Artikel fra www.autoteket.dk
AF autoteket.dk
Danmark vinder samtidig nationskonkurrencen i FIA European Touring Car Cup.
Bare fjorten dage efter at Michel Nykjær kunne stå øverst på podiet som vinder af Danish Touringcar Championship, kunne den sympatiske Tappernøje kører, føje endnu en imponerende titel til samlingen. Den sydsjællandske racerkører kan nemlig også kalde sig Europamester, efter at han søndag eftermiddag vandt FIA European Touring Car Cup på Adria racerbanen i Italien.
Michel Nykjær startede i sin til lejligheden lånte SEAT Leon, som nummer syv i søndagens første heat, men holdt sig rutineret ude af de værste hundeslagsmål for at kunne køre sig frem til en anden plads da han krydsede målstregen. Denne placering gav ham en startposition som nummer syv til dagens andet heat, hvor danskeren satte en fed streg under at han var feltets bedste kører.
Michel leverede en flot opkørsel gennem feltet, og efter kort tid bag Kristian Poulsens BMW, overhalede han Sønderjyden og tog førstepladsen i suveræn stil. Med den placering var han dagens mest scorende kører og samlet vinder af FIA European Touring Car Cup.
I det hele taget gjorde Danmark og kørerne fra Danish Touringcar Championship det godt ved FIA European Touring Car Cup og alle fem startende fra den danske serie scorede points og blev klassificeret.
Kristian Poulsen fra Padborg, var dagens overraskelse. Han blev nummer seks i det første heat. I andet heat førte Kristian Poulsen efter en hurtig start indtil to tredjedele af heatet, hvor han blev hentet af en lavtflyvende Michel Nykjær. Sønderjyden blev alligevel nummer to og endte på en sammenlagt tredjeplads i FIA European Touring Car Cup, hvor hans resultater sammen med Michel Nykjær, var med til at sikre Danmark sejren i nationskonkurrencen.
FIA European Touring Car Cup havde deltagelse af i alt 38 kørere fra elleve europæiske lande, der afvikler standardvognsmesterskaber efter det samme tekniske reglement som Danish Touringcar Championship.
Top-10 slutstillingen i FIA European Touring Car Cup:
* Deltagere i årets Danish Touringcar Championship
Hædersbevisning til Fam. NykjærUnder den nyligt afholdte motorsports gallafest i Herning Messecenter fik Fam. Nykjær overrakt en af de mest legendariske hædersbevisninger i dansk bilsport. Det var Höltzer Pokalen, som Automobil Sports Klubben i år har valgt at tildele Michel og resten af familien Nykjær for familiens store indsats i dansk motorsport.
29/10-2007 09:49
© Copyright www.autoteket.dk