Pressemeddelelse fra www.autoteket.dk

Renault Danmark A/S:

Renault Danmark satser millioner

Den nye fabriks­eje­de importør satser et hidtil uhørt stort beløb på at slå Renault nav­net fast i Danmark.

Renault har de sidste par år levet en stille tilværelse i den danske bilverden med salgstal langt fra det ønskede. Men fra årsskiftet går den nye danske fabriksejede importør i offensiven.

” Efter importørskiftet vil vi overfor vores kunder slå fast, at de kan stole på, at Renault står for kvalitet og sikkerhed, og at de vil blive serviceret af de eksi­sterende forhandler- og værkstedsnetværk. Sam­tidig kommer vi med mange spændende lanceringer i 2008, og det skal vi bygge op til. Så vores massive markedsføring i starten af 2008 tjener i virkeligheden to formål,” siger Marke­ting Manager Ge­ne­te Rafn fra Renault Danmark.

Lanceringen af de 14 nye bilmodeller i 2008 følges til dørs af en in­vestering på over 20 mio. kroner blot i markedsføring, - en indsats, der i januar skal bakke op om lanceringen af den nye Renault La­guna, og i løbet af året vil understrege Renaults position som et af de mest ambitiøse bilmærker herhjemme.

Uhørt stort beløb
Marketing Manager Genete Rafn siger: ”Jeg kan uden at blinke sige, at Renault bliver det bilmærke herhjemme, der investerer flest penge i markedsføring pr. solgt bil, og det er faktisk ligegyldigt, hvor mange vi sælger. Men det er også nødvendigt at investere for at Renault skal få den plads i danskerne hjerter og garager, som mærket fortje­ner,” siger Genete Rafn, der har tilrettelagt den omfattende rekla­mekampagne i samarbejde med mediebureauet Carat.

Kampagnen i januar og februar er delt op i flere tempi og vil køre på TV, radio, magasiner, dagblade, internettet og direct mail.

Manifesto kampagnen
Allerede fra den 8. januar vil læserne af danske dagblade opdage den såkaldte Manifesto kampagne. Manifesto kampagnens ærinde er at fastslå Renaults kerneværdier, forsikre kunderne om, at det stadig er de velkendte Renault forhandlere, der repræsenterer mærket, samt give kunder og interessenter en idé om den nye organisations ambitionsniveau.

Kampagnen er illustreret af et foto fra Renault-videoen ”Ballet”, hvor to biler støder frontalt sammen i luften. Teksten, der følger fotoet er: ”Det er ingen leg at bygge biler.”

Budskabet cementerer, at Renault er verdens sikreste bilmærke med hele ni biler med de maksimale fem stjerner hos EuroNCAP. Senest den nye Renault Laguna, der den 19. december var tæt på at spræn­ge pointskalaen hos EuroNCAP.

”På denne lidt kontroversielle måde fokuserer vi øjeblikkeligt på en af Renaults vigtigste mærkesager, nemlig sikkerhed,” siger Genete Rafn.

Kampagnen kører i udvalgte dagblade, og støttes af lokal og regio­nal forhandlerannoncering fra den 8. januar. Filmen ”Ballet” kan sam­tidig ses på Renaults hjemmeside. www.renault.dk.

TV dækningen bliver massiv
Fra uge tre satses der massivt på at markedsføre den nye Laguna, og de danske seere vil sikkert undre sig over tv spottet; i 25 sekun­der fortæller den franske skuespiller Jean Reno, der iøvrigt spiller Le­on i filmen af samme navn af Luc Besson, nemlig om bilens for­træf­feligheder - på fransk.

Inden fortvivlelsen breder sig hos de ikke franskkyndige TV seere kommer en dansk stemme til hjælp og siger” Uanset hvor god du er til fransk, er du simpelthen nødt til at prøve den for at forstå”.

Samtidig med den massive TV annoncering, vil der blive operettet en Laguna website, der indeholder alt den relevante information om den nye Renault Laguna.

TV kampagnen kører igen i uge 8-9 og bliver understøttet af en lang række andre tiltag. Blandt andet et otte siders indstik i en række dagblade, massiv forhandler-annoncering, ligesom internettet med filmklip og pressemeddelelser vil være en central del af Renault Dan­marks strategi, der aldrig er set mere offensiv.

”Fra starten af 2008 ønsker vi at fortælle vores kunder og alle andre, der lytter, at Renault har i sinde at levere sikre biler i større antal til danskerne, - og erobre de markedsandele, vi mener vores biler for­tjener,” siger Marketing Manager Genete Rafn.

Kæmpe prisfald hos Renault

Da viserne passerede 24.00, og vi tog hul på året 2008, fik bilkø­berne endnu bedre argumenter for at vælge Renault. På nær en enkelt model faldt alle Renault nemlig i pris. En enkelt model helt op til 131.000 kroner.
Den danske Renault-importør er nu ejet direkte af fabrikken i Fran­krig, og det kommer de danske bilkøbere til gode. På nær den aldrende Clio II, der stiger med få tusinde kroner, er der store pris­fald på snart sagt alle andre Renault modeller.

Mest markant er prisfaldet på den store Renault Grand Espace med 150 hk dieselmotor og partikelfilter. Den er faldet fra 667.900 kroner til 537.000, - et prisfald på hele 130.900 kroner.

For den almindelige Espace er prisfaldet også markant. Før 1. januar kosted en Espace 2.0 T med 170 hk 522.900 kroner. Nu koster den kun 417.900 kroner. En besparelse på ikke færre end 105.900 kroner.

”Da regeringen omlagde bilafgifterne i foråret lukkede de effektivt hullet for campermarkedet. Med de her priser, har vi igen gjort det muligt for familien med et stort pladsbehov at få en MPV til camperpriser -  uden at skulle få skåret hul i taget, og køre rundt med et ubrugeligt køkken, siger direktør Henrik Bang fra Renault Danmark.

Han understreger dog, at det er en helt anden og mere beskeden bil man satser på skal være trækplastret hos Renault, og som man derfor har sat væsentligt ned fra 1. januar.

Renault Danmark A/S
Telefon 80 88 94 00, kundeservice.danmark@renault.dk


3/1-2008 19:59


© Copyright www.autoteket.dk