrt, men vi spilder også vores tid, der i stedet kunne have været brugt på ar­bejdspladsen eller sammen med fami­lien. Forskere har anslået, at tiden, vi spilder i køen, svarer til over 35.000 fuldtidsstillinger, og at det koster samfundet 10-15 mia. kr. Mens arbejdsmar­kedet mangler hoveder og hænder viser en under­søgelse, som Catinét har fore­ta­get for FDM, at hver femte dansker (20 %) ville bruge tiden på at ar­bejde mere, hvis der var mindre trængsel på vejene. Derfor vil sam­fundet samlet set få gavn af, at der bruges flere penge på at udbyg­ge og forbedre infrastrukturen.

Danmark har rekord i beskatning af bilister, der årligt lægger mere end 50 mia. kr. i statskassen i afgifter og moms, mens staten i en årrække kun har inve­steret nogle få mia. kr. i nyanlæg og drift af ve­jene.

”Der har længe været et skævt forhold mellem, hvad de danske bili­ster betaler til statskassen og hvor lille en andel, der bliver brugt til at investere i vejene. Vi forventer, at regeringen afsætter de nød­vendige ressourcer. Bilisterne har alle­rede betalt deres andel. De penge, der vil blive investeret i infrastrukturen, vil samlet set være en samfundsøkonomisk god forretning, så der er ingen grund til at vente”, siger Thomas Møller Thomsen.

Mens nye veje og baner er et længe­re­varende projekt, er ITS en af de løs­ninger, som politikerne kan ta­ge fat på med det samme. ITS handler i al sin enkelhed om at bruge den moderne infor­ma­tions­tek­nologi til at afvikle tra­fikken så glidende som muligt til gavn for både bilisterne og miljøet. Erfaringerne fra ud­landet viser, at vejkapacite­ten kan øges ved brug af ITS.

FDM påpeger også, at når der investeres i infrastrukturen, er det vigtigt, at der skabes et bedre samspil af transportformerne, end det er tilfældet i dag. Det kan fx ske ved at bygge ’park and ride’ pladser ved togstationerne. Desuden er det vigtigt, at også de kommunale politikere sætter fokus på og flere penge af til at udbygge og vedli­ge­holde infrastrukturen.

Fakta – Statens veje

Det danske vejnet

• Vejnettet består af stats-, kommunale- og private veje. 
• Det danske vejnet består af 72.000 km offentlig ejet vej, heraf udgør statens veje 3.788 km (ca. 5 pct.), som afvikler 40 pct. af trafikken. 
• Statens veje består af: 1.022 km motorveje, 316 km motortrafikveje, mens øvrige veje udgør 2.460 km. 
• Der findes i dag 69 km 6-sporet motorvej, resten er 4-sporet.

Hvor meget vokser trafikken?

• Infrastrukturkommissionens prognoser viser, at trafikmængden vil vokse med 70 pct. frem til 2030. Det svarer til en årlig vækst på 2,2 pct. 
• De seneste 10 år har den årlige vækst i trafikken i gennemsnit været 3,8 pct.

Mobilitet er en forudsætning

• Uden mobilitet kan arbejdsmarkedet og privatlivet ikke hænge sammen. 
• En gennemsnitsdansker bruger gennem sit liv mere tid på transport end på sin folkeskoleuddannelse, og husholdningerne anvender i gennemsnit 15 pct. af deres indtægter på transport. Det er mere end på fødevarer.

Trængsel i dag – kaos i fremtiden

• Investeres der ikke yderligere, vil mere end hver femte kørte kilometer i 2030 ske i trængsel, og trafikken vil i praksis gå i stå adskillige morgen- og aftentimer i Hovedstadsområdet, på Vestfyn og dele af Østjylland.

Der er kø – og det koster dyrt

• Det er vurderingen, at der i dag tabes, hvad der modsvarer 35.000 fuldtids jobs på at holde i kø, og det giver samfundet et økonomisk tab på 10-15 mia. kr. årligt.

Hvor stort er behovet for nye veje?

• Det er Infrastrukturkommissionens vurdering, at der vil være behov for en omfattende udbygning af infrastrukturen, hvis ikke trængslen, som vi kender i dag, skal øges yderligere. 
• Skal trængselsproblemerne på motorveje løses, vil det i 2030 kræve mellem 5-800 km ny, 4-sporet motorvej. 
• Der er sideløbende behov for store investeringer i kollektiv trafik og i samspillet mellem vej og bane. Det er ikke et enten-eller, men et både-og.

Hvor skal der sættes ind?

• Infrastrukturkommissionen anbefaler, at der sættes ind, hvor behovet og samfundsgevinsten er størst. 
• Det vil i første omgang sige omkring Hovedstaden, på Vestfyn og i det Østjyske bybånd. 
• Det er også væsentligt at se på, hvordan de store transportkorridorer spiller sammen med det lokale vejnet. Kommunerne vil derfor stå med et stort ansvar.

Fakta – Så meget betaler bilisterne, og så meget investeres der i infrastruktur

Statens indtægter fra bilisterne

• Danmark har verdensrekord i beskatning af bilisterne, der næstefter momsen er statens vigtigste afgiftsindtægtskilde. 
• Udover afgiftsbeløbene betales endvidere moms ved købet af bl.a. bil og brændstof.

Statens udgifter til vejene

• Statens udgifter til anlæg af veje udgør en brøkdel af indtægterne fra bilafgifterne, som det fremgår af figuren. 
• I perioden 1995-2005 blev der investeret i gennemsnit 1,1 mia. kr. årligt. 
• De seneste trafikforlig har nu øget investeringerne til ca. 2 mia. kr. årligt. 
• Udover staten investerer kommunerne også i vejene, derfor udgør det samlede beløb, som det offentlige bruger på vejene, i alt 12,5 mia. kr.

Vedligeholdelse af vejene

• Vedligeholdelsen af vejene er en forudsætning for, at de eksisterende veje er i stand til at afvikle trafikken bedst muligt. Vedligeholdelsen af statens veje har været nedprioriteret i en årrække. 
• Restlevetiden på mange statsveje er 0-3 år. 
• En lastbil slider lige så meget på vejene som 9-16.000 personbiler.