Pressemeddelelse fra www.autoteket.dk

Scandinavian Racing Press i samarbejde med Eurosport og Seat

VM i nabolaget

Seat León TDI WTCC bliver et af trækplastrene i den kommende weekend: Premiere på verdens første VM-standardvogn med dieselmotorWTCC gæ­ster An­ders­torp

Det er gan­ske usæd­van­ligt, når der i den kom­mende week­end, den 28.-29. juli afvik­les en afdeling af Verdens­me­ster­skabet for stan­dardvogne i Skandi­navien. Det er nemlig sjældent, at et officielt VM for racer­biler kom­mer så tæt på Danmark og set fra et dansk syns­punkt er det ekstra attrak­tivt, for selvom det foregår i Sverige, er det blot et par timers kørsel inde i landet – uanset man ”går i land” i Gö­teborg, Varberg eller Hel­singborg – eller tager turen over Øre­sunds­broen.

Det drejer sig om det officielle Verdensmesterskab for standard­vogne – WTCC (World Touring Car Championship). Populært kan man kalde det for VM-ver­sionen af det danske standardvogns­mesterskab, DTC. Bilerne er ikke meget forskellige fra de danske og stedet: det er den eneste racerbane i Norden med Grand Prix mål, Scandinavian Raceway ved Anderstorp.

Der er ikke mange danske relationer til WTCC. Det nærmeste vi har haft at gøre med den stadig mere populære løbsserie er Jan Mag­nussens deltagelse ved et par enkeltstående tilfælde. Men kan man sætte sig ud over national patriotisme, er de nærkampe, der finder sted i WTCC ikke bare spektakulære og dramatiske, de omfatter også nogle af verdens aller bedste racerkørere, en stribe tidligere Formel 1 kørere og ikke mindst fabriksdeltagelse fra fire af verdens største bilfabrikker.

Seat-racer med dieselmotor
Størst interesse vil der i Sverige være omkring to helt nye biler fra Seat. Seat jagter BMW i kampen om førstepladsen i WTCC og i An­derstorp møder man op med to helt nye dieseldrevne racerbiler. Det er første gang i VM-historien, at der kommer dieselbiler til start. 280 hestekræfter og et såkaldt drejningsmoment, der er dobbelt så stort som hos en benzindreven racer, skal skaffe Seat VM-titlen. Præcis som søsterfirmaet i VW-koncernen, Audi, har kunnet triumfere i 24-timers Le Mans med dieseldrevne racerbiler.

Basis for bilerne er Seat León FR, der i den serieproducerede udgave præsterer 170 hestekræfter. Trods den store effektforøgelse er man dog hos Seat en smule behersket i sin udmelding:

”Vi har testet bilen og er tilfredse med resultatet. Vi tror, at León TDI kan blive konkurrencedygtig på lidt længere sigt,” siger Seats motor­sportsdirektør, Jaime Puig.

Hård konkurrence
Seat får også nok at se til i Anderstorp: BMW har lige fra begyn­del­sen været med i WTCC og de løbsserier, der dannede udgangspunkt for etableringen af Verdensmesterskabet. Det giver dem en åbenlys fordel og det er da også BMW, der har domineret de første to år, der har været kørt om en VM-titel. Verdensmesteren har begge år været englænderen Andy Priaulx – en kører, der sjovt nok ikke har erfaring fra Formel 1, selvom feltet tæller flere topnavne fra motorsportens absolutte eliteklasse.

Navne som den tidligere dobbelte Indycar mester og Formel 1 kører, Alex Zanardi samt de tidligere Formel 1 kørere Nicola Larini, Jorde Gené og Gabriele Tarquini, er med på startstregen i Anderstorp. Gené skal i øvrigt køre den ene af diesel-Seat’erne. Den anden be­tjenes af Yvan Müller, 10-dobbelt vinder af den sydeuropæiske vin­terserie, Trophee Andros.

De udfordres i Anderstorp af Chevrolets fabrikshold og der er også deltagelse af biler fra Alfa Romeo, Toyota, Honda og Volvo. Interes­sant er det, at ikke færre end fem russiske racerkørere stiller op.

Dansker i support-race
Ingen danske racerkørere er på startlinien i WTCC i Anderstorp, men der er dansk deltagelse i supportklassen, International Formula Ma­ster for Formel 3 lignende biler. Hér ligger Kasper Andersen på en samlet sjetteplads efter at bl.a. at have vundet sæson’ens andet løb. Kasper er selvsagt blandt favoritterne i den nye formelklasse.

Vil man som dansker følge med i begivenhederne i WTCC kan man let begive sig til Anderstorp – det tager som nævnt kun få timer plus køretiden i Danmark og der er gode campingfaciliteter i området. Alternativt kan man se Eurosport hjemme i lænestolen. Eurosport dækker samtlige løb i WTCC og naturligvis også løbene i Sverige.

Yderligere information på www.fiawtcc.com

Pressemeddelelser på www.autoteket.dk
Telefon 40 18 07 50, mail@autoteket.dk


24/7-2007 09:40


© Copyright www.autoteket.dk