Pressemeddelelse fra www.autoteket.dk

Würth Danmark A/S:

Nyhedsbrev skal øge kundernes kompe­tence

Med sit nye kom­mu­ni­kations­til­tag under­bygger Würth sin vi­si­on om at holde kun­derne løbende opdate­rede

Som en udbygning af sin eksterne kommu­nikation tilbyder Würth Danmarks autodivision nu et nyhedsbrev til sine kunder. Der er tale om et elektronisk, månedligt brev, der ud over beskrivelser og råd­givning vedrørende produkter indeholder relevante kunde­hi­storier og seneste nyt om det danske og det internationale marked.

Juninummeret af nyhedsbrevet Juninummeret af nyhedsbrevet inde­holder således artikler om Würths nye special­division ”Lak & Pleje”, storkunden Toyotas fokus på det gode arbejdsmiljø, Würths bidrag til et sikkert arbejdsmiljø samt med­arbejderudvikling blandt Würths auto­sælgere. ”Vi ønsker at formidle produkt­nyheder og de gode historier til kunderne, så de har dem lige så hurtigt som vores sæl­gere. På den måde holder vi vores kunder konstant opdaterede”, lyder det fra Sven Kristensen, salgs­direktør i Würth Danmark.

Et af Würths hovedformål med e-nyheds­brevet er derudover at bi­drage til den lø­be­nde debat i autobranchen. Sven Kristensen for­klarer: ”For eksempel ønsker vi med vores kommende artikel om kemidoku­mentation at belyse mulighederne for at højne arbejds­miljøet på det enkelte værksted. Det er vores mål at få mere fokus på emnet”.

Nyhedsbrevet er et supplement
Den personlige kon­takt mellem kunde og sælger er et af de bærende elementer i Würth-virksomheden, og det vil det blive ved med at væ­re. ”Vi øn­sker natur­ligvis at fastholde den gode kontakt til vores kunder, og nyheds­brevet skal ses som en supplement til den per­son­lige kontakt, som vores sælgere er så kendte for”, udtaler Sven Kristensen.

Ønsker du at tilmelde dig autodivisionens nyhedsbrev, skal du sende en e-mail til nyhedsbrevauto@wuerth.dk. Som bekræftelse på din tilmelding vil du modtage en velkomstmail fra Würth.

Würth Danmark A/S
Telefon 79 32 32 32,


14/6-2007 09:27


© Copyright www.autoteket.dk