Pressemeddelelse fra www.autoteket.dk

Dansk Automobil Sports Union (DASU):

DASU optaget i Rådet for Større Færd­selssik­ker­hed

 Jeg glæder mig meget til arbejdet i Rådet og ser store per­spek­tiver for fremtiden,” siger Hans BruunDansk Au­tomobil Sports Uni­on op­taget i Rådet for Større Fær­dselssik­ker­hed.

På møde den 19. sep­tem­ber har Rådet for Større Færdsels­sik­ker­hed op­taget Dansk Automobil Sports Uni­on (DASU) som med­lem.
Derved er et mange­årigt ønske gået i opfyldes for DASU, der i sine vedtægter § 3 blandt andet anfører at unionen ”skal vir­ke for og støtte færd­selssikkerheds-frem­men­de arbejde.”

DASU mener, dette arbejde bedst kan optimeres via medlemskab af Rådet for Større Færdselssikkerhed, og at DASU samtidig er i en situa­tion, hvor man kan bidrage aktivt til dette meget vigtige område især blandt gruppen af unge bili­ster.
DASU har i sit daglige virke et fint samarbejde med politi og offentlige myndig­heder. Med optagelse i Rådet kan dette netværk udbygges betydeligt og derved lette mulighederne for gennemførelse af færd­selssikkerheds-fremmende arran­gementer rundt omkring i landet.

Som medlem af Rådet for DASU er udpeget unionens mangeårige bestyrel­ses­medlem Hans Bruun.
”DASU har via sine medlemsklubber, forsikringsaftaler og uddannede løbsle­dere de bedste muligheder for at afvikle sådanne arrangemen­ter på forsvar­lig måde. Som eksempel på det arbejde, der allerede foregår med relevans til den generelle færdselssikkerhed kan næv­nes projekterne Fart med Fornuft, Legal Streetrace og klubrally,” udtaler Hans Bruun.
”Samtidig kan fremhæves, at DASU via sine samarbejdspartnere har direkte adgang til målgruppen af utilpassede unge med ”benzin i blo­det.” Jeg glæder mig meget til arbejdet i Rådet og ser store per­spek­tiver for fremtiden.”

Dansk Automobil Sports Union (DASU)
Telefon 43 26 28 80, dasu@dasu.dk


17/10-2007 09:44


© Copyright www.autoteket.dk