Artikel fra www.autoteket.dk
AF autoteket.dk
Škoda Auto forlænger partnerskabet med Tour de France.
Škoda Auto har netop underskrevet en 4-årig forlængelse med ASO, som er selskabet bag Tour de France. Škoda er dermed fortsat at finde blandt de helt store Tour de France sponsorer i perioden 2008 til og med 2011. Aftalen med ASO gælder også en række af forårets klassikere som Paris–Roubaix – måske bedre kendt som ”en forårsdag i helvede.”
Forlængelsen af det store sponsorat samt Skodas hovedsponsorat af verdensmesterskaberne i ishockey skal ses som et led i bestræbelser på at forøge mærkets kendskab og synlighed samt at eksponere kvalitetsbilerne Fabia, Roomster, Octavia og Superb ved sportsevents med stor offentlig bevågenhed. Cykling er en sportsgren med stor folkelig appeal på alle niveauer og en fritidsaktivitet, der udøves af millioner verden over.
Škoda i Danmark har siden 2004 været lokal sponsor for Bjarne Riis’ Team CSC, der i øjeblikket rangerer som verdens bedste professionelle cykelhold, og som blev samlet vinder af Pro turen i indeværende sæson.
1/11-2007 08:00
© Copyright www.autoteket.dk