Pressemeddelelse fra www.autoteket.dk

Skandinavisk Motor Co. A/S:

Audi støtter Børnenes Trafikklub

Dorthe Rasmussen fra Audi og Michael Vendelbo fra Børnenes TrafikklubI forbindelse med Le Mans 2006 ud­ar­bejdede Audi en Race kolletion. Kollek­tionen be­stod blandt an­det af et arm­bånd, som de mange dan­skere, som hvert år besøger Le Mans, havde mu­lig­hed for at købe. For hvert solgt arm­bånd done­rede Audi 10 kr. til Bør­nenes Trafikklub.

Dorthe Rasmussen fra Audi udtaler, ”Vi synes, at netop Børnenes Tra­fik­klub var et spændende projekt, som vi gerne ville støtte. Vi kun­ne se, at der var et godt link mellem Audi og Bør­nenes Trafikklub. Ved at støtte netop Børne­nes Trafikklub, giver vi børnene en chance for en bedre og mere tryg start i trafikken. Det var fantastisk at se, hvor stor opbakning der var fra de mange danskere til at støtte Bør­nenes Trafikklub. Det blev til 2.500 solgte armbånd, og det er mere, end vi havde håbet på”.

Med 2.500 solgte armbånd blev det til 25.000 kr. til Børnenes Trafik­klub. Men da Audi ønsker endnu mere fokus på trafiksikkerhed for børnene, besluttede man at fordoble dette beløb. Så det var en glad vicedirektør fra Børnenes Trafikklub, som modtog en check på kr. 50.000.

Michael Vendelbo udtaler, ”Vi er virkelig glade for at mod­tage denne check fra Audi. Vi er i gang med at færdiggøre udviklingsarbejdet af klubben og disse penge vil gå til at udviklingen af de sidste pakker, som skal henvende sig til børn over 6 år. Trafikklubben er en nonpro­fit enhed inden for Rådet for Færd­selssikkerhed, og medlemmerne betaler for materialerne. Så det at modtage donationer udefra gør, at vi sikrer en løbende udvikling af Børnenes Trafikklub”.

Børnenes Trafikklub er for børn mellem 3 og 6½ år. Formålet er at give børnene en tryg start i trafikken, så de udvikler sig til sikre og ansvarsbevidste trafikanter. Alle børn i Danmark får automatisk tilbud om at blive medlem ca. 3 måneder før deres 3 års fødselsdag.

Skandinavisk Motor Co. A/S
Telefon 43 28 82 00,


9/3-2007 10:02


© Copyright www.autoteket.dk