Artikel fra www.autoteket.dk
AF autoteket.dk
En svensk avis har ført det rygte til torvs, at Ford var i gang med at sælge deres interesser i Volvo.
Forleden kunne det tyske "Handelsblatt" dog oplyse, at Ford dementerer, at man hverken har haft forhandlinger med BMW eller andre potentielle købere om overtagelse af Volvo.
I 1999 overtog Ford Volvo og indlemmede mærket i deres premiumgruppe, der bl.a. den gang også bestod af Aston Martin, som netop her i marts blev solgt for omkring 1 milliard dollars til et engelsk konsortium.
Og når man først er gået i gang med en sanering af mærker, opstår den slags rygter - især da analytikere anser det for muligt at Ford kan indkassere 8 milliarder dollars for Volvo - et beløb Ford godt kunne anvende til yderligere rekonstruktion af koncernen.
Men det er altså hermed dementeret.
Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.
4/6-2007 08:00
© Copyright www.autoteket.dk