Pressemeddelelse fra www.autoteket.dk

Skandinavisk Motor Co. A/S:

Volkswagen Tiguan modtager ”Det Gyldne Rat” i Berlin

Volkswagen Tiguan modtager ”Det Gyldne Rat” i Berlin - Tiguan kåret som årets SUV.Volkswagen Tiguan mod­­tager ”Det Gyld­ne Rat” i Berlin - Ti­guan kåret som årets SUV.

Volkswagen har inden in­tro­duk­tio­nen modtaget 30.000 bestillinger på den nye Tiguan.

Den store tyske avis ”Bild am Sonntag” har kåret Volkswagens Tiguan som årets SUV-er. Prisoverrækkelsen fandt sted ved et stort anlagt arrangement i Axel-Springer Huset i Berlin. Prisen blev over­rakt personligt til Volkswagens administrerende direktør Martin Win­terkorn. Tiguan blev introduceret på det tyske marked d. 9. novem­ber og forventes hos de danske forhandlere sidst i januar 2008. Allerede nu har Volkswagen modtaget mere end 30.000 forudbe­stillinger på Tiguan.

Til den flotte udnævnelse sagde Martin Winterkorn følgende: ”Det er såvel et godt forvarsel som en dejlig dåbsgave til Tiguan, at vi to dage før introduk­tionen på det tyske marked modtager ”Det Gyldne Rat” i kategorien bedste SUV. Man behøver ikke at have profetiske evner: ligesom Eos, der også blev kåret med ”Det Gyldne Rat” vil Tiguan også hurtigt blive en stor succes. Dette bliver ikke mindst underbygget af de flotte test resultater som pressen de sidste uger har berettet om. Vi glæder os rigtig meget til, at Tiguan kommer på markedet, da den er en vigtig del af vores vækststrategi.”

Tiguan fås i tre versioner: Trend&Fun og Sport& Style. De har pri­mært sigte på byens asfalt og lettere off-roadkørsel, og har et fuld­stændig elektronisk styret 4-hjulstræk. Den tredje bærer navnet Track&Field. På Track & Field er fronten ændret, så man med lethed kan klare meget stejle op- og nedkørsler. Tiguan Track&Field, har også fået monteret et skjold, der sikrer motor og gearkasse mod sten. Tiguan Track&Field får derudover suppleret sit firehjulstræk med det elektroniske nedkørsels-kontrolsystem. Systemet sikrer, at hjulene ikke blokerer, så føreren kun skal koncentrere sig om at styre.

Tiguan er første bilmodel i verden, der udelukkende er udstyret med motorer med direkte indsprøjtning og trykladning. Det sænker brænd­stofforbruget og emissionen væsentligt, samtidig med at dyna­mikken og kørerglæden stiger. Man kan til Tiguan vælge mellem fem motorer, tre TSI- og to helt nyudviklede TDI-motorer med common-rail-indsprøjtning. Motorerne yder hhv. 140 og 170 hk og begge op­fylder allerede nu de strenge EU-5 normer, der først træder i kraft i 2009.
Også benzinmotorerne står for lavt brændstofforbrug og lav emis­sion. Valget står imellem 150- og 170-hk TSI-er eller en 200 hk TFSI.
Alle modeller har 6-trins gearkasse. To af benzinmotorerne (170 HK og 200 HK), og én TDI motor (140 HK) kan desuden leveres med 6-trins automatisk gearkasse.

Skandinavisk Motor Co. A/S
Telefon 43 28 82 00,


19/11-2007 11:39


© Copyright www.autoteket.dk