Pressemeddelelse fra www.autoteket.dk

FDM - Forenede Danske Motorejere:

Sikker vinterkørsel

Når vin­te­ren sæt­ter ind på de danske veje, glem­mer mange bili­ster at sæt­te eks­tra tid af til transport, og man­ge har ikke rutine i at køre på glat under­lag. FDM har samlet et par gode råd til kørsel på vin­terlige veje. 

Frost, sne og slud giver glatte veje, og det sætter andre krav til bil­kørsel, end var det en solrig sommerdag. Bremselængden er øget, og det kan være svært at komme af sted i sædvanligt tempo. Lige­som man skal sørge for at fjerne is og sne fra vinduer, lygter og spejle og tjekke, at mobiltelefonen er opladet, så man kan give fami­lien besked, hvis der er forsinkelser eller tilkalde hjælp, hvis man kører fast i snedriverne.

”Er der is på forruden, er der sikkert også is på vejen. Derfor er det vigtigt at køre hjemmefra i god tid, så der er tid til at afise bilen og nedsætte hastigheden uden at stresse over, at det måske tager længere tid at komme på arbejde,” siger afdelingsleder i FDMs tek­niske afdeling, Jørgen Jørgensen.

Ifølge FDM skal man huske at holde begge hænder på rattet, så man har gode forudsætninger for at manøvrere bilen, hvis man mister vejgrebet. Derudover er det afgørende, at bilen har vinterdæk på og huske, at bremselængden både for ens egen og den forankørende bil er øget.

”Uheld og fastkørte biler i snedriver på de første vinterdage vidner om, at man glemmer at køre efter forholdene og ikke har den for­nødne rutine. Vi har ikke så mange vinterdage i Danmark, og mange når kun lige at vænne sig til at køre på de glatte veje, før sneen er smeltet igen,” siger Jørgen Jørgensen.

Vil man køre godt i glat føre, kan det derfor være en god ide at lære sin bil at kende på et køreteknisk anlæg, hvor der er plads til at øve sig og lære, hvordan bremselængden ændres, når vejen er glat.

FDM Sjællandsringen og FDM Jyllandsringen tilbyder køretekniske kurser for både mænd og kvinder. Læs mere på www.fdmkoreteknik.dk.

FDM’s gode råd til vinterkørsel:

FDM - Forenede Danske Motorejere
Telefon 70 13 30 40, fdm@fdm.dk


8/1-2008 10:11


© Copyright www.autoteket.dk