Pressemeddelelse fra www.autoteket.dk

Dansk Automobil Sports Union (DASU):

Nyhedsbrev

 

PADBORG SUPER PRIX

Denne weekend køres næstsidste DTC-afdeling på Padborg Park. På programmet er, udover DTC, Formel Ford, Advan Cup, Clio Cup, Polo Cup samt 1600 Challenge, der kører årets sidste afde­ling af DASU Cuppen.

Kanal 5 sender fra løbet søndag fra kl. 12 og sammendrag på samme kanal søndag kl. 00.00.

Se www.dtc-net.dk

 

RALLYCROSS DM-FINALE

Sidste afdeling af DASU Mesterskabet i rallycross køres lørdag på Nisseringen. Næstved Motor Klub står bag løbet, der også byder på crosskart. Tidskørslen begynder kl. 9.30, og kl. 11.00 er det tid til de første heats.

Se www.nisseringen.dk

 

ANDET

Vojens Karting Klub afholder lørdag og søndag sidste afdeling af DASU Ungdomscup i karting.

Modelbilklubben SOS afvikler søndag MRC-løb for 1:8 buggy/monster truck.

Randers Auto Sport afvikler lørdag en afdeling af JFM i bilorientering.

 

VM I KARTING

Denne weekend køres om VM-titlen i kartklasserne KF1 og KF2 i Mariembourg i Belgien.

Ikke færre end ni kørere repræsenterer de rød-hvide farver i løbet. Sidste års sølvvinder Michael K. Christensen stiller op i den fornemste klasse KF1 sammen med Joachim Stephansen, Julian Mengers og Nikolaj Bøllingtoft. I KF2 er Danmark repræsenteret af Dear Schilling, Michael Sørensen, Søren Mosebo, Rasmus Bastkjær og Kevin Munkholm.

Eurosport sender live fra finalerne søndag kl. 13.45. På andre tidspunkter kan du følge tiderne live på http://ciklive.fia.com

 

KASPER ANDERSEN PÅ BRANDS HATCH

International Formula Master kører denne weekend 11. og 12. afdeling af mesterskabet på engelske Brands Hatch. DASU elitekøreren Kasper Andersen er med. Danskeren ligger nummer seks i den samlede stilling, men med gode muligheder for at avancere til en podieplads. Formula Master feltet testede for små to uger siden på italienske Monza, og her var Kasper Andersen klart hurtigste mand.

Eurosport sender fra lørdagens løb lørdag kl. 13.00 og viser højdepunkter fra søndagens løb søndag kl. 23.00.

Se www.karacing.dk og www.formulamaster.net

 

DTM I BARCELONA

DTM-feltet kører søndag årets næstsidste afdeling i Barcelona. Tom Kristensen ligger pga. sit uheld og efterfølgende fravær fra serien ikke til en topplacering i den samlede stilling, og han koncentrerer sig derfor om at være en kollegial Audi-kører og hjælpe den mesterskabsførende mærkekollega Mattias Ekström til den samlede sejr. Den rolle forhindrer nu ikke danskeren i at give gas, og i fredagens første test var Le Mans rekordholderen femtehurtigst.

TV2 Sport sender fra løbet lørdag kl. 13.30 og søndag kl. 22.10.

Læs alt om DTM på www.dtm.com

 

PEUGEOT SUPER KART PÅ DK4

Lørdag kl. 13 og søndag kl. 23.10 sender Dk4 fra femte afdeling af Peugeot Super Kart i Thy.

 

Dansk Automobil Sports Union (DASU)
Telefon 43 26 28 80, dasu@dasu.dk


21/9-2007 20:31


© Copyright www.autoteket.dk