Artikel fra www.autoteket.dk
AF autoteket.dk
Allerede i forbindelse med premieren af Apples nyeste gadgets - den fra starten verdensberømte iPhone - kan Audi tilbyde deres modeller grydeklare så man kan anvende iPhone integreret i bilens instrumentpanel og soundsystem.
Og med iPhone er der tale om en markant "sællert", idet iPhone i løbet af de første 30 timer, den var på markedet, blev solgt i 270.000 eksemplarer. Faktisk har succesen været så stor, at iPhone-butikker i USA har ansat dørmænd, der sikrer at osere ikke lukkes ind blandt de seriøse kunder bl.a. ved at opkræve 5 $ ved døren, og det illustrerer ganske godt det hysteri, der fortsat er omkring iPhone.
Audi og Apple har været i tæt dialog og samarbejde op til premieren af iPhone, således at det har været muligt at sikre iPhones fulde funktionalitet i samtlige Audi-modeller fra første færd. Og det er sket bl.a. ved forberedelsen af Bluetooth interface i Audis modeller.
Ud over naturligvis at kunne gennemføre handsfree telefonsamtaler, kan kunderne i A5, A6, A8 og Q7 som ekstraudstyr afspille iPhones musik via modellens soundsystem.
Og takket være Audi MMI (Pris i DK i f.eks. en Audi A6 for navigation "Plus" & MMI system med DVD inkl. Europa DVD: Kr. 59.766) kan brugerne nemt og behageligt navigere rundt mellem titler, musikere, lister og genrer - ganske som de er vant til på deres iPod.
Og det er ikke første gang Audi har været på forkant med at samarbejde med eksterne leverandører af musik - her tænker vi naturligvis på B&O's i den dyre Audi A8 - Pris i DK for B&O Advanced Sound System kr. 145.782.
annonce - klik på logoGlæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.
20/8-2007 08:00
© Copyright www.autoteket.dk