Deltagerne kommer mange listige steder med lav trafiktæthed og skøn natur. Her bliver Vidåen krydset af Georg Bögershausen og Hans Werner Müller fra Tyskland i NSU 1000 TT (1966).Et besøg på de tyske mo­tor­veje beviser hur­tigt, at danskerne er vir­kelig gode til at passe på deres lidt ældre biler. Herudover bliver det mere og mere popu­lært at istand­sætte en bil fra den gang, der var rig­tige biler til. Disse trans­port­midler har fået kæle­nav­net: old timere, hvilket ved­hæftes køre­tøjer med mindst 25 år på registre­ringsatte­sten.

- Lørdag den 4. april kan man opleve mange flotte old timere inden for en stor cirkel omkring Esbjerg, oplyser viceløbsleder Jens Laur­sen. - Her er Dansk Historisk Motor Club (DHMC) således vært for Kongeå/Bent Pedersen-løbet, som er planlagt til en flot forårs-ople­velse for deltagerne rundt i Sydvestjylland.

Hovedideen bag Kongeå/Bent Pedersen-løbet er 200 km. ottetals-rundtur for nostalgikerne, som ikke er bange for at lufte klenodiet på en fedtet bivej i regn­vejr. Arrangementet er et såkaldt pålideligheds­rally, hvor mandskaberne bliver udfordret af en kortlagt rute, som etapevis skal gennemkøres med en forud­bestemt gennemsnits­ha­stighed.

DHMC’s formand: Niels Oluf Jessen og Jens B. Andersen stiller til start i premieren på FDM DASU Classic 2009 i Ford Anglia (1961) - med den karakteristiske lodrette bagrude.- Deltagerne vil sam­­tidig med indtrykket fra na­tur­oplevelserne opleve adre­nalinet pumpe lidt rundt i blodårene, fort­sætter Jens Laursen. - Dette sker uvilkårligt for kører og kortlæser, når de i samarbejde løser udfor­dringerne om­kring at finde frem til den næste tidskontrol uden væ­sentlige fejl­kørs­ler og tidsforsinkelse.

Løbsleder for 2009-premieren i FDM DASU Classic er Lars Palle, som henreg­nes blandt Danmarks skrappeste lay-outere omkring rute­bøger og justering af kort - om ikke den skrappeste af alle.

- Lars Palle er virkelig garant for tydelige kortudsnit, konstaterer Jens Laursen. - Her overlades ingen detalje til tilfældighederne, hvil­ket kortlæserne sætter stor pris på. Derfor kan alt psykisk krudt og adrena­lin anvendes på at dirigere køre­ren rundt på den korrekte rute i rette tid.

- Arrangementet er samtidig opstarten på den landsdækkende løbs­serie for old timere: FDM DASU Classic 2009, supplerer Lars Palle. - Der er løbshoved­kvarter hos Mercedes-forhandler Bent Pedersen A/S i Esbjergs østlige industri­kvarter. Med start midt på formiddagen, midtvejs-/middagspause samt slutmål på Storegade 244 vil der hele tiden være old timere at beundre for publikum.

Martin G. Rode og Mette Mølck i MG A (1959) er nu rykket op fra startklassen: Touring til nye udfordringer i den næstskrappeste klasse: Sport.DHMC ser frem til en fremgang på sidste års deltagerantal på 52 mand­skaber. I expert-klassen har fem danske hold smugtrænet i det spektakulære Int. Ral­lye Monte Carlo Historique. Blandt 326 star­ten­de og 253 gennem­førende mandskaber scorede Lars Bækkelund og Arne Pagh i Fiat 128 Coupé (1972) en imponerende 10. plads gene­relt. Dette skete foran teamkammeraterne: Bent Mikkelsen og Jens Gandrup i Alfa Romeo 1750 GTV (1968), som sluttede på en 55. plads.

- Til Kongeå/Bent Pedersen-løbet har de 2 mandskaber foretaget en lille sam­men­smeltning, forklarer Jens Laursen. - Bent Mikkelsen og Arne Pagh danner således par i FDM DASU Classic 2009-premieren, men de vil få kraftig konkurrence af sidste års vindere: Henning ”Bas­se” og Else Friborg i Volvo Amazon 123 GT (1967). Desuden skal man holde kraftigt øje med Ole ”Gule­rod” Nielsen og Jørgen Skjøt i VW 1300 (1968) samt Preben Kristof­fersen og Knud Hedegaard i den højrestyrede Austin Cooper S (1968).

Den foreløbig ældste tilmelding er DHMC’s formand: Niels Oluf Jessen og Jens B. Andersen i Ford Anglia (1961).

Som en ekstra service for entusiaster af old timere afholdes der introduktion til FDM DASU Classis 2009 og pålidelighedsrally. Søndag den 22. marts sker det både i Roskilde og Vejen, og de nærmere detaljer kan studeres på hjemmesiden: www.dasuclassic.dk