Pressemeddelelse fra www.autoteket.dk

Dansk Automobil Sports Union (DASU):

Årets rallytalent i DASU Rally Challenge

Foto: DASU Rally Challenge:Årets ral­ly­talent 2006, Kasper Ny­man An­der­sen, over­tager i 2007 den Suzuki 1600 Challenge, som Jør­gen Pilgaard kørte i 2006. Kas­per er 19 år og en af dem, der fik motorolie i sut­tefla­sken: Hans far har kørt rally i mange år, og Kasper har været andenkører siden han var 14 – så tidligt det er muligt. Selvfølge­lig har han været første­kører siden han var få dage over 18, og trods sin unge alder har han allerede kørt en halv snes interna­tionale løb. Kasper Nyman Ander­sens allerførste ”rigtige” rally (såsom den danske DM-se­rie) var da også et belgisk rally med 200 deltagere, hvor han op­nåede en tred­je­plads i klassen.
- Jeg glæder mig meget til at køre en hurtigere bil, der er konkurren­cedygtig i klassen, fortæller Kasper Nyman Andersen.
- Jeg kørte lidt i bilen sidste år, og der er ingen tvivl om, at det er en rigtig racerbil. Siden er der lavet forbedringer på den i samarbejde med Jørgen Nielsen, så jeg forventer et godt år, hvor vi er med helt fremme.

Niki Bjerg Larsen fortsætter bag rattet af den anden Suzuki i DASU Rally Challenge.

Henrik Lundgaard, tidligere europamester i rally, bliver i 2007 tilknyt­tet DASU Rally Challenge som køreteknisk rådgiver. Det betyder, at han møder talenterne ved træningssamlinger, er med ved nogle løb, medvirker ved udarbejdelsen af løbskalenderen og er i det hele ta­get til rådighed som personlig rådgiver, talenterne kan kontakte efter behov.

Foto: Kasper Nyman Andersen:De to talenters løbskalendere for 2007 er ved at falde på plads, og for begges vedkommende drejer det sig om en blanding af danske og europæiske løb. I forhold til 2006 vil de to gule Suzukier ikke del­tage i så mange rallysprints – hovedvægten lægges i 2006 på de sportslige udfordringer og den værdifulde erfaring, som deltagelse i udenlandske løb kan give.
Sæsonens første udfordring for talenterne havde da også interna­tionalt tilsnit: Niki Bjerg Larsen var i februar på rallyskole i Norge, mens Kasper Nyman Andersen var på skolebænken i Finland.

De to talenter i DASU Rally Challenge skal i 2007 arbejde mere med sig selv udenfor bilerne i lighed med DASUs øvrige elitekørere. Den fysiske træning, der i 2006 blev varetaget af DASUs fysiske træner Peter Raffalt, fortsætter i 2007.
Som noget nyt har talenterne i løbet af vinteren deltaget i et idræts­psykologisk forløb under ledelse af Kristoffer Henriksen, DASUs idrætspsykolog.

I 2007 overtager Anders Lysen, Lysen Biler i Sorø, det tekniske ansvar for de to Suzuki Swift 1600 Challenge.  

Dansk Automobil Sports Union (DASU)
Telefon 43 26 28 80, dasu@dasu.dk


21/3-2007 08:21


© Copyright www.autoteket.dk