Prislabyrinten:
Nyt koncept på nettet tilbyder prisforhandling for både private og virksomheder. Prislabyrinten er en uafhængig portal, der samler kunderne og forhandler billigere priser på biler, motorcykler, scootere og knallerter. Dermed kommer kunden helt frem i førersædet og det er slut med at betale mere end nødvendigt. De useriøse forhandlere får det meget svært i fremtiden.
”Med hjemmesiden Prislabyrinten.dk bliver det langt lettere at finde den lavest mulige pris på den nye bil eller motorcykel, som kunden har besluttet for sig for at købe. Kunden skal fremover kun koncentrere sig om alt det sjove, som farvevalg, ekstraudstyr og prøvekørsel. Så undersøger Prislabyrinten alle mulighederne i markedet og genforhandler prisen på kundens vegne med sælgerne. Resultatet er bedre priser end selv dygtige forhandlere kan opnå på egen hånd.” siger Mikael Falck, stifter af Prislabyrinten.dk
”De danske afgifter på biler og motorcykler gør det ekstra vigtigt at forhandle prisen før ethvert køb. Det ved de fleste kunder, så sælgerne starter som regel også enhver forhandling med at ”forære” kunderne rabatter og særlige tilbud, for at få underskrevet en slutseddel i en fart. Men som mange allerede har erfaret, kan det være fantastisk dyrt, at acceptere den første pris man bliver præsenteret for. Problemet er også at det er tidskrævende og besværligt at finde en alternativ pris.” siger Mikael Falck.
“Kunden indtaster på hjemmesiden oplysninger om bilen eller motorcyklen og den pris han er tilbudt, hvor-efter vi med kundens specifikationer og betingelser i hånden, finder den forhandler der billigst kan tilbyde en identisk bil eller MC inkl. service. Ved at samle flere kunder ad gangen, opnår kunderne lavere priser - som en slags mængderabat.” siger Mikael Falck. Opnår kunderne ikke en bedre pris, så er servicen fuld-stændig gratis.
Jo større honorar, jo bedre for kunden
“Prislabyrinten.dk er finansieret af, hvor meget kunderne sparer. Vores honorar er ganske enkelt, at vi får 25 procent af det, kunden sparer. Kan vi spare en kunde 10.000 kroner, får vi altså 2.500 kroner for vores arbejde. De resterende 7.500 har kunden helt for sig selv. Dermed er vores service reelt gratis, og jo mere vi skal have i honorar, jo bedre er det derfor for kunden” siger Mikael Falck.
“Vi har ikke bannerreklamer på hjemmesiden, og vi får heller ikke noget af forhandlerne. Vi er 100 % uafhængige, så vores kunder kan derfor være helt sikre på, vi kun har hans interesser i fokus. Vores mål at skabe gennemsigtighed og spare vores kunder for både tid og penge,” siger Mikael Falck.
“Danskerne har ikke længere forbehold for at handle over internettet, og udover at vi laver alt arbejdet, er de besparelser, vi forhandler os frem til, uforpligtende for kunden. Det er altså kundens eget valg, om de vil benytte sig af det tilbud, vi finder til dem,” siger Mikael Falck.
Om Prislabyrinten.dk
Prislabyrinten er en uafhængig internetportal, der genforhandler priser på vegne af sine kunder. Virksomheden samler kunderne og kombineret med forhandlingsekspertise, sikres kunderne billigere priser på udvalgte produkter og serviceydelser. Prislabyrinten tager altid udgangspunkt i den enkelte kundes egen pris og forbedrer den. Prislabyrinten arbejder for langt større gennemsigtighed og konkurrence på det danske marked. Virksomheden beskæftiger 13 medarbejdere, herunder eksperter indenfor i bank, forsikring, realkredit, biler & MC. Prislabyrintens mission er at blive både privates og små & mellemstore virksomheders pris-forhandler.
Prislabyrinten
Telefon 70 23 66 80,
19/10-2007 11:49
© Copyright www.autoteket.dk