Artikel fra www.autoteket.dk
AF autoteket.dk
Laguna Coupé Concept, ny Kangoo og Clio Sport Tourer.
Renault brugte biludstillingen i Frankfurt som anledning til at præsentere tre spændende nyheder: en konceptbil og to produktionsklare modeller.
Laguna Coupé Concept: Elegance køreglæde
Renault har valgt biludstillingen i Frankfurt til at præsentere Laguna Coupé Concept, som er den franske virksomheds vision af en grand tourer coupé i topklassen. Modellen er beregnet til den entusiastiske bilejer, som sætter pris på ydelse, køreglæde og luksus. Laguna Coupé Concept forener på en elegant måde "high-tech" med "high cool". Drivlinen, som er en helt ny V6 dCi udviklet inden for Renault-Nissan alliancen, understøttes af det såkaldte Active Drive chassis med firehjulstræk.
Clio Sport Tourer: Tiltrækkende, energisk, rummelig og praktisk
Også Renault Clio Sport Tourer havde verdenspremiere på Biludstillingen i Frankfurt. Denne første stationcar udgave af Clio bygger på Clio III familiens stærke sider, hvad angår vejbeliggenhed, rummelighed, kørekomfort og sikkerhed. Clio Sport Tourer er en af de mest kompakte biler af sin art på markedet i dag. Med sin stejle bagrude viser den smuk balance mellem elegant design og praktisk rummelighed i det store bagagerum på 439 liter.
Clio Sport Tourer vil hjælpe Renault med at få større gennemslagskraft i B-segmentet sammen med Clio III. Clio Sport Tourer skal produceres i Tyrkiet på Bursa fabrikken og kommer på markedet i løbet af 2008.
Ny Kangoo: Mere praktisk, mere komfortabel Ved præsentationen i 1997 revolutionerede Kangoos udtryksfulde stil klassen for såkaldte LUV modeller (Leisure Utility Vehicle). Den rummelige og alsidige Kangoo har været en succes med over 2.2 mill. te enheder siden introduktionen.
annonce - klik på logo og bestil en jobannonce
Samarbejde mellem
StepStone og Autoteket
Find din nye
medarbejder her
effektivt, nemt og
hurtigt.
Du behøver blot at klikke på logo'et til venstre og udfylde skemaet. Du betaler for StepStone jobannoncen og får til gengæld annoncen GRATIS på autoteket.dk.
Den nye Kangoo indfrier i højere grad en families forventninger. Den bygger på de egenskaber, Kangoo er kendt for, men her tilsat en optimeret blanding af kvalitet, komfort og praktiske egenskaber. Den nye Kangoo er 4.213 mm lang og dens korte, tætte front har givet plads til en lyse og luftig kabine.
Den nye Kangoo lægger vægt på velvære og kørekomfort. For at forbedre kørekomforten er en række detaljer blevet opgraderet. Med sin enestående rummelighed fokuserer den nye Kangoo på plads og en fælles køreoplevelse. Den er 180 mm længere end forgængeren, hvilket har skabt ekstra plads i kabinen, hvor fem kørende nu har mere plads og mere komfort. Instrumentpanelet har et nyt, tidssvarende og mere ergonomisk design, som minder om instrumentpanelet i en MPV. Også klimatisk og akustisk komfort i den nye Kangoo tåler sammenligning med en MPV.
Den nye Kangoo kan fås med en bred vifte af pålidelige motorer: To benzinmotorer og en diesel med tre forskellige ydelser. Alt bygger på stærke værdier såsom robusthed, pålidelighed, økonomi og respekt for miljøet. Den nye Kangoo 1.5 dCi 105 hk er fra starten udstyret med partikelfilter, mens de øvrige to 1.5 dCi-motorer (70 hk og 85 hk) lever op til Renault's eco2 forpligtelse med CO2 udledninger under 140 g/km.
28/9-2007 08:00
© Copyright www.autoteket.dk