FDM så gerne, at der blev ind­ført nye hastig­heds­græn­ser for cam­pister svar­ende til de tyske. Cam­pister bakker op om FDMs for­slag om at ind­føre Tempo 100 i Dan­mark, og sam­tidig til­lade cam­ping­vogn­tog at køre 80 km/t på lande­veje.

I flere lande i Europa er det til­ladt at køre stær­kere med cam­ping­vognen end det er i Dan­mark. I Tysk­land har man netop valgt at gøre den så­kaldte Tempo
100-ord­ning perma­nent, og det får FDM til at op­fordre politi­kerne til at se på en lig­nende ord­ning i Dan­mark.

FDM har derfor bedt campisterne svare på, hvad de mener, at ændrede hastighedsgrænser vil betyde for dem. Og overraskende ligger det campisterne mere på sinde, hvad det vil betyde for andre bilister, end hvad det vil betyde for dem selv. Ni ud af ti svarer, at det vil betyde, at andre trafikanter ville føle sig mindre generet af campingvognen.

”Erfaringerne fra Tyskland er positive, hvor Tempo 100-ordningen har været med til at skabe et bedre trafikflow. Vores rundspørge blandt udvalgte campister viser også, at det giver god mening at sætte farten op på landevejene, da man så kan forhindre mange farlige overhalinger. Det vil også gavne trafikkulturen, fordi andre bilister ikke bliver irriterede over at være fanget bag en campingvogn på en landevej”, siger FDMs chefkonsulent Torben Kudsk.

Undersøgelsen viser også, at hver fjerde campist (26 %) oplever, at de bliver presset til at køre stærkere end de må på landevejene. Tre ud af fire (77 %) svarer, at de ofte bliver overhalet eller at andre bilister forsøger at overhale campingvognen.

”Overhalinger på landeveje er forbundet med en risiko. Derfor vil det være hensigtsmæssigt at campingvognen fik lov til at køre med samme hastighed som den øvrige trafik”, siger Torben Lund Kudsk.

FDM understreger, at det dog vil kræve at campingvognene bliver sikkerhedstjekket i stil med den tyske tempo 100-ordning. FDM hæfter sig også ved, erfaringerne fra Tyskland har været positive, siden landet for knap 13 år indførte den såkaldte Tempo 100-ordning.

Undersøgelsen er foretaget online i februar 2011. 472 har svaret på undersøgelsen og langt størstedelen (94 %) synes, at der bør indføres Tempo 100 i Danmark. Lidt over halvdelen af campisterne svarer, at de 58 % allerede har fået godkendt deres campingvogn til af måtte køre 100 km/t på de tyske motorveje.

FDM ser mange gode elementer i det nye trafikaftale men mener, at det er et skråplan at indføre brugerbetaling for allerede eksisterende vejforbindelser.

Flere bilister risikerer i nær fremtid at skulle betale for at køre på vejstrækninger, der i dag er gratis. Det kan blive konsekvensen af den trafikaftale, ’Bedre mobilitet’, som et bredt flertal i Folketinget bestående af regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance har indgået tidligere i dag.

”Der er tale om at udvide kapaciteten på en af Nordsjællands største trafikale flaskehalse ved fjordforbindelsen i Frederikssund, og her overvejer politikerne at indføre betaling. Ikke bare på en ny broforbindelse, men også på den eksisterende. Så længe verdens højeste afgiftstryk på bilisterne fastholdes, må vi klart tage afstand fra, at man opkræver betaling for nogle vejstrækninger,” siger FDMs adm. direktør, Thomas Møller Thomsen.

Samtidig glæder FDM sig over, at der er fundet penge til en række mindre vejprojekter i hele landet, og at der gøres en ekstra indsat i forhold til at skabe mere sikkerhed i trafikken.

”Der er sat penge af til en række mindre projekter og en flere forundersøgelser af vejstrækninger, der i dag skaber flaskehalse i trafikken eller irriterer bilisterne. Det er positivt. Vi noterer os også med tilfredshed, at der afsættes midler til at se på særlig farlige vejstrækninger, og at kommunerne kan ansøge om penge, hvis de gør noget særligt for at fremme trafiksikkerheden,” siger Thomas Møller Thomsen.

Rigtig mange bilister overvejer, at privatlease i stedet for at købe bilen. Men i flere tilfælde er det billigere at købe bilen end at lease den, viser beregninger fra FDM.

Bilforhandlerne bugner med tilbud om privatleasing af en ny bil til ’næsten ingen penge’. Men bag de tillokkende priser kan gemme sig nogle vilkår, der er umulig for den enkelte bilist at gennemskue. Det ser FDMs rådgivning eksempler på hver dag i forbindelse med rådgivningen af bilister, der overvejer privatleasing.

”Ved den rigtig kontrakt har privatleasing den fordel, at man ikke hæfter for restgælden. Det kan være en stor lettelse for mange bilejere, da de er uafhængige af bilprisernes udvikling”, siger advokat i FDM juridiske rådgivning, Lennart Fogh.

Men før man beslutter sig til at privatlease, skal man lave beregninger på, om det reelt kan betale sig at lease i stedet for at købe og læse kontakten grundigt igennem.

FDMs medlemsblad Motor har lavet en række beregninger på de samlede omkostninger ved at henholdsvis eje og privatlease nogle af de biler, der ligger højst på danskernes hitliste. Resultatet er, at de samlede omkostninger generelt er højere ved leasing, og i stort set alle tilfælde er det billigere at købe bilen selv, hvis man får en rabat ved køb, end at tegne en privatleasingkontrakt.

”Hvis privatleasing skal være en fordel, så er man nødt til at gøre sit forarbejde grundigt, og regne på, hvad det ville koste at købe en tilsvarende bil. Desuden skal man bruge sin sunde fornuft”, siger Lennart Fogh.

Motor har beregnet udgifterne på 15 biler i tre forskellige klasser, og tendensen er, at leasing ofte først bliver økonomisk attraktivt, hvis man ønsker at lease en stor familiebil.

Læs mere i Motors majnummer eller klik ind på FDM.dk/leasing-af-bil, hvor der er gode råd om privatleasing.

Bilejerne er generelt blevet mere tilfredse med deres eget bilmærke. Det viser FDMs store AutoIndex-undersøgelse. 
 

Fastlåste speederpedaler med dødsulykker til følge. Tilbagekaldelser af mere end to millioner biler og masser af dårlig omtale. Årets første kvartal var alt andet end mildt ved Toyota. Alligevel topper det japanske bilmærke AutoIndex 2010, som er FDMs årlige brugerundersøgelse af bilejernes tilfredshed med deres bilmærke. På de to følgende pladser finder man som sidste år BMW og Audi, mens Mercedes er ny på 4. pladsen. I den anden ende må Chevrolet endnu en gang tage til takke med en placering som bundprop.

”Det er andet år i træk, at Toyota topper AutoIndex. Faktisk går de lidt frem i årets undersøgelse. Det skyldes nok, at Toyota har formået at tackle krisen på en måde, som ejerne har været tilfredse med,” siger Motors ansv. chefredaktør, Bo Christian Koch med henvisning til, at mens Toyotas image gennemsnitligt faldt 4,4 pct. blandt de øvrige bilejere, steg det under krisen 0,9 pct. blandt Toyota-ejere.

Mens der i det samlede resultat altså ikke har fundet noget tronskifte sted i år, forholder det sig anderledes i målingen af bilejernes vurdering af egen bil. Her skubber Audi sig forbi sidste års etter, BMW, mens Saab og Volvo kommer ind på 3. og 4. pladsen. Også i denne kategori indtager Chevrolet sidstepladsen med tre franskmænd, Renault, Citroën og Peugeot, lige over sig.

”AutoIndex er først og fremmest et godt forbrugerværktøj for dem, der står og skal købe bil. Her er det bilejerne selv, der ud fra deres egne erfaringer og oplevelser bedømmer deres biler. AutoIndex har nu gennem otte år afdækket de danske bilejeres tilfredshed med deres bil, og vi har et meget omfattende datamateriale at basere vores vurderinger på. Vi ved, at AutoIndex bliver taget meget alvorligt i bilbranchen, som bruger resultaterne til at måle sig op mod konkurrenterne, og vi kan se, at mange bruger det aktivt til at sikre en positiv udvikling i forholdet mellem mærket og kunden. Det er godt for forbrugerne,” siger Bo Christian Koch.

AutoIndex udarbejdes hvert år i samarbejde med Loyalty Group A/S blandt bilejere i Danmark, Sverige og Norge. Alle respondenter har en bil, som er under otte år. Mere end 47.000 danske bilejere deltog i årets AutoIndex, som måler bilejernes tilfredshed på fire områder: Bilen, forhandleren, værkstedet og loyaliteten.

Læs hele AutoIndex-undersøgelsen i FDMs medlemsblad Motor 5, der også tager hul på en ny serie om fremtidens brændstoffer, og ser på økonomien ved privatleasing og køb. Motor 5 udkommer fredag den 7. maj.

Motorcykel Importør Foreningen, MIF og FDM vil have flere MC-ejere på køreteknisk kursus. Derfor tilbydes købere af en max 5 år gamle motorcykler fremover rabat på køretekniske kurser. Målsætningen er at forbedre trafiksikkerheden.
 
En god trafikadfærd og gode køretekniske evner kan forhindre motorcykelulykker. Derfor vil Motorcykel Importør Foreningen, MIF og FDM have motorcykelejere til at tage et køreteknisk kursus. For at få flere til at gennemgå et kursus tilbydes alle, der køber en brugt motorcykler med en alder på max. 5 år, et gavekort til rabat på et køreteknisk kursus. Målsætningen er at gøre danske motorcyklister til bedre og mere sikre trafikanter og derigennem forsøge at nedbringe antallet af trafikdræbte og stærkt kvæstede yderligere.
 
”Trafiksikkerhed er en af FDMs mærkesager. Vi mener, at alle der bevæger sig i trafikken har et ansvar for at holde sig sikkerhedsmæssigt opdateret. Det er også derfor vi anbefaler motorcyklister at få genopfrisket deres kørefærdigheder med et kursus på vores køretekniske anlæg. Det er den bedste måde at forberede sig på uventede trafiksituationer, så det kan være med til at bringe antallet af ulykker yderligere ned”, siger FDMs adm. direktør, Thomas Møller Thomsen.
 
Kurset har bl.a. fokus på katastrofeopbremsninger og svingteknik og retter sig derfor både til erfarne motorcyklister og mod dem, som ikke har kørt på motorcykel i nogen år samt til dem, som lige har erhvervet et motorcykel kørekort.
 
De seneste to år har købere af en ny MC fået et gavekort og dermed rabat på køretekniske kurser. Det tilbud har mange MC-købere gjort brug af, og MIF og FDM håber, at en udvidelse af ordningen til også at omfatte brugte motorcykler op til 5 år, vil skabe endnu mere fokus på vigtigheden af at vedligeholde de køretekniske færdigheder.
 
”Alle motorcyklister kan blive dygtigere. Vi udsteder i forbindelse med salg af vore motorcykler disse gavekort for at ruste motorcyklisterne bedre til nutidens trafikerede vejnet, og da vi ved, at mange blandt det voksne publikum genopdager motorcykel glæden, vil vi med dette tiltag, gøre vores til at få uddannet motorcyklisterne så godt som muligt”, siger Erik Blacha næstformand i Motorcykel Importør Foreningen, MIF.
Motorcykelparken er nu på ca. 145.000 stk. – det højeste nogensinde – og MIF vurderer, at brugt salget vil stige yderligere i årene fremover. Det er baggrunden for at gavekortet til et køreteknisk kursus også omfatter brugte motorcykler op til 5 år, som er solgt fra en MIF forhandler.
 
Kurserne forløber over to dage og afholdes både på FDM Sjællandsringen og FDM Jyllandsringen. Kurserne bliver afholdt i samarbejde med landets førende professionelle motorcykel instruktører.

Yderligere oplysninger:
Motorcykel Importør Foreningen: Erik Blacha tlf. 8754 1025/45 4019 6282, eb@ca-mc.dk
FDMs presseafdeling: tlf. 45 27 09 67 – 24 timers telefon, presse@fdm.dk

Den obliga­toriske læ­ge­erklæ­ring til kø­rekor­tet svinger fra 300 til 600 kr. i pris. Urimeligt me­ner FDM, der vil have reglerne ændret til en fast pris.

Den obligatoriske læge­erklæring, der afgør om man er rask nok til at køre bil, kan være en dyr affære, alt efter hvilken læge man har. Det skriver FDMs medlemsblad Motor i sit nye nummer.

Det er FDMs jurister, der har undersøgt priserne på lægeerklæringer hos 40 tilfældige praktiserende læger. Undersøgelsen viser, at priser­ne her svinger fra mellem 300 kr. for de billigste til 600 kr. for de dy­re­ste. Gennemsnitsprisen i undersøgelsen er på 390 kr.

I dag er der ingen regler for, hvad en læge må tage for en lægeer­klæring. Til gengæld siger loven, at lægeerklæringen skal foretages af egen læge, hvilket kan være dyrt for særligt ældre bilister. Der skal nemlig indhentes ny lægeerklæring, når man fylder 70 år, 74 år, 76 år, 78 år og 80 år. Herefter skal lægeerklærin­gen fornys hvert år.

”Når det er lovpligtigt at få lægeerklæringen ét sted - nemlig hos egen læge – så er der reelt ikke konkurrence. De relevante myndig­he­der bør finde en fast pris for, hvad en lægeerklæring med rimelig­hed skal koste. Det vil være til gavn for bilisterne, at lægerne ikke blot kan sætte prisen, som de vil,” siger adm. direktør i FDM, Thomas Møller Thomsen til Motor.

Det er Justitsministeriet, der er ansvarlig for kørekortsbekendt­gørelsen, mens det er sundheds­mini­steren, der er ansvarlig for lægernes mulighed for at selv at bestem­me prisen på en læge­erklæring. Derfor har FDM skrevet til både ju­stits­ministeren og sundhedsministeren for at få dem til at se på reg­lerne.

Indtil der kommer en fast pris for lægeerklæringerne, opfordrer FDM til, at man presser sin læge til at sænke prisen, hvis den ligger væ­sentligt over 350 kr.

”Det er et frit marked, så man bør forsøge at få prisen ned, hvis den er for høj,” siger Thomas Møller Thom­sen til Motor.

I Motors februarnummer kan man desuden læse, hvordan man kan lære at køre længere på literen. Der er også en test af de nye xenon­lygter, der er bedre end almindelige lygter, men som rammes af høje danske afgifter, samt en artikel om, hvordan fremtidens biler vil tale sammen til gavn for sikkerheden, brænd­stoføkonomien og trængslen.

Ret op! FDM tilby­der nu lan­dets cam­pi­ster et køre­tek­nisk kur­sus, hvor kursi­sterne prø­ver kræfter med hård ned­brems­ning og dob­belt undvige­manøvre – med camping­vogn.

Sommerferien synes måske langt væk, og familiens campingvogn er endnu i hi. Men inden længe står cam­pingsæsonen for dø­ren, og landets campister spæn­der atter campingvognen bagpå og kører ud på de danske eller europæiske veje. En disciplin der for selv garvede bilister kan volde kvaler.

”FDMs specialister har i 50 år rådgivet campisterne, så vi synes kun det er naturligt, at vi nu også tilbyder et køreteknisk kursus skræd­dersyet til dem,” siger chef for FDM camping Thomas Kristensen.

Kurset, der afholdes på både FDM Sjællandsringen og FDM Jyllands­ringen, består af flere dele. En teoretisk del, hvor kursisterne lærer om vigtigheden af at tilpasse farten, og at læsse vognen rigtigt. Der­udover er der en manøvre-del, hvor kursisterne lærer at bakke og manøvrere med campingvogn samt en køreteknisk del, hvor man gennemkører og prøver en række øvelser som hård nedbremsning, dobbelt undvigemanøvre og kørsel i bl.a. glat føre. Naturligvis alt sammen med campingvognen bagpå.

”Mange anser, og ofte med rette, sig selv som dygtige og rutinerede bilister i det daglige. Men så snart man spænder en campingvogn efter bilen, kræver det helt andre kørefærdigheder, hvilket mange ikke er klar over, og det kommer bag på dem. Dertil kommer, at trafikken i ferieperioden ofte er ganske tæt, hvilket også kræver forudseenhed,” siger chefinstruktør på FDM Sjællands­ringen Bent Grue.

Baggrunden for det nye kursus er en øget efterspørgsel gennem længere tid fra campister, der gerne vil rustes bedst muligt, inden familiens andet hjem hægtes bag på bilen.

”At vide hvordan man skal reagere i forskellige situationer, er altaf­gørende for sikkerheden og kan være afgørende for om man undgår et trafikuheld eller ej. Og en tungt læsset bil med en camping- eller teltvogn bagefter reagerer altså anderledes. Det er derfor, vi nu tilbyder det her kørekursus henvendt til cam­pister,” siger fra Bent Grue.

Prisen for det køretekniske kursus for campi­ster er 1.495 kr. for FDM-med­lem­mer og 1.595 kr. for ikke-medlemmer. Kurset varer en dag.
De første kurser afholdes i marts på FDM Sjællandsringen og FDM Jyllands­ringen.

Få mere information om kurset på Ferie i Bella messen 29.-31. januar i Bella Center eller læs mere på fdm.dk/camping, hvor man også kan se et tv-indslag og bestille et køreteknisk kursus.

En gennemgang af samtlige bil­mær­kers rustga­rantier viser, at flere enten er ulov­lige eller ukla­re. FDM har bedt Forbru­gerom­buds­man­den se på ga­rantierne.

Den er gal med de dan­ske rust­ga­ran­tier. FDMs jurister har foretaget en gennem­gang af samtlige bilmær­kers rustgarantier for FDMs med­lemsblad Motor, og den viser, at me­re end hvert tredje bilmærke har rod i rust­ga­rantien. Ifølge FDMs ju­ri­ster er garantierne ofte enten uklart formu­lerede eller direkte ulov­lige, og for­bru­gerne snydes der­med reelt for garantien.

”Vi har gennem længere tid fået flere henvendelser fra medlemmer, som er havnet i en klemme omkring deres rustgaranti. Vores gen­nem­gang bekræftede vores mistanke om, at rustgarantierne ofte ikke er den forbrugerbeskyttelse, de burde være,” siger afdelings­chef i FDMs tekniske og juridiske rådgivning, Per Alkestrup og fort­sætter:

”Det, som vi ved gennemgangen især hæfter os ved er, at forhand­lerne i flere tilfælde bruger rustgarantien til at fastholde køberen. Det sker ved at betinge sig af, at man bruger deres eget værksted, hvil­ket er ulovligt. I andre tilfælde er garantien så fuld af forbehold, reg­ler og undtagelser, at den reelt er indholdsløs. Det er i hvert fald svært at se, hvem der har glæde af den.”

Blandt de bilmærker der havner i den sorte bog er BMW, Mecedes-Benz, Honda og Renault.

FDM har på baggrund af sin gennemgang af rustgarantier bedt For­bruger­om­buds­manden tage stilling til indholdet.

I FDMs juridiske rådgivning undrer man sig over, at gennemgangen afslører så meget rod i rustgarantierne, da brancheforeningen De Danske Bilimportører har tiltrådt Forbrugerombudsmandens garan­tivejledning. Dertil kommer at næsten halvdelen af rustgarantierne ikke indeholder noget om, hvorvidt garantien stadig gælder efter skadesreparationer. Det forøger risikoen for konflikter.

”Det er klart, at som bilisternes forbrugerorganisation vil vi følge op på det, vores gennemgang har vist. Som forbruger skal man huske at nærlæse sin garanti. En rustgaranti kan godt være betinget af, at den overholdes på bestemte værksteder, men så skal det være gra­tis, og den kan ikke være betinget af, at man også får bilens øvrige servicetjek foretaget her. Derudover skal man betinge sig, at det ikke må koste noget, når bilen køres til rustinspektion hos forhand­leren,” siger Per Alkestrup.

I Motors januarnummer kan man desuden læse om, hvad det koster at have bil i 2010, at vejstriber spares væk, og en test af Opels bud på fremtidens elbil Opel Ampera. Januarnummeret af Motor 2010 udkommer fredag 8. januar.

Mange bili­ster kø­rer rundt med fejl på bilen, der både kan give pro­blemer i vin­tervejret, men også kan have be­tyd­ning for bilens sik­ker­hed i trafikken.

Mange kører uden at ane det rundt med fejl på lygter og bremser og mindre fejl, der har betydning for bilens levetid. Det viser en statistik af 5.000 biler, der har gennemgået en vedligeholdelsestest hos FDM. I gennemsnit har hver bil seks fejl, og langt størstedelen af fejlene fordeler sig på motor, lys og bremser.

”Fejl på lygterne er særlig problematisk om vinteren, hvor det er mør­kere i flere timer. Der kan let opstå farlige situationer, fordi andre tra­­fikanter enten ikke kan se én eller bliver blændet pga. lygtefejl,” siger afdelingsleder i FDM tekniske rådgivning Jørgen Jørgensen.

---

check dine lygter, bremser og dæk

---

Godt en tredjedel (28,9 pct.) af de testede biler havde fejl på hoved­lyset, men også bremserne havde mange fejl. Hver femte skulle have skiftet bremsevæske (20,9 pct.) eller havde fejl på bremseskiverne som enten var nedslidte eller havde rustangreb (18, 9 pct.). Alt sam­men fejl der kan gøre bremserne mere eller mindre virkningsløse. Hver femte bil havde desuden fejl på motoren, hvor langt de fleste fejl havde miljømæssig betydning.

”Det er uklogt at spare på vedligeholdelsesomkostningerne når kri­sen kradser. Vil man både køre sikkert og undgå irriterende overras­kelser i vintervejret, så bør bilen gennemgå et vintertjek med fokus på bilens generelle tilstand, og hvad der skal holdes særlig øje med. Mange af de fejl som FDMs testecentre har konstateret i forbindelse med vedligeholdelsestest er stort set umulig for en almindelig bilist at tjekke, men fejlene kan få konsekvenser for bilens levetid,” siger Jørgen Jørgensen.

Han understreger, at det især gælder biler der har nået synsalderen, da de fleste skavanker som rust og fejl i de elektriske systemer be­gynder at vise sig på bilerne, når de passerer de fire år.

De farligste vinterfejl på bilen:

• Dækmønster – er dækkene for nedslidte har bilen ikke et ordentligt vejrgreb og kan derfor ikke stå fast.
• Bremser - er bremserne ikke i orden kan det medføre livsfarlige situationer.
• Lygter – lygter, der blænder pga. fejljustering eller ikke virker kan skabe farlige situationer i trafikken. 

FDM har netop vun­det en sag i landsretten på vegne af et FDM med­­lem. Sagen under­stre­ger, at bilkøbere har krav på de ting, der står i bilim­por­tørernes an­non­cer.

En bilkøber har krav på det ekstraudstyr, der er beskrevet i annon­cen. Det bur­de give sig selv. Alligevel har FDM været nødt til at føre en sag helt til landsretten for et medlem for at få rettens ord på, at bil­for­handleren ikke havde leveret den bil, som kunden havde betalt for.

”Dommen stadsfæster endnu engang, at bilkøberne har krav på de ting som der er beskrevet i annoncen, medmindre andet er aftalt, og her er det forhandleren, der har bevisbyrden”, siger Lennart Fogh, advokat i FDMs juridiske rådgivning, som har ført sagen på vegne af FDM-medlemmet.

I den konkrete sag købte en familie en anden model end den, som de havde prøvekørt. Men efterfølgende kunne én af landet største forhandlere, Bilia, ikke levere den ønskede model med det indtræk, som familien havde bestilt. Derfor endte det med, at forhandleren i stedet tilbød dem rabat, hvis de valgte en dyrere model med mere udstyr. Forhandleren nævnte dog ikke, at bilen ikke havde det ud­styr, der stod i annoncen; på trods af at bilen hed det samme.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

”FDM anbefaler på baggrund af sagen, at man altid gemmer alt rele­vant salgsmateriale inkl. udskrifter fra forhandlerens og importørens hjem­meside, da det kan være bevismateriale, hvis det siden hen vi­ser sig, at man ikke har fået den bil, som man har betalt for”, siger Lennart Fogh.

Retten lagde vægt på, at man ikke kunne forvente, at familien havde kontrol­leret, hvilket ekstraudstyr bilen havde, selvom de havde prø­vekørt bilen. Det skyldes, at familien oprindeligt prøvekørte bilen med henblik på køb af en billi­gere model uden ekstraudstyr. Desuden lag­de retten vægt på, at udstyret var af en sådan karakter, at man som bilkøber ikke ville bemærke, at det manglede i forbindelse med en prø­vekørsel.

Derfor skal Bilia nu betale 20.500 kr. + renter til familien samt sags­omkost­ninger til FDM for både by- og landsretten.

FDM har til dato ført over 100 retssager for uheldige bilejere.

Der er stor forskel på antallet af fejl på de mest solgte brugte biler. Det viser en stati­stik fra FDMs test­centre. Toyo­ta Corolla har færrest fejl, mens Citroën C5 har flest.

Det er ikke ligegyldigt, hvilken brugt bil man køber. Det viser en un­der­søgelse, som FDMs medlemsmagasin Motor har foretaget, af fejl på de tyve mest popu­lære bilmodeller på brugtbilmarkedet. Mens To­yota Corolla har færrest fejl, så indtager Citroën C5 sidstepladsen blandt de tyve mest popu­lære brugte biler.

Fejlstatistikken er blevet beregnet på baggrund af 15.701 testrap­porter fra brugt­biltest og vedligeholdelsestest foretaget på FDMs testcentre. Inden bereg­ningerne er alle fejl, der skyldes manglende vedligehold, blevet frasorteret for at finde de oftest forekommende fejl på bilerne.

”Der er stor forskel på fejl indenfor hver bilklasse, så det er værd at kaste et blik på statistikken, inden man investerer i en brugt bil. Mens vedligeholdel­ses­fejl afhænger af den tidligere ejer, så er de fejl, som vi har fundet frem til, modelafhængige, så dem skal alle kø­bere være særlig opmærksomme på,” siger FDMs ekspert i brugte bi­ler, Karsten Meyland Lemche.

Udover Toyota Corolla klarer VW sig også forholdsvis godt med fem­te genera­tion Golf og seneste model Polo, der næsten har samme fejlindeks som Toyota Avensis.

”Som brugtbilskøber skal man være opmærksom på, at lige præcist den bil man er faldet for kan have langt flere fejl, end dem som er typiske for modellen. Det er vigtigt også at kende bilens vedligehol­delsesmæssige stand for at vurdere om der er tale om et kup, eller om man køber en bil, der skal repareres for flere tusinde kroner,” siger Karsten Meyland Lemche.

Inden købet anbefales det, at få bilen set igennem på fx. FDMs test­center, som også kan hjælpe med at vurdere bilens stand og pris.

Generelt klarer bilerne i mellemklassen sig bedst af de tre bilklasser. Den eneste bil der står lidt uden for klasserne, er Citroën Berlingo som også har et relativt højt antal fejl på trods af forholdsvis lav km-stand. Årets mest populære større bil, Ford Mondeo, skuffer også med et fejlindeks på 125.

Hele undersøgelsen samt hvilke fejl de enkelte bilmodeller har kan læses i Motors decembernummer.

Minibiler                Gn.snitlig km-stand            Fejlindeks
VW Polo (2002-2009) 59.000 66
Opel Corsa (2000-2006) 47.000 67
Peugeot 206 74.000 87
Skoda Fabia (1999-2007) 73.000 94
Fiat Punto (1999-2006) 69.000 125
Peugeot 106 107.000 174

Mellemklassebiler
Toyota Corolla (2002-2006) 75.000 33
VW Golf (2003-2008) 69.000 65
Opel Astra (1998-2004) 82.000 78
Peugeot 306 112.000 84
VW Golf (1998-2004) 100.000 97
Peugeot 307 87.000 103
Skoda Octavia (1996-2004) 109.000 112
*Citroën Berlingo (1996-2008) 86.000 127

Store familiebiler
Toyota Avensis (2003-2009) 83.000 60
Opel Vectra (2002-2008) 87.000 95
Peugeot 406 113.000 109
VW Passat (1996-2005) 135.000 117
Ford Mondeo (2000-2007) 108.000 125
Citroën C5 (2001-2007) 107.000 181

*Citroën Berlingo (1996-2009) er medtaget i stedet for den oprindelige nummer 20 Ford Mondeo (2007-), da Mondeoen er så ny, at der ikke var nok data.

Tabel: Tallen viser, hvor mange fejl der ikke er af vedligeholdelses­mæssig karakter, og fortæller dermed om, hvor fejlbehæftet modellen er.

Mange bi­li­ster tager i god tro bi­len dagen efter en våd aften. Men de risi­kerer at køre sprit­kørsel uden at vide det.

Julefrokost og nytårs­aften er som regel også lig med indtagelse af alkohol. De fleste er hel­digvis fornuftige nok til at lade bilen stå, når de har drukket, men dagen derpå er der ikke mange, der tænker over, at de måske kører spritkørsel, når de henter bilen igen.

FDMs medlemsblad Motor har sammen med politiet lavet et mindre forsøg med fem personer, som fik målt deres promille morgenen efter en våd julefrokost. Og ikke alle var nået ned under den tilladte pro­mil­legrænse på 0,5. Tre personer fra testen havde ingen promille, en enkelt blev mål til 0,2, og den sidste blev målt til 1,0.

”Vores forsøg vidner om, at man bør overveje meget kraftigt, om man skal køre bil dagen efter, man har indtaget større mængder af alkohol. Selvom man ikke har en for høj promille, kan man stadig væ­re til fare i trafikken, fordi man har fået for lidt søvn eller er lidt uop­lagt. Så promillegrænsen er ikke det eneste, man skal tænke på, når man sætter sig ind bag rattet,” siger Bent Grue, chefin­struktør hos FDM køreteknik.

Deltagerne i forsøget var alle overrasket over, hvor lidt rødvin der skal hældes i glasset, før det svarer til en genstand. Læs mere om forsøget i decem­bernum­meret af FDMs medlemsblad Motor.

Gode råd når du skal til fest:

• Aftal inden festen hvem der kører hjem
• Lad værten spørge, hvem der kører hjem, inden der skænkes vin, øl eller spiritus
• Tag bus, tog eller en taxa til festen, så slipper du også for at skulle hente bilen dagen efter

Fakta spritkørsel:

• Promillegrænsen i Danmark er på 0,5
• Sidste år blev 13.917 mennesker sigtet for spirituskørsel, hvilket svarer til 38 om dagen
• Ca. 2.000 spritbilister var i 2008 involveret i uheld.

Glatte veje fører ofte til uheld. FDM anbefaler, at bilisterne tager et kø­reteknisk kur­sus med fokus på sikker vinter­kørsel. Kurset er også en oplagt jule­gave­idé.

For rigtig mange er den første is eller sne lig med usikker kørsel i tra­fikken. Og selv med vinterdæk er det ikke ’bare lige’ at lave en kor­rekt nedbremsning på de glatte veje.

”Inden den første sne falder, anbefaler FDM, at man tager et køre­teknisk kur­sus, hvor man kan lære bilens teknik og reaktionsmønster at kende og lave fejl, uden at det har menneskelige og økonomiske konsekvenser,” siger senior­in­struktør på FDM Sjællandsringen, Bent Grue.

---

 

En oplagt julegaveidé

 

---

Selv om man tidligere har været på glatbanekursus, så er der god grund til at genopfriske sine kørefærdigheder med et nyt kursus, ikke mindst for at træne i at køre i glat føre. FDM anbefaler, at man altid gennemfører kurset i sin egen bil.

”Det kan være en lidt voldsom oplevelse, når ABS’en klikker, fordi man træder hårdt på bremsen, eller når ESC’en styrer bilen tilbage på ret kurs. Derfor er det en god ide at få afprøvet disse ting under trygge rammer, hvor der ikke kan ske uheld. Så er man rustet til at afværge en kritisk situation i trafikken - også på de glatte veje,” si­ger Bent Grue.

På kurserne bliver man også opdateret på den nyeste teknik i biler­ne, ligesom man får gennemgået de seneste færdselsregler herun­der klippekortsordningen.

Bilister der gerne vil prøve deres egen bil af i bl.a. glatføre kan tilmel­de sig et kursus på FDM Sjællandsringen eller FDM Jyllandsringen. Kurset varer en dag og afholdes også i weekenderne og koster fra 995,- kr. Det er også en rigtig god idé, at give den du holder af et køreteknisk kursus i julegave. Læs mere på her.

Fakta glatbanekørsel:

• FDM arrangerede som de første glatførekurser for bilisterne i 1959.
• I 1966 tilbød FDM kurserne ”kør sikkert” på Jyllandsringen.
• I 1990 blev det obligatorisk for alle køreskoleelever at komme på glatbanekursus.
• FDM tilbyder i dag kørekurser med fokus på kørsel i glat føre på både FDM Sjællandsringen og FDM Jyllandsringen, hvor bilisterne bl.a. trænes i Katastrofebremsning, bremse- og undvigemanøvre, opretning af forhjuls- og baghjulsudskridning i glat sving.

Tysk præci­sion, umis­ken­de­lige former og en bidsk boxer-motor i en bil, ikke alle kan tæm­me – FDMs magasin om klassiske biler, Motor­Classic, stiller skarpt på Por­sche 911.

Porsche 911 er en bil, kun få bilentusiaster ikke har en me­ning om, og blandt sports­vogne finder vi næppe et stør­re ikon. I det nye num­mer af MotorClassic, FDMs ma­gasin om klassiske biler, foku­seres der derfor på den sydtyske ever­green, der nu har næsten et halvt år­hundrede på bagen og er blevet en le­ven­de le­gende.

Fordommene om Porsche 911 er mange. Men de færreste kritikere har for alvor prøvet at køre en Porsche 911 og oplevet syntesen af ufiltreret køreglæde og klangen fra en boxermotor, der ikke lyder som noget andet her i verden.

”Samtidig finder du ingen anden klassisk bil af denne kaliber, der i samme grad som en velplejet 911 holder til at blive brugt. Er bilen sund, holder mekanik­ken,” siger MotorClassics chefredaktør, Bo Chri­stian Koch.

 

---

 

Se mere på www.fdm.dk/motorclassic

 

---

For at afdække hemmeligheden bag Porsche 911s fascination og næ­sten myto­logiske status har MotorClassic følt en velholdt, original 1969-model på tænderne. Redaktionen har også gravet i modellens lange historie og kårer de 10 mest fascinerende 911-versioner gen­nem tiderne.
”For os er der ingen tvivl om, at 911 lever op til sin legende-status,” mener Bo Christian Koch.

Det nye nummer af MotorClassic giver desuden værdifulde tips til at holde rusten fra den klassiske bil.

”Med lidt omtanke og rustbeskyttelse er det ikke så svært, og det er besværet og pen­gene værd – selv den mindste plade­repa­ra­tion ko­ster meget mere end selv adskillige besøg hos rustbe­skytteren,” fast­slår Bo Christian Koch.

Derudover kan man i MotorClassic bl.a. læse om den glade ejer af en 40 år gammel Ford Capri, der har haft bilen fra ny og nu har kørt over 400.000 km i den. Desuden mødes de svenske sportsvogne Saab Sonett og Volvo 1800 S i en spændende duel.

FDMs magasin om klassiske biler, MotorClassic, udkommer fire gange årligt. Nr. 11. udkommer torsdag den 19. november og kan købes i større kiosker. Læs mere eller tegn abonnement på FDMs hjemme­side.

Loyalitet bliver ikke længere belønnet med ku­lan­ce hos bil­for­hand­ler­ne. Vælg i ste­det en bil med lang garanti, lyder rådet fra FDM.

Det nedadgående bil­salg truer nu med helt at tage livet af kulan­cen.
I hvert fald sidder ku­lancekronerne langt fra så løst som tidligere, hvil­ket loyale bilkunder oplever i disse år. Det skriver FDMs medlems­blad Motor i sit novembernummer, der udkommer fredag. Her kan man bl.a. læse, at FDMs rådgivning stadig får flere henvendelser fra med­lem­mer, som må kigge langt efter kulance selv kort tid efter et garanti­ud­løb.

Kulance betyder oprindeligt imødekommenhed og bruges om det pengebeløb, en bilforhandler eller –importør frivilligt tilbyder en loyal kunde i rabat ved reparation, selvom garantien er udløbet. Kulance har gennem mange år været skik og brug i branchen, hvor den er blevet brugt som en goodwill overfor trofaste kunder, men noget tyder altså på, at denne er under afvikling.

”Stadig flere medlemmer beretter om, at deres forhandler afviser at yde kulance på større reparationsregninger, selvom skaden opstår umiddelbart efter garanti­periodens udløb. Der er derfor kun én vej frem, og det er at fokusere på garantien. I modsætning til kulancen er garantien en egentlig ret, som man i sidste ende kan sikre sig med domstolenes hjælp,” siger FDMs juridiske råd­givning, Per Alke­strup.

---

 

Kulancen droppes

 

---

FDM råder derfor bilkøbere til i højere grad at skele til garan­tien end til forvent­ningen om at få kulance. Flere bilproducenter yder allerede i dag længere garanti, hvilket kan ses som udtryk for, at producen­terne har tillid til deres eget produkt. FDMs holdning er, at længden af garantien ikke bør være under 3 år/ 100.000 km.

”Vi hører stadig oftere fra medlemmer, som loyalt har fået serviceret deres bil hos et autoriseret værksted, men alligevel får afvist kulan­ce. Det selv om priserne her endda ofte er højere end på de frie værk­steder. Igen kan vi kun gentage: Gå efter en bil med lang ga­ranti. Så ved man som forbruger også, hvad man har at forholde sig til,” siger Per Alkestrup.

I det nye nummer af Motor fortæller tre FDM-medlemmer om deres trakas­serier for at opnå kulance på reparationer af skader, der var opstået kort efter garantiudløb.

Motor nr. 11 udkommer fredag 6. november. Udover artiklen om ku­lancens død kan man også læse om de nye regler for partikelfiltre til persondieselbiler, og hvordan de monteres, samt om øget beskat­ning af firmabilen og en gruppe­test af firma- og familiebiler i energi­klasse A.

Læs mere på www.fdm.dk/motor.

Et FDM-medlem måtte slås 2,5 år, inden retten gav hende medhold i, at par­keringskravet fra EuroPark var uberettiget. For FDM under­streger det nødvendigheden af et uafhængigt kla­genævn for privat parkering.

Var p-billetten synlig, eller var den ikke? Det blev det afgø­rende spørgsmål i en sag mellem Europark og et FDM-medlem. EuroPark hævede, at p-billetten ikke var synlig, til trods for at FDM-medlemmet sagde det modsatte.

EuroPark havde taget en række fotos af bilen – både dens placering og instru­mentbræt, men tvisten opstod, fordi der ikke var taget bil­leder af hele instru­mentbrættet, og derved heller ikke der, hvor p-billetten lå. FDM-med­lemmet nægtede at betale parkeringskravet og klagede til Europark, som indbagte sagen for byretten, men det tog 2,5 år førend, der var en afgørelse. I dommen blev der lagt vægt på FDM-medlemmets og vidnets troværdighed.

”Det er helt urimeligt, at det skal tage 2,5 år fra parkeringskravet ud­stedes til sagen er afgjort. En sag som denne burde slet ikke komme så langt. Vælger man at gennemføre så lang en retssag, må man virkelig mene, at p-kravet er uberettiget. Ellers står besværet på ingen måde mål med de 510 kroner, som skal betales. Men hvert år opgiver mange at tage kampen op mod p-selskaberne og betaler i stedet deres krav – uanset om det er berettiget eller ej,” siger Len­nart Fogh, der er advokat hos FDM og førte sagen i retten.

FDM modtager dagligt adskillige henvendelser fra medlemmer, som undrer sig over deres p-afgift.

”Ofte ender det med at blive borgens ord mod parkeringsvagten, og derfor er det i disse situationer vigtigt med gode og sikre beviser fra parkeringsselskabet. Denne sag understreger endnu engang, at der er brug for en smidigere sagsbehandling, f.eks. ved at oprette et klagenævn for privat parkering. I Norge fungerer et sådant med stor succes, og problemerne her er identiske med de danske parkerings­problemer,” siger Per Alkestrup, leder af FDMs juridiske og tekniske rådgivning.

FDM rådgiver de medlemmer, som henvender sig med spørgsmål om parkering. Enten ved at forklare dem reglerne for parkering, men kan også tilbyde at føre sagen, hvis FDM vurderer, at der ikke er grund­lag for parkeringskravet.

FDM har i foråret 2008 rettet henvendelse til justitsministeren og har bl.a. påpeget det problematiske i, at det kan tage meget lang tid at få afgjort en parkeringssag.

­I det nye­ste num­mer af Mo­tor er der i Bil­bud­get 2009 be­regnet, hvad det koster at køre en kilometer i en lang række bilmodeller, når man tager høj­de for udgifter til brændstof, forsikring og alle andre poster på bilbud­gettet.

Mens skattestop, stabile renter og forudsigelige værditab i de senere år har været med til at lægge biløkonomien i faste rammer, så ser 2009 ud til blive et af de mest uforudsigelige år i nyere tider. Benzin­priserne holder sig ikke nødvendigvis nede, renten lever sit eget liv, og krisen påvirker, uanset om den kradser eller ej.

- Men sikkert er det, at det bliver dyrere at eje bil. Næsten fire pro­cent dyrere i forhold til sidste år, forklarer bilteknisk redaktør Søren W. Rasmussen fra Motor, der står bag undersøgelsen.

De øgede værditab kan mærkes i bilbudgettet. For en bilejer med en bil til ca. 200.000 kr. vil det i år koste 3,76 kr. at køre en km, hvis man betragter en drifts­periode på fem år og 100.000 km. Det svarer til en stigning på 15 øre pr. km eller rettere fire procent. For bilejere, der køber biler i prisklassen omkring de 350.000 kr., er km-prisen steget med godt to procent til 5,25 kr.

- Den væsentligste grund til, at det bliver dyrt at være bilejer, er den markante ændring i brugtvognsmarkedet. Her er der en øget efter­spørgsel på de helt billige biler til omkring 100.000 kr. og manglende interesse for de dyrere biler, og det kaster et højere værditab af sig, siger Søren W. Rasmussen.

I Bilbudget 2009 er der som noget nyt opstillet et beregnings­eksem­pel for en helt billig pendlerbil og en miljøvenlig familiebil.

Som eksempel på den billigste har Motor valgt Toyota Aygo, og som eksempel på en grøn bil har Motor valgt Skoda Fabia Combi Green­line. Den billigste kan køres for 2,21 kr./km, mens den grønne fa­milie­bil koster 2,98 kr. pr. km.

På FDM.dk > biler > økonomi (klik her)findes blandt andet et inter­aktivt budgetskema, der fortæller, hvor meget det koster om året at have bil.

Kørsel i tunneler er som regel lige til. Der er dog en række gode råd og regler, der er vig­tige at overholde i de kilome­terlange tunneler.

Vinterferien nærmer sig for mange og dermed også den årlige skitur syd på. En tur de fleste tilbagelægger i egen bil og som, hvad enten rej­semålet hedder de franske eller østrigske alper eller italienske Do­lomitter, ofte byder på kørsel i kilometerlange tunneler som Gott­hard, Arlberg eller Mont-Blanc.

Som udgangspunkt ufarlige og ukomplicerede strækninger. Det er dog særligt vigtigt, at man her kører efter forholdene og ved, hvor­dan man skal reagere, hvis uheldet er ude.
De europæiske bilklubbers fællesorganisation, Euro TAP, har derfor udarbejdet en vejledning for god og sikker tunnelkørsel, som man altid bør overholde.

Inden man kører ind i en tunnel gælder det således, at man har tjek­ket, at der er benzin nok på bilen, følger med på den lokale tra­fik­radio, tager solbrillerne af og holder øje med lyssignaler og andre trafiktavler.

”Det er i langt de fleste tilfælde lige til at køre i tunneler. Men man kører ofte tæt, og tunnelerne kan være flere kilometerlange. Derfor er det vigtigt, at man kører efter forholdene og ved, hvordan man skal forholde sig i forskellige situationer. Derfor er Euro TAPs vej­ledning god at have in mente,” siger Randi Volbakken fra FDMs fe­rieservice.

Hun opfordrer samtidig til, at man bruger FDMs tourplan, inden man kører af sted. Her kan man finde nyttig og daglig opdateret infor­mation om f.eks. lukkede bjergpas, da disse lukkes i Tourplanen, samtidigt med at de vinterlukkes.

Gode råd til tunnelkørslen

• Når man kører i tunnelen:
  Hold stor sikkerhedsafstand til de forankørende. Overhold altid hastighedsbegrænsningerne.
  Noter jer hvor der er nødudgange og nødtelefoner. Vend eller bak aldrig i en tunnel. Ved modkørende trafik hold altid langt til højre og hold kun stille i nødstilfælde.
• Ved kø:
  Slå katastrofeblinket til. Hold mindst fem mester afstand til bilen foran. Ved stilstand stop motoren. Bliv i bilen og tænd for trafikradioen.
• Ved uheld:
  Hvis uheldet alligevel er ude, er det vigtigt, at man ved, hvordan man skal forholde sig.
  Her gælder det igen om at tænde for katastrofeblinket, trække bilen så lang ud i højre side som muligt og slukke for motoren. Forlad bilen og ifør alle passagerer gule trafikveste. Vær opmærksom på, at det i Østrig, Italien, Frankrig og Kroatien er lovpligtigt at have sådanne i bilen. Anmeld uheldet over nødtelefonen og bliv ved bilen til hjælpen er fremme.
• Vejrforhold:
  Endelig skal man være opmærksom, når man kører ud af en tunnel. Lys og vind- og vejrforhold kan være markant anderledes her.

Få flere råd og tips til ferien på fdm.dk > ferie.

Mens dæk­kene var i pæn stand, var der om­vendt fejl på knap hver femte bils brem­ser, vi­ste FDMs store dæk- og bremsekontrol.

789 bilister var med til at give FDMs testcentre en travl dag, da FDM sidste fredag holdt kon­trol af dæk og bremser landet over. Kontrollen viste dog, at mange biler kører rundt med nedsat bremseevne. Såle­des fandt FDMs test­assistenter 135 fejl på bremserne på de 789 bi­ler. Det svarer til 17 procent.

”Det er bekymrende, at der var så relativt mange fejl på noget så vigtigt som bremser. Statistisk set stemmer tallet dog meget godt overens med de tal, vi har fra vores syn og biltests,” siger leder af teknisk rådgivning i FDM, Jørgen Jør­gensen.

Bedre så det ud med dækkenes tilstand, som generelt var pæn. Der blev her kun gjort anmærkninger på 38 biler – hovedsageligt omkring for slidte dæk. I to af tilfældene var dækkene dog så nedslidte, at de var direkte ulovlige at køre med. Der blev dog ikke målt dæktryk.

”Det er glædeligt, at der var så få anmærkninger omkring dæk. Det siger noget om, at folk er bevidste om, at bilens dæk dels skal have tilstrækkelig slidbane dels skal passe til årstidens vejrlig. Især nu hvor vi går tiden med glatte veje i møde, og hvor det gælder om at have et godt vejgreb. Forskellen på antallet af fejl på dæk og brem­ser hænger nok sammen med, at mens dækkene er noget folk selv kan kontrollere, er bremserne ikke sådan lige at komme til,” siger Jørgen Jørgensen.

FDM anbefaler, at man sørger for at skifte til vinterdæk i god tid, så vejret ikke kommer bag på en. En god lejlighed kan være ved over­gangen til vintertid. På fdm.dk > biler > drift og vedligeholdelse > alt om dæk er det muligt at læse Motors test af vinterdæk.

De 789 kontrollerede biler fordelte sig jævnt i aldersgrupperne 0-5, 6-10 og over 10 år.

FDMs dæk- og bremsekontrol viste fejl på knap hver femte bils brem­ser.

Er bilen over 35 år gam­mel, kan du, mod­­sat yng­re biler, ikke få re­gi­stre­rings­afgift retur ved eksport. Det er en uri­me­lig forskels­behand­ling af klassiske biler, mener FDM, der nu har henvendt sig til skatte­ministeren.

Eksporterer du en brugt bil, får du refunderet en del af den værdi, der svarer til den danske registre­ringsafgift. Er bilen derimod over 35 år - og altså regnes for en veteranbil – kan det være en dyr fornø­jelse at skille sig af med sin bil.

Da reglen om refusion ved eksport blev indført, omfattede den nem­lig ikke veteranbiler, eller klassikere som de også kaldes, fordi afgif­ten på disse var meget lav. Siden har nye beregningsmodeller bety­det, at mange klassikere i dag er blevet væsentligt dyrere at indføre, mens afgiften stadig ikke kan refunderes ved eksport.

”Tidligere blev afgiften på alle importerede brugtbiler, også klassi­kere, fastsat efter en konkret vurdering af bilens brugsværdi. I dag beregnes afgiften på en over 35 år gammel bil derimod ud fra 40 pro­­cent af nyprisen, og det har gjort mange klassiske biler markant dyrere at indregistrere”, siger Casper Schad, jurist i FDMs rådgivning.

Derfor har FDM skrevet til skat­teministeren og opfordret ham til at ændre det urimelige i, at ejere af klassiske biler i modsætning til alle andre ikke har ret til at få afgift retur ved eksport.

FDMs magasin om klassiske biler, MotorClassic, omtaler i det nyeste nummer en klassisk gammel Ferrari, der for få år siden blev betalt over 100.000 kr. i afgift af. En afgift Landskatteretten for nylig fast­slog, at ejeren ikke kunne få retur ved eksport.

”Det er ganske urimeligt, at ejere af veteranbiler på den måde for­skels­be­handles. En af konsekven­serne bliver, at veteranbilerne hur­tigt bliver svære at handle i Danmark, og skal nogle af udgifterne hjem igen, bliver prisen hurtigt for høj for en udenlandsk køber,” si­ger Bo Christian Koch, chefredaktør på MotorClassic.

FDMs magasin om klassiske biler, MotorClassic, udkommer fire gange årligt. Det kan købes i større kiosker, eller man kan tegne abon­ne­ment på www.fdm.dk > motor > motorclassic.

Camping er ikke kun en som­mer­fornøjelse. Med lidt forbere­delser kan cam­ping­vognen gø­res klar til vinteren. FDMs medlemsblad Motor har samlet en række gode råd til vin­tercampisterne.

Camping er ikke kun en sommerfornøjelse. Med lidt forberedelser kan campingvognen gøres klar til vinteren. FDMs medlemsblad Motor har samlet en række gode råd til vintercampisterne

Vintercamping behøver ikke være så koldt, som det umiddelbart lyder. Moderne campingvogne er isolerede og kan sagtens bruges i vinterhalvåret – hvad enten ferien skal holdes i de sneklædte alper eller i Danmark.

”Vintercamping er charmerende, men vognen skal være klar til at modstå frost. Det indebærer fx at smøre støtteben og næsehjul, så det ikke fryser fast, og frostsikre vandanlægget. Det er også en god ide at kontrollere varmeanlægget, og 3-4 dage inden afrejse skal vognen varmes godt op for at undgå, at der dannes kon­dens”, siger Jan Olsen, teknisk rådgiver i FDM.

Udover at gøre vognen vinterklar, er det vigtigt at have det rigtige udstyr. Snekæder og skovl til at fjerne sne omkring teltet og stærke pløkker til den frosne jord skal med. Desuden vil et vinterfortelt være en god anskaffelse, da det er designet til sne og kulde.

”Skitøj og skiudstyr vejer godt til, og campingvognen bliver hurtigt tung. Man skal huske at fjerne sommerudstyret og pakke vognen med omtanke for ikke at køre med unødig last. De tunge ting skal anbringes lavt, og kugletrykket skal ligge på 50 til 90 kg”, siger Jan Olsen.

Kører man sydpå, som ofte indebærer kørsel på glatte veje, er det vigtigt at kontrollere bremser og dæk. Det anbefales at have samme type dæk på bil og campingvogn, og i vintersæsonen er vinterdæk et must.
Vil man gerne prøve at campere i Danmark i vinterhalvåret, er det muligt at besøge FDM camping Billund, FDM camping Holbæk Fjord og FDM camping Bjerge Sydstrand nær Kalundborg.

Læs flere gode råd om vintercamping i det nye nummer af Motor, som netop er udkommet eller klik ind på  FDMcamping.dk for at læse om FDMs vinter­campingpladser.

• Gode råd:
• Sommer som vinter skal bremserne kontrolleres. Tjek, at håndbremsen kan holde vognen
• Kontroller campingvognens lys og lygter
• Tilkoblingskuglen skal være ren, så slingrebremsen har effekt.
• Fyld ikke vandtanken op – det kan medføre frostsprængning
• Vandrør og tanke skal være isolerede
• Medbring en varmeblæser.
• Varmen skal cirkulere rundt i hele vognen, og der skal luftes ud jævnligt
• Medbring ekstra gas, hvis du ikke er helt sikker på, at det kan købe på destinationen. Forbrugets størrelse kan godt snyde især førstegangs vintercampister.

  

Den nye Golf 6 har op­nået et flot resultat i den sene­ste crash­test.

Egentlig var en Euro NCAP test af bl.a. den nye Golf 6 berammet til offent­liggørelse i no­vember, men ADAC, der står for den tekniske side af testen, har på grund af bilens store betydning på det tyske marked fået lov af Euro NCAP til at bringe resultatet i forbindelse med en stor test.

”Som man kunne vente klarede den nye Golf sig fint. Den opnåede ligesom seks tidligere testede konkurrenter med afrundede tal 36 ud af 37 mulige point”, siger Leif Nielsen, FDMs repræsentant i Euro NCAP-samarbejdet.

Dermed er den kun overgået af Nissan Quashqais fulde 37 point.

”Golf har tidligere haft problemer i benområdet ved disse crashtests, men det har VW nu elimineret med montering af knæairbags. I te­sten af sikkerheden for børnene opnåede Golf 6 fire ud af fem mulige stjerner, men fik dog også nogle kritiske ord med på vejen”, siger Leif Nielsen.

Fodgængertesten klarede Golf 6 med bravour med fire stjerner ud af fire mulige.
Det har kun Citroën C6 opnået.

De resterende biler i årets sidste Euro NCAP-test, der offentliggøres i slut­ningen af november, er: Alfa Romeo Mito, Dacia Sandero, Ford Ranger, Ford Fiesta, Ford Ka, Honda Accord, Opel Insignia, Peugeot 308 CC, Renault Mégane og Volvo XC 60.

Ford Ka Euro NCAP-testes på FDMs foranledning, i følge FDMs re­præ­sentant i Euro NCAP-samarbejdet, Leif Nielsen, som et eksem­pel på en vigtig småbil – en klasse, hvor en sikker konstruktion er af yder­ste vigtighed grundet den lille bils vægt- og størrelsesmæssige underlegenhed.

Når to bli­ver til tre eller flere, ændrer familiens behov for bil sig også. FDMs med­lems­blad Motor har samlet en række gode råd til bør­ne­fa­mi­lierne, som er på jagt efter en ny bil.

Når der både skal være plads til barnevognen og weekendsengen kniber det måske med pladsen i den gamle bil. Derfor vælger mange familier at investere i en større bil, når der kommer familieforøgelse.

”Inden man beslutter sig for at skifte den gamle bil ud, er der mange ting, som man bør overveje. Fx bliver mange forbavsede over, at det ofte er billigere at købe en ny bil i stedet for en brugt bil”, siger Kar­sten Meyland Lemche, jour­nalist på FDMs medlemsblad Motor.

Han påpeger, at der ikke er én perfekt børnebil, og det derfor gælder om at finde en kategori, der passer til den enkelte families behov.

”For nogle familier vil en stationcar være løsningen, mens andre har behov for en af de større MPV’er. Uanset hvad man er på jagt efter, skal man undersøge markedet ordentligt og lave beregninger på både køb af ny og brugt bil”, siger Karsten Meyland Lemche.

I Motors oktobernummer er der fokus på børn i bilen, hvor der bl.a. er listet en række fordele og ulemper ved de forskellige bilmodeller til børnefamilierne, ligesom der er samlet de vigtigste regler og gode råd om børn i bilen.

Ti gode råd til valg af børnebil

Overvej en ny bil: Ofte kan det betale sig at købe en ny bil i stedet for en brugt, da brugte biler koster mere at vedligeholde.

Fire sidedøre: Vælg en model med fire sidedøre eller skydedøre, da det gør det lettere at spænde børnene fast og få dem ind og ud af bilen.

Barnestole: Tag barnestolen med, når I prøver bil, så I er sikre på, at den passer. En barnestol med isofixbeslag minimerer risikoen for fejlmontering.

Sikkerhedsseler: Det er en god idé at lade børn over 135 cm prøve at spænde sikkerhedsselen på bagsædet, da der er stor forskel på, hvor let det er for børnene at spænde selen.

Udsyn fra bagsædet: Børnene skal kunne se ud af vinduerne. Det gør det sjovere for børnene at køre i bil og er med til at hindre køre­syge.

Luft til bagsædet: Det er vigtigt, at der også er friskluftdyser til bag­sædet, hvis I skal køre længere ture med børnene.

Elruder: Vælg en bil med elruder på bagsædet, da det giver chauffø­ren fuld kontrol over rudernes position. I de fleste biler kan man deaktivere elrudeknapperne bagved, så børnene ikke selv kan rulle ruderne op og ned.

Børnelås: Undersøg, hvordan børnelåsning virker. I nogle biler kan børnelåsen aktiveres elektrisk.

Sikkerhed: Vælg en bil med antiudskridningssystemet ESC. Det øger sikkerheden for alle passagerer. Gå også efter biler med airbags - helst seks – og gå efter en bil med isofixbeslag, hvis der skal bruges barnestole i bilen.

Alternative løsninger: Tænk grundigt over jeres pladsbehov. Mindre biler kan opgraderes med cykelstativ eller en tagboks, så der er plads til barnevognen og feriebagagen. Men det er ikke altid en prak­tisk løsning. Husk også på, at jeres behov ændrer sig over tid, og jo længere I beholder bilen, jo billigere bliver det.

Mere end to ud af tre har ikke haft held med at klage over den par­keringsafgift, som de har modtaget fra et privat par­ke­ringsfirma. Det viser en ny un­der­sø­gelse fra FDM.

En uberettiget p-afgift under vinduesviskeren, eller et ryk­kergebyr for en p-afgift man aldrig har modtaget, får mange at klage til par­keringsselskabet. Men en ny undersøgelse, som FDM har fået fore­taget, viser, at to ud af tre (66,3 %) ikke har fået noget ud af klage til et privat p-selskab.

”Det kan være en tung proces at klage til private p-selskaber. Ofte besvarer de private p-selskaber klager med et standardbrev, som ikke forholder sig til den konkrete afgift og begrundelserne for, hvor­for at den er uberettiget. Når man så langt, at det private p-selskab forholder sig til klagen, bliver beviser for, hvorvidt der er tale om en berettiget eller uberettiget afgift det næste problem”, siger Per Alke­strup, juridisk chef i FDM.

Hos FDM har man flere eksempler på, at det private p-selskab på­står, at der enten ikke var købt p-billet, eller den ikke var synlig i for­ruden. Men lige så ofte oplever FDM, at parkeringsselskaberne truer med retssag, hvilket får mange til at frafalde deres klage, da stør­relsen på parkeringsafgiften ikke kan stå mål med udgifter til rets­sag.

”Får man en uberettiget p-afgift, skal man klage med det samme. Det skal ske skriftligt, og man skal være parat til at gentage sin kla­ge, hvis p-selskabet blot sender en standardbrev retur. I dag er reg­lerne sådan, at så længe man fast­holder sin klage, kan man ikke bli­ve pålagt et rykkergebyr eller trues med inkasso. Samtidig er det p-selskabet, som skal bevise, at der er tale om en ulovlig parkering - ikke bilisten”, siger Per Alkestrup.

Desuden anbefaler FDM, at man i tilfælde af en afgift, sørger for at skaffe dokumentation, fx ved at gemme sin parkeringsbillet og tage billeder af billetten i foruden. Klager skal sendes anbefalet til p-selskabet, og sender man via e-mail, skal man sikre sig en kvittering.

Undersøgelsen er fortaget af analyseinstituttet Catinét blandt 1.000 danskere, hvoraf samtlige har egen bil.

Læs mere om parkeringsregler på fdm.dk.

En under­søgelse fra FDM viser, at mere end hver tredje ikke tør købe bil privat. Mange er usikre på deres rettigheder og bange for at blive snydt i forhold til bilens tekniske stand.

Der kan være mange penge at spare ved at handle bil privat, men en ny undersøgelse fra FDM viser, at mere end hver tredje (35,3 %) ikke tør købe bil privat. De fleste begrunder det med, at de er bange for at blive snydt. Tæt på hver anden (48,9 %) er meget bekymret for at blive snydt i forhold til bilens tekniske stand, mens mere end hver fjerde (27,4 %) er meget bekymret for at blive snydt økonomisk, og halvdelen (51,7 %) bekymrer sig meget om deres rettigheder, hvis der efterfølgende opstår problemer.

”Ved privat handel købes bilen ofte som beset, og køberen er ikke dækket af de normale regler, som skal beskytte forbrugeren. Ek­sem­pelvis har køberen som hovedregel ingen reklamationsret og har kun meget begrænsede klage­mulig­he­der. Da brugtbilsmarkedet kan være lidt af jungle, er det en god sikkerhed at få bilen testet for skjulte fejl og mangler”, siger Lars Ellegaard, chefjurist i FDMs tekniske og juri­diske rådgivning.

Men forbrugere, der handler privat, har faktisk mulighed for at sikre sig. På FDMs testcentre fås en såkaldt ’brugtbiltest med holdbar­heds­garanti’, der udover at gennemgå bilens stand, giver køberen seks måneders garanti. Det betyder, at man de næste seks måneder er sikret mod uforudsete udgifter, da garantien dækker, hvis der opstår fejl på bilen, som ikke er påpeget i testrap­porten.

”Privat handel med bil er en god genvej til at få meget bil for penge­ne, men der kan også være usikkerhed forbundet ved det, og man risikerer, at den billige bil ender med at blive en dyr bil pga. repara­tioner og ingen reklamationsret. Med ’brugtbiltest med holdbar­heds­garanti’ får køber og sælger en tryghed, som ligner den, de opnår ved køb hos en forhandler, og samtidig bevarer begge parter den økonomiske fordel ved at handle privat”, siger Lars Ellegaard.

På FDMs hjemmeside er det muligt at hente en slutseddel og tjek­liste til privat handel. Læs mere under www.fdm.dk > biler > køb og salg af bil, eller læs om brugtbiltest med holdbarhedsgaranti på fdmtestogbilsyn.dk > få din bil testet.

Undersøgelsen blev foretaget for FDM af Catinét blandt 1.000 dan­ske bilejere.

Alt for man­ge bili­ster kører rundt uden at kon­trollere bilens dæk­tryk. Det er både farligt, dyrt i brændstof og skade­ligt for miljøet, viser en helt ny test.

Blot et enkelt dæk med forkert dæk­tryk kan være fatalt. Det viser en ny un­dersøgelse, hvor en bil er gennemtestet i en lang række disci­pliner med dels korrekt dæk­tryk, dels med et eller flere hjul med for lidt luft i dækkene.

Værst ser det ud, hvis man kører i regnvejr med fire „halvflade” dæk. Her mi­ster dækkene evnen til at lede vandet bort, og det medfører, at bilen akva­planer, eller på dansk: kører oven på vejens vandfilm. Dermed nedsættes vejgrebet lige så meget, som hvis man kørte på en vinterglat vej.

”Alt for mange bilister kører rundt uden at kontrollere bilens dæktryk, og det er rigtig farligt og tilmed skadeligt for miljøet. Det er vigtigt at kontrollere dæk­trykket året rundt, men netop nu går vi en tid i møde, hvor der ofte vil være våde veje, og så er det selvfølgelig ekstra vig­tigt, at der er styr på lufttrykket på bilens dæk”, siger Søren W. Rasmussen, bilteknisk redaktør på Motor.

Også evnen til at styre uden om en pludselig forhindring nedsættes markant, hvis dæktrykket er forkert. Værst går det, hvis det er for­dækkene, der har et for lavt dæktryk, men også her nedsætter et bagdæk med for lavt dæktryk bilens mulighed for at undvige.

Det er FDMs østrigske søsterklub, ÖAMTC, der har stået for testen, som i alt har omfattet 96 forskellige test med kombinationer af for- og bagdæk med for lidt dæktryk monteret på både en tom og en fuldt lastet bil. I alle tilfælde er der testet med henholdsvis korrekt dæk­tryk, 0,5 bar undertryk, 1,0 bar undertryk og 1,5 bar undertryk.

”Mange nye biler kører med dækstørrelser, hvor det er næsten umu­ligt at af­gøre med det blotte øje, om dæktrykket er korrekt. Det er derfor vigtigt jævnligt at benytte sig af tankstationernes mulighed for at kontrollere dæk­trykket – helst en gang om måneden”, siger Søren W. Rasmussen.

Testen viste også, at det går hårdt ud over brændstofforbruget, hvis man kører med et for lavt tryk i dækkene. Kører man for eksempel med et fordæk med 1,0 bar for lavt tryk, stiger brændstofforbruget med 0,1 liter pr. 100 km. Kører man 20.000 km om året, modsvarer det en ekstra udgift til benzin på 250 kr. om året, hvortil skal lægges en stærkt reduceret levetid for dækket. Er der tale om flere dæk med for lavt dæktryk, stiger denne udgift tilsvarende.

Hele testen kan ses i septembernumret af FDMs medlemsblad Motor, hvor det også er muligt at læse om stuerene 4-hjulstrækkere og betydningen af at køre ekstra 10 km/t.

 Gode råd om dæktryk

• Kontrollér bilens dæktryk en gang om måneden
• Med mindre der er stor forskel mellem dæktryk for normal og kørsel med fuldt læs, så bør man altid køre med det højeste dæktryk
• Vælg gerne et dæktryk, der er 0,1 bar højere end foreskrevet. Det forbedrer brændstoføkonomien
• Det er naturligt, at et dæk taber trykket med tiden. Det gør alle dæk
• Husk også at tjekke dæktrykket i reservehjulet

Med et forhjul med for lavt dæktryk krænges dækket næsten af fælgen, og vejgrebet og dermed styreevnen reduceres betydeligt.

 

Det er svært for børn at forstå og forudse, hvor­dan lastbiler manøv­­rerer i trafikken. Men det kan de lære på FDMs køre­tekniske anlæg, som i sam­arbejde med blandt andet Vej­direk­toratet afholder cykel­kurser for elever i 5. klas­se.

Lastbilen er stor, og chaufføren har i mange tilfælde begrænset ud­syn. Derfor er det vigtigt at både cyklister og fodgængere kan for­udse, hvornår lastbilen drejer og husker på, at chaufføren ikke altid kan se dem. Det kan især være svært for de yngste skolebørn. For at lære dem at færdes sikkert i trafikken afholder Vejdirektoratet i sam­arbejde med blandt andet FDM køreteknik cykel­kurser for elever i 5. klasse.

”Kurset skal give børnene en større forståelse for, hvor­dan lastbiler manøvrerer i trafikken. Børn lærer bedst gennem konkrete situatio­ner, og på vores anlæs har vi gode muligheder for at efterligne de situationer, som de vil møde ude i trafikken. Samtidig lærer børnene om chauf­førens blinde vinkler, og hvordan de kan færdes sikkert i trafikken”, siger Henning Pedersen, divisionschef og ansvarlig for FDMs køretekniske anlæg.

Som en del af kurset møder børnene en lastbilschauffør til en snak om, hvor­dan de skal være opmærksomme på hinanden, og børnene oplever chaufførens udsyn fra førersædet. Men børnene lærer også om sikker­hedsselens betydning samt bilernes fart- og standselæng­de. Både på FDM Sjællandsringen og FDM Jyllandsringen er der stor interesse for kurserne.

”Cykelkurserne henvender sig til de børn, som netop er begyndt at færdes i trafikken på egen hånd, og det er vigtigt, at de kan gøre deres første erfaringer inden for nogle trygge rammer. I dette skole­år vil over 1.000 skoleelever gennemgå kurser på FDMs køretekniske anlæg" siger Henning Pedersen.

FDM Sjællandsringen ligger ved Roskilde, og her arrangeres kurserne blandt andet i samarbejde med Hovedstadens Færdselssikkerheds­udvalg, og på FDM Jyllandsringen nær Silkeborg afholdes kurserne i samarbejde med Vejcenter Østjylland. Læs mere om FDMs køretek­niske anlæg på fdmkoereteknik.dk eller på Vejsektoren.dk. Tilmelding koordineres mellem den enkelte skole og Vejdirektoratet.

En ny test fra de eu­ro­pæiske bilist­organi­sa­tio­ner viser, at bare 10 km/t kan være afgø­rende for, om man slip­per godt fra en kolli­sion.

En pludselig for­hindring på vejen og bare 10 km/t for meget i hastig­hed efter forholdene kan betyde, at det ikke kun er de bløde trafi­kanter, der kommer i farezonen. Selv en dygtig bilist i en moderne bil slipper ikke hel­skindet fra et uheld. Det viser en ny test foretaget af de europæiske bilistorga­nisationer.

I laboratoriet blev to identiske biler sendt mod en mur med hen­holds­vis 64 og 80 km/t. I den virkelige verden på en almindelig tør vej og med en gennem­snitlig reaktionstid for føreren af bilen svarer det til, at bilerne, før kollisionen med en forhindring 50 meter forude, kørte henholdsvis 100 og 110 km/t. Havde bilen kørt med 80 km/t, ville den have kunnet nå at standse i tide.

Testen er foretaget med en af de biler, der har opnået en af de hø­jeste karak­terer i Euro NCAPs crashtest, Renault Laguna. Bilen er der­for så sikker som muligt efter dagens tekniske niveau, men te­sten viser, at selv den sikreste bil kommer til kort overfor fysikkens love.

”Testen viser tydeligt, at det frem for alt gælder om at afpasse farten efter forholdene og holde sikkerhedsafstand, men også bruge fanta­sien til at forudse mulige situationer forude. ’Passagerne’ i bilen, der kørte bare 10 km stærkere under forsøget, slap ikke godt fra sam­men­stødet – det gjorde de, da udgangs­punktet var 100 km/t i stedet for 110 km/t,” siger FDMs sikker­hedsekspert Leif Nielsen.

På grund af en sikker bilkon­struktion er der en god chance for, at alle i bilen slipper med skræk­ken ved kollisions­hastigheden, der efter nedbremsning fra 100 km/t ender på 64 km/t. Testdukkernes målein­strumenter viste, at alle i bilen ville kunne forlade bilvraget, rystede, men nogenlunde uskadte. Yngste barn får ifølge måleinstrumenterne måske nogle efterveer fra en kraftig påvirkning af nakkemuskulaturen.

Standselængden, altså reaktionstid plus bremselængde, var her 71 meter, mens den i forsøget, hvor bilisten kører med 110 km/t, ville være cirka 84 meter. I begge forsøg var der kun 50 meters standse­længde til rådighed.

Forsøget med 110 km/t var mere, end bilens deformationszone og kabinen kunne klare. Rat og instrumentpanel skubbes indad. Føreren ramte rattet hårdt, og bryst og knæ og hofter blev udsat for ekstre­me påvirkninger i forhold til situationen, hvor bilen kun kørte 100 km/t. For forsædepassageren så situationen bedre ud. Forreste pas­sagersæde er med moderne airbagteknik ikke mere bilens farligste plads.

Dørene lod sig imidlertid ikke uden videre åbne. Det kan være kata­strofalt for den første nødhjælp at skulle vente på professionelt red­ningsværktøj. På bagsædet blev begge børn udsat for en meget høj skadesrisiko på grund af kollisionskræfterne, der langt oversteg ni­veauet ved den lavere kollisionshastighed.

”Testen illustrerer ganske tydeligt, at man som bilist ikke er usårlig, selv om bilen er sikker. Er der tæt trafik, dårlige oversigtsforhold eller dårligt vejr, er det en god idé at sænke farten. Også selvom den til­ladte hastighed måske er højere. Man bør også tænke på, at for de bløde trafikanter uden for bilen kan en lidt højere hastighed, end trafikbilledet tillader være dræbende”, siger Leif Nielsen.

Nyt design, mulig­hed for EU-flag, num­mer­plader der begynder med AA samt comeback til papegøje­nummer­pladen er altsammen på vej i den kom­mende tid.

Danske nummer­plader skif­ter til denne skrifttype med kom­binationen ZM 55.400 som den første. Muligheden for EU-flag kommer først om halvandet år. Klik på billedet for at se det i større størrelse. 

Bilernes kendetegn får nyt udseende til efteråret. Designet af bog­staver og tal på danske nummerplader bliver justeret og moderni­seret, primært for at gøre plads til et EU-flag i venstre side.

Muligheden for at få det blå-gule-mærke på din nye nummerplade kommer dog først om halvandet år.

Den designmæssige fornyelse – den første siden 1976 – kan allerede ses i enkelte tilfælde, typisk hvis en bilejer har fået erstattet en tabt nummerplade eller skal have en cykelholderplade eller ønskenum­merplade.

Nummerplader til nye biler skifter, når lageret af gamle plader er brugt op. Første nye udgave til personbiler bliver ZM 55.400, som kommer i brug omkring september.

Skat starter forfra med AA-nummerplader
Inden længe – omkring årsskiftet 2008/2009 – slipper det nuvæ­ren­de nummersystem fra 1966 op, når det gælder almindelige person­biler. Det sker, når ZZ er brugt, idet Æ, Ø og Å ikke benyttes.
Der­efter tager Skat fat på en aldrig brugt nummerserie, nemlig G, der har været reserveret til Grønland. Første variant bliver GA.

Når det elektroniske nummerpladesystem omsider er klar i slutnin­gen af 2009 eller begyndelsen af 2010, begynder Skat forfra krono­logisk med AA eller AB. Disse serier har været anvendt tidligere, men det kan det digitale system godt finde ud af. Kombinationer, der stadig er i brug, springes blot over.

Samtidig kommer den frivillige mulighed for at få et EU-flag integreret i nummerpladen. 

Sådan så de gamle papegøje-plader ud. De nye opbygges formentlig efter samme princip. 

Papegøjenummerpladens comeback
Og endelig får 1960ernes og 1970ernes papegøjenummerplade co­meback. 1. januar 2009 vil ny-indregistrerede varebiler, der helt eller delvis må bruges privat, få papegøjenummerplader, der design­mæs­sigt bliver en kombination af hvide og gule nummerplader. Det ende­lige design er ikke vedtaget endnu.

De nye kombiplader skal erstatte det klistermærke, som i dag tilken­degiver, at der er betalt tillægsafgift for hel eller delvis privat anven­delse.

­De før­ste afgø­­rel­ser i Ankenævn for biler viser, at ankenæv­net er et alter­nativ til en lang opsli­den­de rets­sag. To afgørelser blev vundet af for­hand­leren og en af forbru­geren, mens to sager blev af­vist pga. tids­fristen og for dårligt bevis.

Fem sager var til behandling, da Ankenævn for biler traf sine første afgørelser.  To sager faldt ud til virksomhedens fordel, en til forbru­gerens, mens to sager blev afvist. De to sager, hvor virksomheden fik medhold, omhandlede fortry­delse af et bilkøb og ophævelse pga. reparationer af en bil, mens en forbruger fik medhold i en sag om, at en forbruger ved et salg til en forhandler ikke kan drages til ansvar for, om en tidligere reparation er udført korrekt, medmindre det er aftalt, eller der er givet urigtige oplysninger.

”Afgørelserne fra det første møde vidner om, at Ankenævn for biler kan hjælpe til, at der kommer en hurtig og billig afgørelse i en tvist mellem en forbruger og en forhandler eller et værksted”, siger Tho­mas Møller Thomsen, formand for Ankenævn for biler.

To af de fem sager, der var til behandling, blev afvist. Begrundelsen var hen­holds­vis, at der var for stor bevisusikkerhed omkring det fak­tiske hændel­sesforløb, og at problemet i sagen var opstået før den skæringsdato, der er for at behandle sager til ankenævnet. Hverken forbrugeren eller forhandleren vil blive opkrævet sagsbehandlingsgebyr for de afviste sager.

Der er til dato indberettet næsten 100 sager til Ankenævn for biler. Erfaringerne fra de første par måneder har dog vist, at det er langt fra alle sager, der vil komme til behandling i selve ankenævnet. Dels omhandler nogle sager problemer fra før ankenævnets etablering, dels har virksomheden og forbrugeren mulighed for at indgå forlig undervejs.

”Forbrugerne har taget ankenævnet til sig, og det høje antal af ind­beretninger viser, at der har været et behov for et alternativ til dom­stolene. Der har været lidt længere sagsbehandlingstid end ønsket, både i forhold til den tid parterne har haft til at indgå forlig og til næv­­net har truffet deres afgørelse. Vi anser det dog primært som et indkøringsproblem, og der er allerede en række tiltag i gang, så vi kan opretholde målet for sagsbehandlingstiden”, siger Thomas Møl­ler Thomsen.

En tredjedel af de indberettede sager omhandler virksomheder, der ikke er med i Ankenævn for biler. Disse sager vil kun kunne behand­les i Ankenævn for biler, hvis virksomheden på forhånd accepterer ankenævnets betingelser om at efterleve ankenævnets afgørelse.

Læs mere om Ankenævn for biler på www.bilklage.dk

Fakta - De fem afgørelser i Ankenævn for biler

• En forbruger ønskede at annullere købet af en bil, fordi han havde fortrudt købet. Ankenævn for biler gav forhandleren medhold i, at købet ikke kunne annulleres, da forbrugeren havde indgået en bindende købeaftale ved slutseddel, og da der ikke var noget retligt grundlag for at træde tilbage fra aftalen. Forhandleren havde derfor krav på erstatning af sin mistede avance.

• En forbruger ønskede at ophæve køb af bil, da den var blevet repareret flere gange inden for kort tid. Ankenævnet gav forhandleren medhold, da det ikke kunne dokumenteres, at der oprindeligt havde været mangler ved bilen, som enkeltvis eller samlet kunne betegnes som væsentlige. Desuden kunne det ikke dokumenteres, at forhandleren havde brugt gentagne afhjælpningsforsøg på den samme mangel, eller at forhandleren afhjælpningsforsøg havde påført forbrugeren uforholdsmæssig ulempe.

• En forhandler krævede erstatning for en bil købt af en forbruger, fordi tandremmen ikke var udskiftet korrekt, og bilen derfor havarerede. Forbrugeren fik medhold i, at han ikke skulle betale erstatning, da forbrugeren kun havde skrevet under på, at tandremmen var udskiftet, men hverken havde afgivet urigtige oplysninger eller garanti for kvaliteten af det udførte arbejde.

• En forbruger ønskede ikke at betale en reparationsregning, da der efter forbrugerens opfattelse var tale om en garantireparation. Ankenævnet valgte at afvise sagen, da der var stor bevisusikkerhed omkring det faktiske hændelsesforløb, og sagen derfor ikke var egnet til behandling ved nævnet.

• En forbruger hævdede ikke at være forpligtet i henhold til en underskrevet slutseddel. Efterfølgende blev forbrugeren afkrævet erstatning fra forhandleren pga. uretmæssig ophævelse. Ankenævnet afviste at behandle sagen, fordi alle retligt afgørende omstændigheder i sagen havde udspillet sig før den skæringsdato, der er for at behandle sager i ankenævnet.

Fakta – Ankenævn for biler

• Ankenævn for biler er bygget op omkring hjemmesiden bilklage.dk
• Ankenævnet er etableret af FDM og samtlige organisationer inden for salg og reparation af biler.
• Ankenævn for biler er et supplement til det nuværende offentlige klagesystem.
• Ankenævnet baserer sig på, at bilejer og virksomhed søger en forhandlingsløsning, inden en egentlig klagebehandling gennemføres.
• Det vil være den tabende part, som afholder sagens omkostninger, hvor forbrugerens omkostninger makismalt kan beløbe sig til depositummet på 500 kr. plus eventuelle udgifter til en sagkyndigerklæring hos en af Ankenævn for bilers tilknyttede sagkyndige virksomheder.

Bilferien inde­bæ­rer ofte lange, mo­no­tone stræk på motor­vejen, og det kan være træt­tende for bi­lens fører. Derfor er det vigtigt at holde pause og lytte til kroppens signaler.

Et utal af lygter, som krydser forbi, og udsynet til ensformige auto­værn kan virke søvndyssende. Når familien skal på bilferie, skal føre­ren være frisk og veloplagt til de mange timer bag rattet - et øjebliks træthed og uopmærk­somhed kan føre til alvorlige ulykker.

”Det er en god ide at holde pause cirka hver anden time. Nogle skal bare være en kort ’stræk ud’ pause, mens andre skal vare lidt læn­gere med tid til at spise og bevæge sig, så man får brændt noget energi af. Skal man køre længere end ti timer, bør man overnatte eller skifte chauffør”, siger Randi Voldbakken, feriekonsulent i FDM.

Selvom sommersolen er en del af ferien, er det vigtigt at holde en behagelig temperatur inde i bilen og sørge for god udluftning. I øv­rigt anbefaler FDM, at man aftenen før ikke drikker alkohol og inden turens start undgår tunge måltider. Samtidig er det vigtigt at lytte til kroppens signaler undervejs.

”Gaben, tørre øjne og uregelmæssig kørsel er blandt de første tegn på træthed og indikerer, at det er tid til at holde ind på den nærme­ste rasteplads for at hvile eller skifte chauffør. Søvnen kan ikke be­kæmpes – hverken høj musik eller stærk kaffe kan fjerne kroppens behov for hvile”, siger Randi Voldbakken.

På www.fdm.dk> ferie > ’når du skal af sted’ er det muligt for både medlemmer og ikke-medlemmer af FDM at læse flere gode råd til, hvordan familien får en god og behagelig bilferie.

DVD’en er langt fra den eneste måde at under­holde bagsædets pas­sa­gerer på, når fa­mil­ien skal på bilferie. FDM har samlet en ræk­ke for­slag til alter­nativ un­derholdning.

Forældre er ofte bekym­rede for, hvordan bør­nene skal klare de man­ge timer i bilen, når fa­milien skal på kør-selv ferie. Selvom DVD’en de senere år næsten er blevet fast inventar på bagsædet, findes der mange andre sjove lege til glæde for både børn og forældre.

”På bilturen er familien samlet, og slukker man for DVD og mobiltele­fon, er man stort set uden forstyrrelser, og det er oplagt at bruge tiden til at lege med sine børn. Ofte bliver det til gode timer, fordi familien underholder sig i hinan­dens selskab på en anden måde end til hverdag”, siger Randi Voldbakken, feriekonsulent hos FDM.

Blandt de populære lege til bagsædet er fx ordlege, hvor børnene skal gætte, hvad forskellige ordsprog betyder, eller at familien selv digter en historie ved, at de skiftes til at sige et ord. Børnenes sprog­lige forståelse har betydning for, hvordan historien udvikler sig.

Har børnene svært ved at forstå lange afstande, er det en god ide gøre at illu­strere på et kort, hvor langt man er nået. Eller man kan ko­piere et kort og lade børnene tegne ruten ind undervejs. Ligesom man også kan fortælle børnene om landene og dets hovedstæder.
Pauser er dog mindst lige så vigtigt som underholdning til bagsædet. Ifølge FDM bør man holde pause ca. hver anden time.

”Vi anbefaler, at man sætter tid af til at holde nogle gode pauser - den ekstra tid er godt givet ud. Dernæst skal man vælge de raste­pladser, som har gode lege­faciliteter og altid sørge for at have en bold øverst i bagagerummet. Så kan forældrene strække benene, mens børnene får brændt noget energi af," siger Randi Voldbakken.

Populære børnelege til bilferien:

• Ordlege
  Lad børnene gætte betydningen af forskellige ordsprog, eller lad familien digte en historie ved at skiftes til at sige et ord, som så danner en historie
• Bilspotting
  Gæt, hvor mange røde biler, campingvogne eller motorcykler I møder inden for de næste 5 minutter? Den, der gætter rigtigt, har vundet og kan vælge, hvad familien dernæst skal spotte. Man kan også spotte bilmærker
• Gæt et dyr
  Èn tænker på et dyr og de andre skiftes til at spørge om dyrets egenskaber, fx:
  har det fire ben, er det farligt eller lever det i Danmark, men der må kun svares ja eller nej
• Korttegning
  Kopier feriekortet, og lad børnene tegne ruten ind undervejs
  Læs flere gode råd og forslag til lege, når børnene skal med i bilen på www.fdm.dk > ferie > når du er på vej

Sidekolli­sionstest er afgørende for barnets sikkerhed . 

Årets store barnestols­test viser, at der fin­des man­ge sikre bar­ne­stole. Men forbrugerne skal stadig kigge sig for, da ikke alle stole bliver sidekollisions­testet. En af de farligste stole er en oppustelig model.

Årets barnestolstest viser, at langt største­delen af barne­stolenes sikkerhed stadig bliver bedre. Ud af de 40 testede stole er det kun syv, der dumper, og hvor køb der­for direkte frarådes. De fleste bar­nestole dumper på baggrund af resul­ta­terne i sidekollisions­te­sten.

”Selvom en barnestol får et godt resultat i frontaltesten, så kan sto­len godt dumpe med et brag i sidekollisionstesten. EU stiller ikke no­get krav om, at barnestole skal sidekollisionstestes for at kunne sæl­ges, men på baggrund af testen kan vi kun opfordre forbrugere til at købe barnestole, der har opnået gode resultater i både frontal- og sidekollisionstesten”, siger FDMs barne­stolsekspert, Leif Nielsen.

Mens de fleste stole klarede sig godt i frontaltesten, fik Michelin en bundplacering i denne test. Højdejusteringsmekanismen brast i før­ste testfase, og det medførte en række andre uheldige ting. Sene­re skete endnu et materialesvigt, og derfor frarådes al køb af denne stol. En anden bund­skraber var Cam Bye Bye, som fik en rød marke­ring på grund af høj belastning i sidekollisionstesten.

Udover traditionelle barnestole var der i årets test også en oppu­stelig udgave med. Resultatet af testen var så ringe både i forhold til sikkerhed og betjening, at den oppustelige barnestol frarådes til brug i bilen.

”Der er stadig stor forskel på den bedste og den dårligste barnestol. Den bedste måde at gardere sig på er ved at købe barnestolen i en specialbutik, hvor man kan få vejledning om testresultaterne og råd­givning om korrekt monteringen af barnestolen”, siger Leif Niel­sen.

Kun fire stole blev fundet „særdeles god” i sidekollisionstesten. Det var Akta Graco Logico
S HP med og uden base, Hauck Zero Plus samt Brio Primo med Isofix-base. Fire selepuder fik rødt kort i sidekollisionstesten, fordi rygstøt­ten enten skulle eller kunne fjernes, hvilket forringer sikkerheden væsentligt.

De syv stole forældre frarådes at investere i på baggrund af årets barnestolstest er: Cam Bye Bye, IWH Trade Max Vario Max, Mamas & Papas Teko, Safety 1 by Baby Relax, Safety 1 by Baby Relax Evolu­safe, Michelin Cockpit og endelig den oppustelige barnestol Eitel Plastic Luftikid. Disse stole har ingen officiel danske importør, men det er alligevel ikke ualmindeligt, at disse stole pludselig dukker op i et supermarked, eller at mindre forretninger køber nogle eksempla­rer på udenlandske messer eller via nettet.

Samtlige resultater af barnestolstesten kan ses på FDM.dk.

10 tips før du kører

1. Få stolen demonstreret i en specialbutik. Den største fare ved moderne autostole til børnene er fejlmontering. Køb en stol, der passer til barnets højde. Hvis barnets hoved rager op over stolens kant, er stolen for lille.
2. Vær omhyggelig med montering af autostolen. Følg brugsanvisningen nøje.
3. En bagudvendt barnestol bør aldrig placeres på et forsæde, hvis bilen har passagerairbag. Heller ikke selv om airbaggen kan kobles fra. Man har ingen garanti for, at airbaggen ikke kan udløses utilsigtet. Den største fare er dog nok, at føreren glemmer at frakoble airbaggen.
4. Vil man placere en fremadvendt barnestol i forsædet, er faren for airbagskader væsentlig mindre, end når der er tale om en bagudvendt stol, men ryk forsædet så langt tilbage som muligt.
5. Barnestolen skal monteres, så den ikke kan vippe eller skride på sædet. Brug din kropsvægt, mens bilens sikkerhedssele spændes og efterstrammes. Ved montering i Isofix-beslag skal man rykke hårdt i stolen, så man sikrer sig, at låsene er gået i hak.
6. Placér sikkerhedsselen omhyggeligt hen over barnet. Skulderselen skal gå hen over midten af skulderen, mens hofteselen skal løbe så dybt som muligt over underkroppen.
7. Spænd barnets sikkerhedssele så fast som muligt, men uden at klemme barnet.
8. Det bedste er, at barnestolen separat kan spændes fast, altså før der placeres et barn i den.
9. Der må ikke ligge tunge ting eller ting med skarpe kanter på baghylden bag barnet – heller ikke i bagageafdelingen i en stationcar.
10. En autostol, der dækker mange størrelser, f.eks. 9-36 kg, kan være en kompromis-stol. Skift hellere stol en ekstra gang under barnets opvækst.

>  Download grafik 15-36 kg 

 

>  Download grafik indtil 13 kg   >  Download grafik indtil 18 kg

En åben bil i klassisk stil er ikke nær så kostbar, som man skulle tro. Tvært­imod er der man­ge muligheder for at opfylde drømmen om en cabriolet for små penge.

Drømmen om en klas­sisk, åben bil vælder frem i mange af os, nu hvor sommeren for alvor er ved at melde sig. Og den kan sagtens gå i op­fyldelse. Selvom mange forbinder åbne biler med kostbar luksus, er der masser af muligheder for at finde en billig, åben bil. MotorClassic, FDMs magasin om klassiske biler, ser i det nye nummer nærmere på markedet for brugte cabrioleter og åbne sports­vogne.

”Det er ikke svært at finde en cabriolet-udgave af en familiebil som VW Golf eller Ford Escort for under 50.000 kr., og fornemmelsen af vind i håret er jo den samme som i en åben Jaguar. En åben sports­vogn koster lidt mere, men der er stadig mange muligheder under 100.000 kr.”, siger MotorClassics chef­redaktør, Bo Christian Koch.

Eksempelvis er biler som Alfa Romeo Spider, BMW 3-serie Cabriolet, Fiat 124 Spider, Fiat X1/9 og Triumph Spitfire blandt de biler uden fast tag, som både er spænden­de, anderledes og til at betale med en normal indkomst. Men der er stadig en række ting, som man skal være opmærksom på, når man inspicerer en brugt cabriolet eller sportsvogn.

”Er man ude for at købe en ældre cabriolet, gør man klogt i at kigge efter, om kalechen er fri for huller, og om tætningslisterne ved side­ruderne er i orden. Ligeledes bør man kigge efter om instrument­panel og sæder er falmede eller solsvedne, og om der er rust i de forstærkninger, en cabriolet har i karros­seriet”, siger Bo Christian Koch.

I det nyeste MotorClassic kan man desuden læse om, hvordan man på landets stumpemarkeder kan have held med at finde de rigtige reservedele til den klas­siske bil, og om hvordan man lejer en klassi­ker på ferieturen, om Merce­des-Benz’ ædle SL-sportsvogne, og om manden, der vil redde de gamle Simca-modeller fra 70erne.

MotorClassic udkommer fire gange årligt og kan købes i større kio­sker, eller man kan tegne abonnement på www.fdm.dk > motor > motorclassic.

Reglerne for sikker­hedsudstyr i biler er netop ble­vet skær­pet, og det betyder, at man­ge af de barne­stole, som tidligere var lovlige, nu er ulov­lige. Brug af en barnestol, som ikke overholder lovens krav, kan give både bøde og klip i køre­kortet.

Der skal passes godt på de kære børn - også når de er ude at køre bil. Ifølge færdselsloven skal børn under 135 cm anvende godkendt sikkerhedsudstyr tilpasset barnets højde og vægt, fx barnestol eller selepude. Men det er langt fra ligegyldigt, hvilken barnestol børnene anbringes i. Der er nemlig kommet nye regler for, hvilken godkendel­se autostolen skal have for at være lovlig.

”De skærpede regler for brug af sikkerhedsudstyr betyder, at en del af de barnestole, som for nogle år siden kunne købes i de danske butikker, nu er ulovlige. Anvender man alligevel stolen, risikerer man en bøde og et klip i kørekortet, fordi det anvendte sikkerhedsudstyr ikke overholder lovens krav”, siger Casper Schad, jurist i FDMs juri­diske og tekniske rådgivning.

De nye regler betyder, at i dag er sikkerhedsudstyr først lovligt, hvis det har E-mærket og typemærket ECE 4403 eller ECE 4404. Det er altså ikke længere tilstrækkeligt, at barnestolen er godkendt efter reglerne for Dansk Standard (DS), Vägverket (T) eller andre natio­nale regler. Lovændringen trådte i kraft d. 9. maj 2008.

”Barnestole, selepuder og babylifte er ofte noget, som går i arv – og derfor kan man let have sikkerhedsudstyr i bilen til børnene, som nu er ulovligt. Vi anbe­faler, at man hurtigst muligt finder det lovpligtige mærkat, som enten er påklæ­bet eller påsyet for at se, hvilken mærk­ning stolen har. Er mærkaten faldet af, anses stolen for ulovlig”, si­ger Leif Nielsen, FDMs specialist i barnestole.

En god barnestol skal passe til barnets alder, størrelse og være kon­strueret til at sikre barnet mod såvel et sammenstød forfra som et fra siden. I øvrigt anbe­faler FDM, at man køber sin barnestol i en spe­cialbutik, som kan rådgive om, hvordan barnestolen monteres kor­rekt og sikre, at stolen er lovlig. På FDMs hjemmeside under ’biler’ > ’trafiksikkerhed’ > ’børn i bilen’ kan man læse mere om barnestole.

FDMs årlige test af barnestole offentliggøres d. 28. maj 2008. 

 De høje benzin- og dieselpriser får ikke danskerne til at droppe kør-selv ferien. For selv om en liter ben­zin eller diesel koster mere end sidste år, så udgør benzinprisen kun en lille andel af det samlede ferie­budget.

Priser på over 11 kr. literen får ikke danskerne til at vælge kør-selv ferien fra. Faktisk har tal fra FDMs rejse­bureau vist, at langt flere har valgt at køre selv på sommerferie i år i forhold til sidste år.

”Når benzin- eller dieselprisen stiger med 1 kr. vil det for en familie, der kører til fx Gardasøen koste omkring 300 kr. mere i benzin, så i de samlede omkost­ninger til ferien udgør benzinprisen faktisk kun en meget lille andel”, siger Randi Voldbakken, feriekonsulent i FDMs ferierådgivning.

Det er ikke kun i Danmark, at priserne på brændstof er høje, men alligevel er der store forskelle på listepriserne i mange af de tradi­tionelle ferielande. Schweiz, Luxembourg, Spanien og Østrig hører med listepriser på omkring 9 kr. til de lande, hvor det for tiden er billigst at tanke både diesel og benzin, mens listeprisen på en liter 95-benzin i lande som Norge, Holland og Belgien er højere end i Danmark.

”Skal man på kør-selv ferie, er det en god idé at undersøge prisen i de forskel­lige lande, inden afrejsen, så man kan planlægge sine tankninger bedst muligt. Ser man et godt tilbud, bør man slå til med det samme, og så skal man huske på, at det som udgangspunkt er billigere at tanke i byerne i stedet for ved motorvejene”, siger Randi Voldbakken.

Inden afrejsen anbefaler FDM, at man laver en ruteplan. På FDMs Tourplan vil man ud over ruten også få oplyst benzinprisen i de enkelte lande. På den måde kan man danne sig et overblik over, hvilke lande det bedst kan betale sig at tanke i.

Udover at finde gode priser på benzinen, er det muligt at spare på benzinen ved at køre mere benzinøkonomisk. Læs mere om økono­misk kørsel i folderen ”10 spareråd – sådan kører du længere på literen”, som kan downloades på FDM.dk. Eller læs dem her.

En landsretsdom slår fast, at parke­ringsselska­berne ikke må pålæg­ge p-afgifter gebyr, hvis de ikke kan be­vise, at bilisten har mod­taget af­giften. FDM vurderer, at dommen vil få stor betyd­ning for bili­sterne.

Det er surt at få en parkeringsafgift. Men det er endnu mere surt at skulle betale et ekstragebyr for manglende rettidig indbe­taling af p-afgiften, fordi man ikke var klar over, at man havde fået en p-afgift. En landsretsdom slår fast, at parkeringsselskaberne ikke må pålæg­ge p-afgiften gebyr, hvis de ikke kan bevise, at bilisten har modtaget afgiften. Omfanget af bilister, der modtager rykkergebyrer for ukend­te afgifter, er efter FDMs vur­dering stigende.

”FDM får dagligt henvendelser fra forbavsede bilister, der er blevet opkrævet et gebyr for en p-afgift, som de aldrig har set. Hvor p-afgif­ten er blevet af, ved vi ikke, men det er klart et problem, at parke­ringsselskaberne ikke sender en påmindelse til bilisterne, før de sæt­ter rykkergebyr på”, siger juridisk chef hos FDM, Per Alkestrup.

Landsretten læg­ger i deres be­grun­delse vægt på, at placeringen af girokortet ikke kan antages at rumme samme sikkerhed for, at med­delelsen når frem til bilisten, som det vil være tilfældet ved frem­sen­delse af et brev.

Påmindelsesgebyret for den manglende rettidige indbetaling af p-af­giften udgør nær ved 100 kr., hvilket svarer til omkring 20 % af den pålagte afgift.

”Mange bilister er tilbøjelige til bare at betale gebyret, fordi de ikke gider bruge tid på at slås med parkeringsselskaberne. Derfor er dom­men også interessant. Den viser, at man ikke bare skal betale, fordi man frygter en lang og sej kamp i retssystemet”, siger Per Alke­strup.

FDM understreger, at problemstillingen kun gælder de bilister, der al­drig har set p-afgiften sidde i forruden. Sidder der derimod en p-af­gift under viskerbladene, som man mener, er pålagt korrekt, er FDMs råd til bilisten: betal afgiften med det samme, så mindsker du risi­koen for unødvendige gebyrer.

FDM Sjæl­lands­rin­gen får alligevel mulighed for at af­hol­de arran­ge­men­ter, som gav­ner trafiksikkerheden og støtter kræftramte børn. Roskilde Kom­mune har netop god­kendt FDMs miljø­an­søg­ning om publi­kums­be­søgte ar­ran­gementer.

Først måtte der afholdes publikumsbesøgte arrangementer på FDM Sjæl­lands­ringen. Så måtte der ikke. Men nu har Roskilde Kommune endelig besluttet at give permanent miljøtilladelse til, at FDM Sjæl­landsringen kan få lov til at afhol­de et begrænset antal publikums­besøgte arrangementer. Denne beslutning modta­ges med stor til­fredshed hos FDM.

”Vi er meget glade for, at Roskilde Kommune har lyttet til os og har valgt igen at give os mulighed for at gennemføre den slags arrange­menter. Det har stor betydning for unge bilister og kræftsyge børn, at vi kan få lov til at afholde arrangementer som for eksempel Ung Bil Dag, der fremmer trafiksikkerheden samt børnecancerfondens arran­gement, som støtter et humanitært formål, så vi er meget tilfredse”, siger Thomas Møller Thomsen, FDMs adm. direktør.

Udover de to arrangementer Ung Bil Dag og Børnecancerfondens Sportscar Event har FDM Sjællandsringen også fået tilladelse til at afholde to yderligere publikumsarrangementer, hvor de gældende støjvilkår imidlertid skal over­hol­des.

Roskilde Kommune har i deres begrundelse for den permanente til­ladelse skrevet følgende:

”Roskilde Kommune vurderer, at særarrangementerne har til formål at højne trafiksikkerheden for deltagerne gennem køretekniske øvel­ser. Desuden har det en samfundsmæssig betydning at kunne afhol­de denne type arrangementer til blandt andet humanitær støtte”.

FDM Sjællandsringen er beliggende på Abildgårdsvej i Roskilde. An­lægget er med glatkurve og glatbakke i alt 2,4 km og besøges hvert år af 15.000 kursi­ster. Udover det køretekniske anlæg i Roskilde ejer FDM også FDM Jyllands­ringen nær Silkeborg. 

En vedlige­holdt bil er flere pen­ge værd, når den skal sæl­ges. FDM har samlet en række gode råd til, hvordan man gør bilen forårs­klar.

Det er ikke nok at bytte om på vinter- og sommer­dækkene, hvis bilen både skal være sikker og holde læn­gere. En ordentlig forårsklargø­ring kræver et par timers arbejde, men det kan hurtigt være sliddet værd.

”Det er lettere at få en god pris for bilen, når den skal sælges igen, hvis bilen er vedligeholdt. Derfor er det en god idé at bruge et par timer på forårsrengø­rin­gen. Hvis man sørger for at planlægge det lidt, så er det faktisk meget hyggelig at gøre bilen forårsklar”, siger Karsten Lemche, journalist på FDMs blad Motor.

Inden man selv går i gang med forårsklargøringen, er det en god idé at tjekke, at man har det rigtige udstyr til at afmontere hjul og vaske bilen. Øvrigt tilbehør som lakrens og olier kan købes i butikker med biltilbehør og på de fleste tank­stationer.  

FDMs tips til forårsklargøring af bilen:
Lak
Bilvasken er første punkt i forårsklargøringen. Til dagligt er det nem­mest at lade en vaskehal stå for det hårde arbejde, men ved forårs­klargøringen er det bedre at vaske i hånden, fordi du nemmere op­dager ridser og stenslag i lakken. Husk at skifte vand ofte, da snav­set vand slider på lakken. Skærmkasserne skal også renses for at fjerne det sidste vejsalt. Herefter tørres alle døre, motorhjelm og bagklap grundigt af, og er der særlig beskidt ved dørhængslerne, kan det fjernes med lampeolie. Så er lakken klar til behandlingen først med en lakrens og derefter en lakforsegling. Gør det ikke i frostgra­der og altid i skyggen, da forseglingen skal kunne sidde på bilen uden at tørre ud. Husk også at behandle områderne under døre, motorhjelm og bagklap.

Motor
Motoren skal ikke vaskes eller højtrykspulses, da det kan føre til kortslutning i en af motorens mange elektriske forbindelser. Er mo­tor­rummet beskidt, kan du rense af med lampeolie og tørre med en klud. Motor- og servoolie samt bremse- og kølervæske skal kontrolle­res. Husk at motoren skal være kold. Er bremsevæske­standen lav, kan det skyldes, at bremserne er slidte, eller at der er en læk i brem­sesystemet. Det skal ses efter af en mekaniker. Batterierne er i dag ofte vedligeholdelsesfrie. Er dit batteri af ældre type, bør væskestan­den kontrolleres og efterfyldes med destilleret vand. Kontroller også polerne på batteriet. Er de grønne af ir, skal de renses. På nogle bi­ler er det problematisk at afmontere batteriet, idet radio, ur med mere mister strømmen. Læs derfor altid i bilens instruktionsbog først.

Kabine
Tøm handskerum og kabinen for måtter, kortbøger og alle de andre ting, man har liggende i bilen. Før du støvsuger bunden af bilen og sæderne, så mærk efter, om der er vand i bunden og under reserve­hjulet, hvis det er placeret inde i bilen. Støvsuger du ved en vaske­hal, så undersøg om mundstykket er rent, før du starter. Og husk at komme ind under bagsædebænken og ned i reservehjuls­brønden. Selve kabinen tørres af med vand tilsat en dråbe opvaskemiddel. Husk alle dørhåndtag samt steder, man rører ved på vej ind og ud af bilen. Luftdyserne kan renses med en pensel for at fjerne det sidste støv. Hvis du
vælger at benytte et specielt kabineafrensningsprodukt, så husk at vælge et som efterlader en mat overflade, for et blankt instrument­bord spejler sig kraftigt i forruden på en solskinsdag.

Dæk og fælge
Vinterdækkene skal byttes ud med sommerdækkene. Undersøg dæk­kene grundigt for sten og eventuelle søm og kontroller at dæk­trykket på sommer­dækkene er korrekt – også på reservehjulet. Det er nem­mest at gøre, før du monterer hjulene på bilen. Selve afrensningen er lige så vigtig på indersiden som på ydersiden. Husk også at vaske dine vinterfælge, før du stiller dem til side. Dæk skal i øvrigt helst op­bevares mørkt og liggende – det sidste for at undgå at dækket bliver ujævnt. Efterspænd altid fælgene med en momentnøgle. Det er vig­tigt, hvis der spændes for hårdt og uens på møtrikkerne, risikerer du at trække dine bremseskiver skæve.

Ruder
Spar penge og brug almindeligt vinduespuds til at rense ruderne med indefra. Har du problem med trafikfilm på ruderne, bør du dog investere i speciel ruderens. Og husk at tørre ruderne efter med et brugt viskestykke, så undgår du en fnulret forrude.

Danskere på vej til Østrig gør klogt i at anskaffe sig et mær­kat, der giver tilla­delse til at køre på vejene. Østrig har netop indført auto­matisk fotokontrol af disse mærkater, og kørsel uden vejmær­katet kan udløse en bøde på 120 euro.

Danske bilister i Østrig skal være opmærk­somme på, at der er mulig­hed for fotokon­trol af det såkaldte østrigsmærkat. Mærkatet har i mange år været lovpligtigt, hvis man ville køre på de østrigske mo­torveje, men fra 2008 har Østrig indført automatisk fotokontrol af mærka­terne. Bliver man knipset uden mærkat i forruden, udløser det en bøde på 120 euro svarende til 900 kr. Til sammenligning koster et mærkat til 10 dage kun 58 kr.

”Påsken ligger tidligt i år, og mange vil benytte de ekstra fridage til at sætte kursen mod de sneklædte alper. Men også uden for ski­sæsonen kører rigtig mange danskere gennem Østrig, fordi de fx skal videre til Gardasøen eller Kroatien. Når kør-selv ferien planlægges, er det vigtigt at få indkøbt de rette mærkater, så man er sikker på, at man kan køre på hovedfærdselsårerne og undgå ubehagelige bø­der”, siger Randi Voldbakken, feriekonsulent i FDMs ferierådgivning.

Den automatiske fotokontrol fungerer ved, at politiet opstiller ka­meraer, som fotografer bilens forrude og nummerplade. Viser det sig, at østrigsmærkatet ikke er på forruden, vil man efterfølgende blive stoppet og bedt om at betale en bøde på 120 euro. Men en bøde gælder kun for den pågældende strækning, og derfor vil det være en god ide hurtigst muligt at anskaffe sig mærkatet, så man ikke får flere bøder i løbet af ferien.

”Østrigernes fotokontrol øger risikoen for at få en bøde, hvis man kører uden mærkat. Pengene til mærkatet er godt givet ud – også i forhold til bødens størrelse”, siger Randi Voldbakken.

Østrigsmærkatet fås både til 10 dage og til to måneder og koster henholdsvis 58 kr. og 167 kr. Det kan købes ved at besøge FDMs onlineshop på www.fdm.dk/public/netbutik/ eller i en af FDM travels 15 rejsebureauer.

Gratis miljøtest hos FDM test og bilsyn.

Udleder bilen for man­ge udstødnings­gasser, belaster det både pen­gepun­gen og miljøet. FDM test og bilsyn tilbyder torsdag den 13. marts gratis miljø­test af dansker­nes biler. 

Bilister kan række miljøet en hjælpende hånd ved at lade deres bil miljøteste, når FDM torsdag den 13. marts tilbyder alle bilister en gra­tis miljøtest på det lokale FDM testcenter. Miljøtesten kontrollerer bilens udstødningsgasser og afslører, om bilens lever op til lovens forure­ningskrav. Selv i tilsyne­ladende velfun­ge­ren­de biler kan der være fejl i fx motorstyringen, temperaturfølere og kata­lysator. Disse fejl kan være svære at registrere for bilisten, men de medfører, at der slides unødigt på motoren, og bilens brændstofforbrug og ud­led­ning af ud­stød­ningsgasser stiger.

”Danskerne er meget bevidste om, hvorvidt deres bil er miljøvenlig, og hvor langt den kører på literen. En miljøtest er en god anledning til at få et hurtigt overblik over motorens stand både i forhold til mil­jøet og for at sikre, at man ikke har unødige udgifter til brænd­stof,” siger Jørgen Jørgensen, afdelingsleder i FDMs tekniske rådgivning.

Miljøtesten har en værdi af 300 kr., og alle biler med en totalvægt under 3.500 kg. kan gratis få en FDM-miljøtest. Miljøtesten finder sted i tidsrummet 8-16, men fordi bilen skal være driftsvarm, er det nødvendigt at bestille tid, så man undgår at holde i kø. Tidsbestilling foregår ved at kontakte FDM test og bilsyn på telefon 70 80 85 10.

”Vi håber, at mange vil benytte vores tilbud. Miljøtesten tager kun et kvarter, så det er en nem måde at få kendskab til, om motoren for­brænder optimalt. Vi kan kun udføre testen, hvis bilen er varm, så det er nødvendigt at bestille tid. Bor man tæt på et testcenter, skal man køre en lille tur, så bilen er varmet op,” siger Henning Pedersen, divisionschef i FDM test og bilsyn.

Finder FDMs testcentre fejl på motoren, anbefaler FDM, at man sen­der bilen på værksted for at få udbedret fejlen. Til gengæld tilbyder FDM test og bilsyn efterfølgende en ny, gratis miljøtest.

Testen kan finde sted på samtlige af FDMs mere end 20 testcentre, og der trækkes lod blandt alle deltagere om fem gavekort til FDM til en værdi af 2.000 kr. På www.fdmtestogbilsyn.dk er det muligt at se, hvor man finder det nær­meste testcenter.

FDM har testcentre i Ballerup, Esbjerg, Fredericia, Herning, Hillerød, Hjørring, Holstebro, København, Lyngby, Næstved, Odense, Randers, Ringsted, Ros­kilde, Silkeborg, Slagelse, Sønderborg, Tårnby, Viborg, Vejle, Aalborg og Århus.

Den gratis miljøtest afholdes blandt andet som led i FDMs støtte til Klima- og Energiministeriets kampagne ’1 ton mindre’.

Det kan være en god inve­ste­ring at købe drøm­mebilen, før den bliver en klas­siker. I det nye­ste nummer af Mo­torClassic kan du læse, hvad der gør en bil til en klassiker og se en række eksempler på fremti­dens klassiske biler.

At blive rig af at købe brugte biler kan være svært - medmindre bilen bliver en eftertragtet klassiker og stiger i værdi. Til gengæld kan det være en rigtig god investering at købe den rigtige bil, før den bliver en klassiker. Og heldigvis er der en opskrift på hvilke biler, som har po­tentiale for at blive en fremtidsklassiker.

”Åbne biler, luksus- og sportsvogne og coupéer har uanset mærke og model altid større chancer for at blive klassikere end familiebiler. Mange har drømt om dem, da de var nye, og mange vil derfor opfylde ungdomsdrømmen, når de får råd og plads til en hobbybil,” siger Mo­torClassics chefredaktør, Bo Christian Koch.

Redaktionen bag Mo­torClassic spår derfor, at biler som Audi TT, Alfa Romeo GT, Coupé Fiat, Mercedes 230-300 CE og Peugeot 406 Coupé er givne klassi­kere om nogle år. Ligesom interessen for japanske biler vil øges, da store dele af ung­domsgenerationen har brugt man­ge timer i selskab med japanske biler i diverse compu­terspil.

”Selvom det typisk er de eksklusive bil­mær­ker, som er fødte klassi­kere, så kan det også ramme de mere almin­delige biler, hvis desig­net er specielt, eller hvis det vækker minder tilbage til en svunden tid. Derfor er det en god ide lø­bende at holde øje med priserne på po­tentielle fremtidsklassikere,” siger Bo Christian Koch.

Udover at læse om fremtidens klassiske biler, kan man i det nye num­mer af MotorClassic, læse om en velholdt Ford Mustang fra 1965, der tilhørte samme danske familie i 40 år, og en duel mellem pre­sti­geklassikerne Mercedes 230 og Volvo 164. Desuden har MotorClassic besøgt Danmarks vel nok mest besyn­derlige bilforretning, hvor tiden gik i stå for 30 år siden.

FDMs magasin om klassiske biler, MotorClassic kan købes i større kiosker, eller man kan tegne abonnement på www.fdm.dk > motor MotorClassic.

Åbne sportsvogne, som denne Mazda MX-5, er sandsynligvis fremti­dens klassiker. Læs mere i det nyeste nummer af MotorClassic.
 

Der er be­hov for po­li­tisk vilje, lang­sigtet plan­læg­ning og mas­sive in­ve­­steringer, hvis in­fra­­­struk­turen skal fungere i fremtiden. Også kom­munalpolitikerne har et ansvar, mener FDM. 

Den trængsel, vi kender i dag, er intet mod, hvad vi vil opleve i frem­tiden, hvis der ikke investeres i en udbygning af infrastrukturen. Det viser den betænkning, som Infrastrukturkommissionen netop har fær­diggjort.

”De danske politikere har med Infrastrukturkommissionens betænk­ning fået det bedste grundlag nogensinde til at sikre, at infrastruk­turen hænger sammen – også i fremtiden. Derfor forventer vi også handling fra politikerne, der allerede nu bør træffe beslutning om en langsigtet finansiel ramme”, siger FDMs adm. direktør, Thomas Møller Thomsen, som har deltaget i Infrastruktur­kommis­sionens arbejde og været formand for en særlig arbejdsgruppe, der skulle se på intelli­gente transportsystemer (ITS).

En velfungerende infrastruktur er krum­tappen i det moderne sam­fund. Når vi holder i kø, koster det ikke alene sam­fundet dyrt, men vi spilder også vores tid, der i stedet kunne have været brugt på ar­bejdspladsen eller sammen med fami­lien. Forskere har anslået, at tiden, vi spilder i køen, svarer til over 35.000 fuldtidsstillinger, og at det koster samfundet 10-15 mia. kr. Mens arbejdsmar­kedet mangler hoveder og hænder viser en under­søgelse, som Catinét har fore­ta­get for FDM, at hver femte dansker (20 %) ville bruge tiden på at ar­bejde mere, hvis der var mindre trængsel på vejene. Derfor vil sam­fundet samlet set få gavn af, at der bruges flere penge på at udbyg­ge og forbedre infrastrukturen.

Danmark har rekord i beskatning af bilister, der årligt lægger mere end 50 mia. kr. i statskassen i afgifter og moms, mens staten i en årrække kun har inve­steret nogle få mia. kr. i nyanlæg og drift af ve­jene.

”Der har længe været et skævt forhold mellem, hvad de danske bili­ster betaler til statskassen og hvor lille en andel, der bliver brugt til at investere i vejene. Vi forventer, at regeringen afsætter de nød­vendige ressourcer. Bilisterne har alle­rede betalt deres andel. De penge, der vil blive investeret i infrastrukturen, vil samlet set være en samfundsøkonomisk god forretning, så der er ingen grund til at vente”, siger Thomas Møller Thomsen.

Mens nye veje og baner er et længe­re­varende projekt, er ITS en af de løs­ninger, som politikerne kan ta­ge fat på med det samme. ITS handler i al sin enkelhed om at bruge den moderne infor­ma­tions­tek­nologi til at afvikle tra­fikken så glidende som muligt til gavn for både bilisterne og miljøet. Erfaringerne fra ud­landet viser, at vejkapacite­ten kan øges ved brug af ITS.

FDM påpeger også, at når der investeres i infrastrukturen, er det vigtigt, at der skabes et bedre samspil af transportformerne, end det er tilfældet i dag. Det kan fx ske ved at bygge ’park and ride’ pladser ved togstationerne. Desuden er det vigtigt, at også de kommunale politikere sætter fokus på og flere penge af til at udbygge og vedli­ge­holde infrastrukturen.

Fakta – Statens veje

Det danske vejnet

• Vejnettet består af stats-, kommunale- og private veje. 
• Det danske vejnet består af 72.000 km offentlig ejet vej, heraf udgør statens veje 3.788 km (ca. 5 pct.), som afvikler 40 pct. af trafikken. 
• Statens veje består af: 1.022 km motorveje, 316 km motortrafikveje, mens øvrige veje udgør 2.460 km. 
• Der findes i dag 69 km 6-sporet motorvej, resten er 4-sporet.

Hvor meget vokser trafikken?

• Infrastrukturkommissionens prognoser viser, at trafikmængden vil vokse med 70 pct. frem til 2030. Det svarer til en årlig vækst på 2,2 pct. 
• De seneste 10 år har den årlige vækst i trafikken i gennemsnit været 3,8 pct.

Mobilitet er en forudsætning

• Uden mobilitet kan arbejdsmarkedet og privatlivet ikke hænge sammen. 
• En gennemsnitsdansker bruger gennem sit liv mere tid på transport end på sin folkeskoleuddannelse, og husholdningerne anvender i gennemsnit 15 pct. af deres indtægter på transport. Det er mere end på fødevarer.

Trængsel i dag – kaos i fremtiden

• Investeres der ikke yderligere, vil mere end hver femte kørte kilometer i 2030 ske i trængsel, og trafikken vil i praksis gå i stå adskillige morgen- og aftentimer i Hovedstadsområdet, på Vestfyn og dele af Østjylland.

Der er kø – og det koster dyrt

• Det er vurderingen, at der i dag tabes, hvad der modsvarer 35.000 fuldtids jobs på at holde i kø, og det giver samfundet et økonomisk tab på 10-15 mia. kr. årligt.

Hvor stort er behovet for nye veje?

• Det er Infrastrukturkommissionens vurdering, at der vil være behov for en omfattende udbygning af infrastrukturen, hvis ikke trængslen, som vi kender i dag, skal øges yderligere. 
• Skal trængselsproblemerne på motorveje løses, vil det i 2030 kræve mellem 5-800 km ny, 4-sporet motorvej. 
• Der er sideløbende behov for store investeringer i kollektiv trafik og i samspillet mellem vej og bane. Det er ikke et enten-eller, men et både-og.

Hvor skal der sættes ind?

• Infrastrukturkommissionen anbefaler, at der sættes ind, hvor behovet og samfundsgevinsten er størst. 
• Det vil i første omgang sige omkring Hovedstaden, på Vestfyn og i det Østjyske bybånd. 
• Det er også væsentligt at se på, hvordan de store transportkorridorer spiller sammen med det lokale vejnet. Kommunerne vil derfor stå med et stort ansvar.

Fakta – Så meget betaler bilisterne, og så meget investeres der i infrastruktur

Statens indtægter fra bilisterne

• Danmark har verdensrekord i beskatning af bilisterne, der næstefter momsen er statens vigtigste afgiftsindtægtskilde. 
• Udover afgiftsbeløbene betales endvidere moms ved købet af bl.a. bil og brændstof.

Statens udgifter til vejene

• Statens udgifter til anlæg af veje udgør en brøkdel af indtægterne fra bilafgifterne, som det fremgår af figuren. 
• I perioden 1995-2005 blev der investeret i gennemsnit 1,1 mia. kr. årligt. 
• De seneste trafikforlig har nu øget investeringerne til ca. 2 mia. kr. årligt. 
• Udover staten investerer kommunerne også i vejene, derfor udgør det samlede beløb, som det offentlige bruger på vejene, i alt 12,5 mia. kr.

Vedligeholdelse af vejene

• Vedligeholdelsen af vejene er en forudsætning for, at de eksisterende veje er i stand til at afvikle trafikken bedst muligt. Vedligeholdelsen af statens veje har været nedprioriteret i en årrække. 
• Restlevetiden på mange statsveje er 0-3 år. 
• En lastbil slider lige så meget på vejene som 9-16.000 personbiler. 

Når vin­te­ren sæt­ter ind på de danske veje, glem­mer mange bili­ster at sæt­te eks­tra tid af til transport, og man­ge har ikke rutine i at køre på glat under­lag. FDM har samlet et par gode råd til kørsel på vin­terlige veje. 

Frost, sne og slud giver glatte veje, og det sætter andre krav til bil­kørsel, end var det en solrig sommerdag. Bremselængden er øget, og det kan være svært at komme af sted i sædvanligt tempo. Lige­som man skal sørge for at fjerne is og sne fra vinduer, lygter og spejle og tjekke, at mobiltelefonen er opladet, så man kan give fami­lien besked, hvis der er forsinkelser eller tilkalde hjælp, hvis man kører fast i snedriverne.

”Er der is på forruden, er der sikkert også is på vejen. Derfor er det vigtigt at køre hjemmefra i god tid, så der er tid til at afise bilen og nedsætte hastigheden uden at stresse over, at det måske tager længere tid at komme på arbejde,” siger afdelingsleder i FDMs tek­niske afdeling, Jørgen Jørgensen.

Ifølge FDM skal man huske at holde begge hænder på rattet, så man har gode forudsætninger for at manøvrere bilen, hvis man mister vejgrebet. Derudover er det afgørende, at bilen har vinterdæk på og huske, at bremselængden både for ens egen og den forankørende bil er øget.

”Uheld og fastkørte biler i snedriver på de første vinterdage vidner om, at man glemmer at køre efter forholdene og ikke har den for­nødne rutine. Vi har ikke så mange vinterdage i Danmark, og mange når kun lige at vænne sig til at køre på de glatte veje, før sneen er smeltet igen,” siger Jørgen Jørgensen.

Vil man køre godt i glat føre, kan det derfor være en god ide at lære sin bil at kende på et køreteknisk anlæg, hvor der er plads til at øve sig og lære, hvordan bremselængden ændres, når vejen er glat.

FDM Sjællandsringen og FDM Jyllandsringen tilbyder køretekniske kurser for både mænd og kvinder. Læs mere på www.fdmkoreteknik.dk.

FDM’s gode råd til vinterkørsel:

• Kør hjemmefra i god tid 
• Skift til vinterdæk 
• Husk mobiltelefonen og sørg for, at den er opladet 
• Sørg for at ruder, spejle og lygter er helt fri for is og sne. Det kan koste en betinget frakendelse af kørekortet, hvis din bil ikke er ordentlig afiset 
• Nedsæt hastigheden i sving, så du ikke bliver overrasket af glatte eller fedtede veje 
• Hold afstand til forankørende 
• Følg sporene på vejene. Det kan være dér, hvor du har bedst vejgreb 
• Hold to hænder på rattet, så er det nemmere at rette bilen op, hvis du skrider 
• Ret bilen op, hvis den skrider ud 
• Hav altid et tæppe med i bilen. Kører du fast i en snedrive, er det vigtigt at kunne holde varmen, indtil hjælpen når frem 

Et benzinkort be­tyder ikke nød­ven­dig­vis, at du sparer penge. Det viser en un­der­sø­gelse, som FDMs blad Motor har foretaget.

Hører du til dem, der troligt kører hen til den sam­me tankstation, når du skal tanke, fordi du har et benzinkort, som skulle give dig rabat, bør du un­der­søge, om du i virkeligheden sparer penge. Det kan langt fra altid betale sig at købe benzin med et benzin­kort. For en gen­nem­snitsbilist, der årligt tanker benzin for 15.000 kr., kan der maksi­malt opnås en rabat på omkring 250 kr., og i nogle tilfælde taber for­bru­ge­ren penge, hvis kortet kun bruges til at tanke benzin. Det viser en undersø­gelse, som FDMs blad Motor har foretaget.

”Det er ugennemskueligt for forbrugerne, hvornår det kan betale sig at benytte disse kort, og hvornår de sætter penge til. Det er proble­matisk, hvis kunderne får en forestilling om, at de får rabat, hvis de bruger deres kort til at tanke benzin, når det ikke forholder sig så­dan i praksis. Som forbruger skal man være meget opmærksom på, om der reelt er tale om en rabat,” siger juridisk chef i FDM, Per Alke­strup.

Undersøgelsen har kigget nærme­re på Shell, Statoil og YX, som alle tilbyder et kort med indbygget rabat. Beregningerne er foretaget med ud­gangspunkt i en gen­nem­snitsbilist, der kører 20.000 km. om året i en bil, der kører 13,1 km/l.

Den største besparelse, en gennem­snits­bi­list årligt kan opnå på benzin, er 129 kr. hos Shell, mens en gennem­snistbi­list, der tanker benzin hos YX, taber 33 kr. Bilister, der tanker diesel, kan opnå en besparelse på omkring 255 kr. hos Statoil, mens den laveste bespa­relse opnås hos Shell. Samtidig skal bilister, der benytter YX-statio­nerne, være opmærksomme på, at rabatten beregnes ud fra benzin­selskabernes listepris, hvilket betyder, at hvis pumpeprisen er lavere end listeprisen pga. en benzin­krig, får de ikke rabat ved at bruge deres benzinkort.

”Som forbruger kan du let spare penge, når du tanker. Men benzin­kort er ikke altid den bedste løsning. Det er derimod fornuftigt at holde øje med priserne fx via FDMbenzinpriser.dk og tanke, når pri­ser­ne er i bund. Ofte vil det være billigst at tanke på de ubemandede tankstationer, mens det er dyrest på motor­vejstankene. Og så skal man huske på, at hvad de store kæder sætter til på benzinen, tjener de på salg i kiosken,” siger Per Alkestrup.

Udover de såkaldte rabatkort, tilbyder de fleste benzinselskaber også kundekort, hvor forbrugeren får gebyrfri kredit i en måned. Her skal bilisterne dog være opmærksomme på, at det kun er en fordel, hvis udeståender betales til tiden. Sker det ikke, opkræver benzin­selskaberne et gebyr.

­Nye mo­tor­cykel­ejere vil i hele 2008 få et ga­­vekort til rabat på et kø­re­tek­nisk kur­sus. Det sker for at for­bed­re trafik­sik­ker­heden.

Fremover vil alle, der køber en ny motor­cykel i 2008, få et gavekort på rabat til et motorcykelkursus på FDMs køretekniske anlæg. Formå­let er at sætte fokus på, at før man sætter sig op på motor­cyklen, er det en god idé at få genop­frisket, hvordan en motorcykel reagerer i ekstreme situationer. Det kan være vigtigt både efter en vinter­pau­se, eller hvis man ikke har kørt på motorcykel i nogle år.

”Trafiksikkerhed er en af FDMs mærkesager. Vi mener, at alle, der be­væger sig i trafikken, har et ansvar for at holde sig sikker­heds­mæs­­sigt opdateret. Det er også derfor, at vi anbefaler motorcyklister at genopfriske deres kørefær­dighe­der med et kursus på vores køre­tekniske anlæg. Det er den bedste måde at forberede sig på uven­tede trafiksituationer, så vi tror, at det kan være med til at bringe an­tallet af ulykker ned”, siger FDMs adm. direktør, Thomas Møller Thom­sen.

Kurset har bl.a. fokus på katastrofeopbremsninger og svingteknik og retter sig derfor både til erfarne motorcyklister, mod dem som ikke har kørt på motor­cykel i nogle år, samt til dem som lige har erhvervet et motorcykel­kørekort.

”Alle motorcyklister kan blive dygtigere. Vi udsteder i forbindelse med salg af vores motorcykler disse gavekort for at ruste motorcyklister­ne bedre til nuti­dens trafikerede vejnet. Da vi ved, at mange blandt det voksne publikum genop­dager glæden ved at køre på motorcykel, vil vi med dette tiltag gøre vores til at få uddannet motorcyklisterne så godt som muligt”, siger Erik Blacha, næst­for­mand i Motorcykel Importør Foreningen.

Kurserne forløber over to dage og afholdes både på FDM Sjællands­ringen og FDM Jyllandsringen. Kurserne bliver afholdt i samarbejde med nogle af landets førende motorcykelinstruktører. Det er FDM og Motorcykel Impor­tør Fore­ningen, der står bag det nye tiltag.

Alene i de 11 første måneder af 2007 blev der solgt over 9.000 nye motor­cykler, og Motorcykel Importør Foreningen forventer samme niveau i 2008.

En vedli­ge­hol­del­ses­test giver over­blik over, hvil­ke ting der bør repa­reres, og hvilke ting man bør holde øje med. Det er en fordel, når både vinter og værk­­steds­besøg truer.

Værkstedsregninger kan give uro på bud­gettet. Derfor kan det være en god ide at lade bilen gå gennem en vedlige­holdelsestest, så man ved, hvilke reparationer man har i sigte, og hvilke ting man bør holde øje med. Samtidig kan en vedlige­holdelsestest fra FDM test og bilsyn fortælle, om bilen er klar til vinte­rens sne og lave temperaturer.

”Vedligeholdelsestesten giver forbrugeren et indblik i, hvad der skal laves på bilen og giver mulighed for, at man indhenter tilbud hos forskellige værksteder, så man kan spare penge på værkstedsreg­ningen,” siger Jørgen Jørgensen, af­de­lingsleder i FDMs tekniske råd­givning.

En vedligeholdelsestest er især en fordel for lidt ældre biler, hvis man fx er i tvivl om, hvad der skal repareres, førend bilen går igennem syn. Da en ved­ligeholdelsestest er en grundig gennemgang af, hvor­dan både motor, styretøj og bremser virker, kan testen samtidig bru­ges til at fortælle, om bilen er klar til at gå vinteren i møde. 

”Frost, sne og slud belaster bilen, og derfor kan det være en god ide at få bilen testet. Måske trænger batteriet til at blive opfrisket, eller bremserne skal efter­ses, så de virker optimalt, når man færdes på sneglatte veje”, siger Jørgen Jør­gensen.

Ved en vedligeholdelsestest gennemgår FDM test og bilsyn også el-anlæg, køle­system, undervogn og dæk. Bilen prøvekøres, så styrin­gen og bremsernes effektivitet og funktion bliver kontrolleret.

FDM test og bilsyn har til og med januar rabat på vedligeholdelses­test. Rabatten gælder både medlemmer og ikke-medlemmer af FDM.

Læs mere på www.fdmtestogbilsyn.dk > Få bilen testet > vedligehol­del­sestest.

Registre­ringsaf­gif­ten hæm­mer dan­sker­nes mu­lighed for at købe en miljø­venlig og sikker bil. Den nuværende lovgiv­ning er ude af trit med samfun­dets fokus på mobilitet, miljø og sik­ker­hed.

På trods af en mindre omlægning af regi­stre­ringsafgiften i foråret, må langt størstedelen af danskere stadig betale tre gange for en bil, hver gang de køber én. Den nuværende afgiftsmodel er et resultat af for mange lap­pe­løs­ninger og tager ikke nok hensyn til almindelige familiers trans­portbehov, lyder kritikken fra bilisternes organisation FDM.

”Det er problematisk, at politikerne bliver ved med at lappe på en uholdbar løsning. Der er behov for én gang for alle at få omlagt og afviklet registre­ringsafgiften, så danske familier får råd til at købe både en miljøvenlig og sikker bil,” siger FDMs adm. direktør, Thomas Møller Thomsen.

FDM peger på, at den nye regering nu har fire år til at få udviklet og vedtaget en holdbar løsning, som ikke baserer sig på gårsdagens teknologi. Bilprodu­cen­ter­ne er alle i gang med at udvikle mere ener­gieffektive og sikre biler. Problemet er, at mange af bilerne ikke en­der hos de danske bilister grundet registre­rings­afgiften, der effektivt brandbeskatter ny teknologi.

”Vores nuværende system bygger på en fortidig tankegang om, at bilen skal brandbeskattes som et luksusgode, og systemet holdes sammen af lappeløs­ninger. Det er vigtigt, at vi får gjort op med den­ne brandbeskatning. Man skal lave et system, som skaber incitament til at købe både miljøvenlige og sikre biler mange årtier frem. Derfor må en fremtidig løsning heller ikke alene basere sig på én teknologi eller én type bil,” siger Thomas Møller Thomsen.

FDM frygter, at det nuværende system vil fastholde Danmark som et uland i forhold til at gøre brug af det udstyr, der kan fremme sikker­hed og miljø, og at det vil få konsekvenser for både trafiksik­kerhe­den og miljøet.

Den danske stat indkasserer hvert år næsten 50 mia. kr. + moms i bilafgifter fra bilejerne i Danmark. Alligevel må danskerne leve med, at bilerne i gennem­snit er over 9 år gamle og 40 pct. er mere end 10 år.

En god trafikkultur hænger sam­men med at kende reg­­ler­ne i trafik­ken. En un­dersø­gelse fra FDM viser, at det især er flettereglen og afstand til for­an­kø­ren­de, som giver problemer blandt bilisterne.

Skal farten op eller ned, når to vej­baner bliver til en, og hvornår er det, at man skal blinke af i en rundkørsel? En undersøgelse fra FDM viser, at forskellige opfattelser af reglerne kan føre til irritation i tra­fikken.

”Grundlæggende kender bilisterne færdselsreglerne, men når man er midt i tra­fikken, er det ofte et spørgsmål om at kunne vurdere situa­tionen. Sammen­fletning og afstand til forankørende biler handler i høj grad om at have en forstå­else af, hvad medbilisternes næste træk er. Derfor er færdselsregler i frisk erindring en vigtig del af en god trafikkultur”, siger Casper Schad, jurist i FDMs juridiske og tek­niske rådgivning. 

FDMs rådgivning modtager hver dag mange spørgsmål om færdsels­reglerne, og især flettereglen og kørsel i rundkørsler skaber tvivl hos bilisterne. Dette skal ses i lyset af, at der gennem de senere år er kommet flere og flere rundkørsler på de danske veje.

”Vi får mange henvendelser om, hvordan man kører i en rundkørsel. Rund­kørs­ler er ofte en smidig måde at afvikle trafikken på, men det forud­sæt­ter, at man fx husker at blinke af, så andre biler kan komme ind i rundkørslen”, siger Casper Schad.

På www.gotrafikkultur.dk har FDM samlet nogle af de regler, der vol­der bili­sterne problemer eller skaber irritation i trafikken.

Kend reglerne i trafikken

• Sammenfletning - ifølge færdselsloven har trafikanter i begge vognbaner lige meget ansvar for, at ’fletteriet’ lykkes. De kørende skal begge tage hensyn til de ændrede forhold, fx ved at ændre hastigheden, så der bliver plads til begge biler.

• Kørsel i en rundkørsel - sæt først blinklyset til, når du skal ud af rundkørslen. Skal du hele vejen rundt, så blink til venstre. Når din afkørsel er den næste, så placer dig i den yderste bane, så du let kan dreje fra. Husk at kigge efter cyklister. Du har pligt til at holde tilbage for cyklister.

• Lyskryds - kør kun ud i et kryds, når du er sikker på at komme over. Ellers risikerer du ikke at nå med over og spærrer derved vejen for den tværgående trafik. Gult signal betyder stop, og du må derfor ikke fortsætte ud i et vejkryds, hvor signalet er skiftet til gult - medmindre du er kommet så langt frem, at du ikke kan nå at standse, inden du kører over stoplinjen.

• Hold afstand - en tommelfingerregel lyder, at afstanden i meter skal svare til bilens halve speedometervisning. Kører du fx 100 km/t, bør du holde 50 meters afstand.

• Hold til højre - ifølge færdselsloven skal du holde så langt til højre som muligt og bruge blinklyset, når du skifter vognbane. Det er samtidig en god vejledning for medtrafikanterne.

• Udrykningskøretøjer - kør ind til siden, når der kommer et udryk­ningskøretøj og sørg for at holde vejen åben, så udrykningskøretøjet hurtigt kan passere. Er det ikke muligt at køre ind til siden, så slå havariblinket til, så udrykningskøretøjet let kan køre uden om. Du må ikke køre ud i nødsporet på motorvejen – det er netop forbeholdt udrykningskøretøjer.

• Fodgængerfelt - sæt farten ned, hvis du nærmer dig et fodgæn­ger­felt. Du har pligt til at holde tilbage for personer, der er på vej ud i et fodgængerfelt. Ved at bruge et fodgængerfelt undgår fodgæn­gere at skulle zigzagge henover vejbanen, og bilisterne skal ikke bryde køre­rytmen pga. personer på vejbanen.

Det danske bilaf­giftssystem be­står af lappe­løsninger. Derfor kan til­fæl­dig­­he­der af­gøre, om en bil­køber får rabat på den nye bil, mens andre ikke gør, lyder kritikken fra FDM i novem­ber­udgaven af med­­lems­bladet Motor.

Hvis du er på jagt efter ny bil, skal du være opmærksom på, om bil­modellen er crashtestet og hvor mange stjerner, den har opnået i testen. For får bilen topka­rak­ter i Euro NCAPs sikker­hedstest, udlø­ser det en kontant rabat på bilen. Men ikke alle biler bliver testet, inden de bliver sat til salg hos bilforhandleren, og bliver bilen først testet efter leverings­datoen, får bilkøberen ikke efterføl­gende penge tilbage fra staten.

”Det er ærgerligt, at tilfældigheder som en indregistreringsdato skal afgøre, om den ene bilkøber får et fradrag, men den anden ikke gør. Vi synes, at det er rigtig godt, at man får et fradrag for at købe en sikker bil, men som reglerne er i dag, kan vi kun anbefale, at bilkø­berne venter med at købe en ny bil, til den er crashtestet, for først herefter udløses et eventuelt fradrag. Samtidig mener vi, at fra­dra­get er alt for lavt,” siger adm. direktør i FDM, Thomas Møller Thom­sen.

FDM peger på, at fradraget på 3.600 kr., som bilkøberen får, hvis b­i­len opnår topkarakter i Euro NCAPs crashtest, er marginalt i forhold til den samlede pris på den afgiftsbelagte bil. Derfor vil den lille rabat ikke få en bilkøber til at vælge den ene bil frem for den anden, og dermed får sikkerhedsrabatten ikke den ønskede effekt.

”Problemet er, at det nuværende afgiftssystem er en lappeløsning. Hvis man vil bygge et system op af små lapper, så mener vi, at man i det mindste skal sikre, at man giver fradrag for alle tiltag, som kan fremme færdselssikkerheden. Derfor undrer det os, at man ikke har valgt at fremme det sikkerhedsudstyr, som i forvejen er brandbe­skat­tet, da man lavede den seneste afgiftsregulering”, siger Thomas Møller Thomsen.

Som eksempler på sikkerhedsudstyr, der fortsat belægges med ver­dens højeste afgift, kan nævnes adaptiv fartpilot, der automatisk nedsætter bilens hastighed, hvis afstanden til forankørende bliver for lille, eller PreSafe som er en elek­tro­nisk overvågning af bilen, der ved tegn på at bilen er ved at forulykke auto­ma­tisk strammer sikkerheds­seler, lukker ruder og soltag og forbereder airbags til evt. aktivering. I praksis medfører de danske afgifter, at dette udstyr slet ikke sæl­ges i Danmark, mens vores nabolande allerede nyder godt af frem­tidens sikkerhedsudstyr.

Mange biler har fejl på lygterne, viser data fra FDM test og bil­syns se­ne­ste lyg­te­kon­trol. FDM opfor­drer bilejerne til at sik­re sig, at deres lygter virker og lyser kor­rekt, inden de begiver sig ud i trafikken, da manglende eller for­kert lys kan føre til farlige situationer.

Alt for mange biler har fejl på lygterne. Det viser data fra FDMs sene­ste lygte­kontrol. Hver fjerde bil (25 %) har fejl på hovedlyset, og de fleste fejl skyldes, at lygterne er forkert indstillede, eller at pæren ikke virker.

”Som bilejer har man et ansvar for, at bilen er i forsvarlig stand. Det­te gælder også bilens lygter. Dårlige lygter er farlige, fordi det svæk­ker førerens udsyn, og gør det svært for andre trafikanter at vur­de­re, hvor stort køretøjet er. Det kan blive fatalt ved en overha­ling eller lignende,” siger afdelingsleder i FDMs tekniske rådgivning Jør­gen Jørgensen.

Over hver tredje bilejer havde fejl på nummerpladelyset (35 %), mens 13 % havde fejl på tågelygterne. Desuden viser opgørelsen, at hver tiende havde fejl på parkeringslyset (10 %), mens 6 % havde fejl på blinklyset. Kun ganske få havde fejl på stop-, bag-, bak- og kørelyset.

”Nogle af fejlene kan være opstået ved, at man har fået skiftet en pære og ikke har fået kontrolleret, at lygten efterfølgende er justeret korrekt. Det er ikke kun ubehageligt for modkørende, det kan også skabe farlige situationer, fordi man kan blænde andre bilister,” siger Jørgen Jørgensen.

Således fik næsten hver fjerde (23 %) bilist, der lod deres lygter gen­nemgå en kontrol, besked om, at deres lygter var fejljusterede, mens lidt over hver tredje (35 %) fik besked om, at en eller flere lyg­ter ikke virkede eller lyste for svagt.

I alt lod 1.062 bilister deres bil gennemgå en gratis lygtekontrol på et af FDMs 27 testcentre i anledningen af FDM test og bilsyns 50 års jubilæum. 

Ni ud af ti bili­ster ser ger­ne, at man ind­fører intel­ligente vej­skilte. Dan­mark er et af de lande i Europa, hvor der er fær­­rest intelligente trafik­systemer.

Langt størstedelen af de danske bilister mener, at det er tid til at indføre intel­li­gente vejskilte på de danske veje. Det viser en under­søgelse som Catinét har foretaget blandt 710 bilister for FDM. Her svarer 88 %, at de gerne så, at der blev indført differentierede fart­grænser - altså fartgrænser, der tager hensyn til vejens tilstand, oversigtsforhold og trafikmængde. Dette kræver, at man ind­fø­rer intelligente trafiksystemer også forkortet ITS. 

”Der bør sættes penge af til ITS, da det kan sikre, at vi får større gavn af de veje, vi allerede har. Samtidig skaber ITS mere respekt for hastighederne og et bedre trafikflow”, siger Thomas Møller Thom­sen, adm. direktør i FDM.

ITS handler i al sin enkelhed om at bruge den moderne informations­tek­no­logi til at afvikle trafikken så glidende som muligt til gavn for både bili­sterne og miljøet. Erfaringerne fra bl.a. Holland viser, at man kan spare op imod hver fjerde ulykke ved at indføre intelligente tra­fik­systemer. Andre erfaringer viser, at vejkapaciteten kan øges med 5-10 % ved brug af ITS.

I Danmark kører man blandt andet forsøg med intelligent skiltning i for­bindelse med vejarbejder, og her har erfaringerne været positive. Dette underbygges også af, at 67,9 % bilister svarer, at de har posi­tive erfaringer med ITS i FDMs undersøgelse.

”ITS er en nem og billig måde at give de hårdt belastede veje større ka­pacitet. Desuden kan miljøet skånes og tid spares, fordi bilisterne kan vælge alternative ruter, og fordi man kan undgå miljøbelastende kø-kør­sel. Fordelene ved at indføre ITS vil være langt større end ud­gifterne, så der er ingen grund til at vente længere”, siger Thomas Møller Thomsen.

Danmark er et af de lande i Europa, hvor udbredelsen af ITS er mindst. Herhjemme bruges ITS stort set kun i forbindelse med større vejar­bej­der. 

Bilens lygter er afgørende for tra­fik­sik­kerheden, men det kan være svært selv at tjekke, om lyg­terne lyser, som de skal. Derfor inviterer FDM test og bilsyn til gratis lyg­tekontrol tors­dag den 18. oktober, hvor FDM test og bilsyn også fejrer 50 års jubi­læum.

I vintertiden, hvor de mørke timer bliver flere og flere, er det særlig vig­tigt, at bilens lygter lyser med den rigtige styrke. Dårlige lygter er far­lige, fordi det svækker førerens ud­syn, og gør det svært for andre tra­fikanter at vurdere, hvor stort køre­tøjet er. Det kan blive fatalt ved en overhaling eller lignende.

”Bilens lygter har stor betydning for trafiksikkerheden. Men det kan være svært selv at kontrollere, om bilens lygter lyser rigtigt. Derfor håber vi, at folk vil tage imod vores tilbud og komme forbi vores test­center og få en gratis lygtekontrol”, siger Henning Pedersen, divisi­onschef for FDM test og bilsyn.

Til en lygtekontrol måles og kontrolleres forlygternes lysstyrke og indstilling med et lygteapparat. Dernæst bliver lygterne set efter for defekter og mis­farv­ning.

”Lygterne skal være indstillet korrekt. En fejljusteret lygte kan blæn­de mod­kørende, hvis lyskeglen peger op frem for at ramme vejen”, siger Henning Pedersen.

Lygter, som er fejljusteret, eller som ikke lyser med den nødvendige styrke, kan medføre en betinget godkendelse, når bilen er til syn. Desuden kan det udløse en bøde, hvis lygterne ikke fungerer.

Den gratis lygtekontrol afholdes i anledning af, at det er 50 år siden, at FDM test og bilsyn åbnede sit første testcenter og kunne tilbyde at kontrollere bilens lygter. 

Lygtekontrollen finder sted 18. oktober fra kl. 8-16 hos FDM test og bilsyn og er gratis for både medlemmer og ikke-medlemmer af FDM. Der trækkes lod om 10 FDM-test blandt dem, som får foretaget en lygtekontrol.

FDM har testcentre i Ballerup, Esbjerg, Fredericia, Herning, Hillerød, Hjørring, Holstebro, København, Lyngby, Næstved, Odense, Randers, Ringsted, Ros­kilde, Silkeborg, Slagelse, Svendborg, Sønderborg, Tårnby, Viborg, Vejle, Ålborg og Århus. 

Læs mere om FDM test og bilsyn og se, hvor du finder det nærmeste test­center på www.fdmtestogbilsyn.dk > ’find nærmeste test og bilsyn’. 

Få en gratis lygtekontrol hos FDM test og bilsyn d. 18. oktober

For 50 år siden åb­nede FDM det før­ste testcenter i Randers. FDMs test­centre har gen­nem tiden udover at give forbru­gerne en bedre sikkerhed ved bilhandel også været med til at forbedre trafik­sik­ker­­heden.

Torsdag d. 18. oktober er det præcis 50 år siden, at FDM åbnede den første så­kaldte permanente ’prøvestation’. Siden har mange nye testcentre set dagens lys. Det har haft stor betydning for forbruger­ne, fordi test­centrene har været med til at sætte fokus på bilernes sikkerhed og har gjort det mere gen­nemskueligt at købe bil.

”Der er ingen tvivl om, at vores testcentre har været med til at for­bedre forbrugernes retssikkerhed gennem årene. Mange sager med forhandlere og mekanikere er blevet afklaret på baggrund af en FDM test, og ofte har testen været det afgørende bevis, når der skulle findes en afgørelse i en strid”, siger Per Alkestrup, juridisk chef i FDMs rådgivning.

FDM fik ideen til testcentrene fra USA, hvor det var lykkedes at ned­bringe antallet af trafikdræbte med 35 % ved at lade bilen gennemgå et sikkerhedstjek. Derfor ønskede FDM en mulighed for at kunne give de danske bilister besked om bilernes sikkerhed og driftsøko­nomi.

Hvert år lader flere tusinde bilister deres bil gennemgå en test på et af FDMs testcentre for at få klarhed om bilens stand, inden slutsed­len skrives under eller til brug i forbindelse med en tvist mellem en forhandler eller et værksted.

”Vores testcentre har gennem de 50 år bidraget med vigtig viden om den danske bilparks stand og dermed færdselssikkerheden generelt. Vores testcentre har haft stor indflydelse på, at der i dag er så stor fokus på bilernes sikkerhed”, siger Thomas Møller Thomsen, adm. direktør i FDM.

FDMs test var for 50 år siden kun forbeholdt medlemmer af FDM, men tilbydes i dag også til ikke-medlemmer. FDM har 27 testcentre landet over, hvor der tilbydes alt fra brugtbiltest, vedligeholdelsestest, sik­kerhedstest, købstest, garantitest, skadekontrol, miljøtest, special­test til almindeligt periodisk syn. Interessen for at teste biler er ikke aftaget med årene. I 1957 gennemførte FDM 4.000 test, mens tallet i dag er mangedoblet.

Det danske vintervejr kræver, at der er vinter­dæk på bilen. FDMs med­­­lemsblad Motor guider dig til de bed­ste af slagsen.

Inden længe dukker de første vintermorgener op med frost­dæk­kede veje, slud og dårligt vejgreb. De fleste vinterdæk bringer bilisterne sikkert frem på tør vej og ved kørsel på sne og is. Det er dækkenes egenskaber på våd vej, der skiller fårene fra bukkene.

Motor har i samarbejde med tyske ADAC testet 34 dæk i to størrel­ser. Det er dæk i den lille størrelse på 155/70 i 13 tommer, som pas­ser biler som Fiat Pun­to, VW Polo og Renault Twingo, og det er dæk i den populære 205/55 i 16 tom­mer, som i dag sidder på en lang ræk­ke nye biler lige fra Opel Astra til Peu­geot 407 og BMW 3-serien.

Blandt de små dæk skiller Dunlop SP Winter Response (T) og Conti­nental Win­terContact TS 800 (T) sig positivt ud og blandt de store vinder Michelin Pri­macy Alpin PA 3 og Dunlop SP Wintersport D3.

Motor bringer hele dæktesten i oktoberudga­ven. Udover kåringen af de bedste dæk, er der gode råd til køb af vinter­dæk. Det er i øvrigt en god idé at handle hurtigt, da de dæk, der får topkarakter i Motors årlige vinterdæktest, ofte bliver tidligt udsolgt.

”Det betaler sig at se sig godt for, når bilen snart skal have nye vin­terdæk. Vores erfaring viser, at en rundringning til 3-5 dækfor­hand­lere hurtigt udløser en besparelse på op til 1.000 kr. for fire dæk,” si­ger Søren W. Rasmussen, bilteknisk redaktør.

Motor brugte en lille time på at ringe priser hjem på to dæk, der får topkarak­terer i Motors vinterdæktest. Der blev kontaktet både dæk­centre og et værksted i samme del af landet. Den lille undersøgelse viste, at selv om priserne ændrer sig hele tiden, er der penge at hen­te, hvis man undersøger markedet. 

Læs meget mere om dæk på FDMs hjemmeside, hvor du også kan finde årets vinterdæktest - klik her.

En under­søgelse fra FDM viser, at mere end hver anden dan­sker (57,9 %) mener, at bili­sterne ikke ud­vi­ser nok hensyn. I takt med at trafik­tæt­he­­den øges, opfordrer FDM bili­sterne til at udvise endnu mere hensyn i trafikken. 

Et horn i bund, et irri­teret blik gennem bak­spejlet eller måske en truende hånd ud af vin­duet kan ødelægge selv den bedste morgen for en bilist. Antallet af biler på de danske veje er steget kraftigt i løbet af de senere år. Det har betydet en øget trafikmængde, hvor man fx i visse tidsrum skal se lyset skifte mange gange uden at få lov til at køre videre. Det kan være med til at fremme dårlig trafik­kultur.

En undersøgelse foretaget af Catinét for FDM viser, at knapt to ud af tre (60,1 %) mener, at bilisterne holder for lidt afstand til hinanden. Ligeledes viser un­der­søgelsen, at omkring hver tredje (32,1 %) er irriteret over biler, som ikke når over for grønt, men må blive hæn­gende i lyskrydset. 

”En tæt trafik kan være et irritationsmoment i det daglige. Derfor lig­ger der en vigtig opgave i at få bilisterne til at acceptere den tætte trafik og tilpasse deres kørsel efter det. Det kan fx være at give plads til biler, som har brug for at skifte vejbane eller først køre ud i et kryds, når man er sikker på at nå over for grønt”, siger Thomas Møller Thomsen, adm. direktør i FDM.

Undersøgelsen viser, at 57,9 % mener, at bilisterne ikke udviser nok hensyn. Den øgede trafikmængde stiller krav både til vejnettets op­bygning, men også til bilisternes trafikkultur. Det kan fx ske ved at begrænse brugen af hornet og udvise hensyn overfor andre bilister, så trafikken kommer til at glide. 

”Bilisterne skal se nabobilen som en allieret, som man gerne lader komme foran. Ved fx at give plads til biler, der skal ind fra en sidevej og være fortrolig med flettereglen, kan man understøtte en mere gli­dende trafik og fremme god trafikkultur. Hensyn og tålmodighed er nøgleord i trafikken”, siger Thomas Møller Thomsen.

FDMs undersøgelse viser desuden, at næsten hver fjerde (23 %) irriteres over en unødig brug af hornet, mens hver femte (19,7 %) mener, at de danske bilister er for dårlige til at placere sig i den rigtige vejbane.

FDM vil i hele oktober sætte fokus på trafikkultur. Læs mere på www.gotrafikkultur.dk samt i Motors oktobernummer.

Trafikkultur - data fra undersøgelsen og på spørgsmålet:

Hvad irriterer dig mest i trafikken?

• Bilister, der kører for tæt: 60 %
• Bilister, der er aggressive/chikanerer andre i trafikken: 59 %
• Bilister, der kører ud i et kryds, så de kommer til at hænge, når der bliver rødt: 32 %
• Bilister, der ikke holder tilbage ved et fodgængerfelt; 32 %
• Bilister, der ikke kan flette: 29 %
• Bilister, der bruger hornet unødigt: 23 %
• Cyklister, der placerer sig forkert; 21 %
• Bilister, der placerer sig i forkert vognbane: 20 %

FDMs test­center på Vin­tervej i Århus har fået tildelt Århus Kom­munes ar­kitek­tur­pris for godt og smukt byg­geri.

Århus Kom­mune har netop tildelt FDMs knapt et år gamle test­center på Vin­ter­vej i Århus en pris for godt og smukt byggeri. Test­centret er tegnet af profes­sor Jens Thomas Arnfred fra arkitekt­firmaet Vand­kun­sten og blev indviet i no­vember 2006.

”Vi er meget stolte af, at vores moderne testcenter har fået tildelt en arkitektpris af kommunen. Mange bilister kører hver dag forbi byg­ningen, da det har en central placering i Århus direkte ud til Viborg­vej. Derfor har en præsentabel bygning været vigtig for os”, siger Hen­ning Pedersen, divisionschef for FDM test og bilsyn.

Det er Århus Kommu­nes afdeling for Plan­lægning og Byggeri – Byar­kitektur, der står bag ’Århus Kommunes arkitekturpris for godt og smukt byggeri’. Begrun­delsen for at give FDMs testcenter prisen er en ”Forståelse for arki­tek­tur og kvalitet, som klart kommer til udtryk”. Præmieringen sker 1. oktober 2007 på Århus Rådhus, hvor FDM over­rækkes en plakette samt et diplom udarbejdet og signeret af kunst­neren Jørn Rønnau.

FDMs testcenter på Vintervej åbnede i november sidste år. FDM har i alt 27 testcentre fordelt over hele landet, hvor bilister kan få testet og synet deres bil.

Der vil være udstillet plancher af testcenteret på Århus Rådhus i Tra­fikhallen fra den 1. oktober til 12. oktober 2007.

En ny op­gø­relse fra FDMs test­centre vi­ser, at brugte biler i gen­nem­snit har fejl og mang­ler, som vil koste omkring 7.000 kr. at udbedre.

Bilen er så god som ny, eller er den? Den billige bil kan let gå hen og blive et dyrt bekendtskab, hvis man ikke er klar over bilens stand. En ny opgørelse fra FDMs testcentre viser, at biler i gen­nemsnit har fejl og mangler, som vil koste omkring 7.000 kr. at udbedre.

”Brugtvognsmarkedet kan være svært at navigere i. Ofte har bilerne skjulte fejl og mangler, som først kommer frem, når frosten sætter ind, eller når motoren bliver driftsvarm. Når man tager i betragtning, at 40 % af alle brugtbilskøb ender med en klage til forhandleren, er en brugtvognstest en god sikkerhed for forbrugeren”, siger Jørgen Jørgensen, afdelingsleder i FDMs rådgivning.

Opgørelsen fra FDMs testcentre viser, at de testede biler i gennem­snit har 6,7 fejl per bil, og disse fejl i gennemsnit koster 6.732 kr. at udbedre. Typisk finder FDMs testcentrene fejl på lys og signaler, mo­tor, bremser og karosseri. Mange af fejlene opstår, fordi bilerne i dag inde­holder langt mere kompliceret teknik, som kan gå i stykker.

Denne type fejl er samtidig tilsvarende dyrere at reparere, da det ofte er nød­vendigt at anvende et værksted med specialindsigt i bilen, og det kan få udgif­terne til at løbe op. Derfor er der god grund til at få den brugte bil brugt­vogns­testet inden købet, så prisen sættes ud fra bilens stand og hvilke repara­tionsudgifter, der er i sigte.    

”Den seneste opgørelse fra FDMs test­centre viser, at en brugtbils­test er et meget vigtigt redskab, når man handler brugt bil. Ved at få en brugtbilstest får man klar indsigt i, hvilke omkostninger, der kan følge med det pågældende bilkøb. Brugtbiltesten er hurtigt tjent ind, hvis der er fremtidige reparationer på 7.000 og er et godt papir at have på hånden, når man skal for­hand­le om prisen på bilen”, siger Jørgen Jørgensen.

Ved privat handel købes bilen oftest som beset, og det betyder, at køberen ikke har mulighed for at reklamere. Derfor er det vigtigt ved private handler at få tjekket bilens stand, inden aftalen skrives un­der, og her kan en brugtvognstest være et godt grundlag til at vur­dere om bilen er et fornuftigt køb.

En brugtbiltest hos FDM test og bilsyn koster fra 1.900 for medlem­mer og fra 2.500 for ikke-medlemmer afhængig af mærke og model. 

Køprognose for weekenden 13. til 15. juli: Som­mer­ferien giver lan­ge bilkøer.

I den kom­mende week­end bliver det svært at undgå bilkøer. FDM har dog tips til, hvor­dan man kan spille bilkøen et puds.

Det meste af Europa er nu gået på sommerferie, og det giver en tæt trafik. Men når trafikken er på sit højeste, kan det være en ide at forlade motorvejen og køre ad omkørselsvejene. Ifølge FDM kan det dog først betale sig, når køen er mere end ti km lang, medmindre man hellere vil bruge tiden på at se historiske stræk­ninger frem for vejstriber og au­toværn. 

”Tit kan man spille bilkøen et puds ved at følge de såkaldte U-stræk­ninger. De går ofte gennem lukkede mindre byer, men til gengæld får man andre ferieop­levelser med i bagagen. Derfor er det også vigtigt at have godt og opdateret kortmateriale i bilen, som hurtigt kan give overblik over alternative ruter”, siger Randi Voldbakken, feriekon­su­lent hos FDM.

Omkørselsveje kaldes U-strækninger og er mar­keret med blå skilte og et ’U’ plus et num­mer, som angiver kørsels­retningen. U-stræknin­ger fører til det bed­ste, men ikke nødven­digvis det førstkommende tilkørselssted. Er bilkøen rigtig lang, kan omkør­selsvejene være et godt alternativ.

Mellem den 13. og 15. juli må man forvente kødannelser på følgende strækninger:

A 1 Puttgarden – Lübeck – Bremen - Köln 
A 7 Flensburg – Hamburg
A 7 Hamburg – Hannover – Würzburg – Kempten
A 5 Kassel – Frankfurt – Karlsruhe – Basel 
A 19 Rostock – Wittstock (mod Berlin)
A 9 Berlin – Nürnberg – München
A 93 Inntaldreieck – Kufstein

På ringvejene omkring Berlin, Köln og München vil der være en meget tæt trafik. Er kursen sat mod de vigtige rejseruter i Østrig, Italien, Kroatien, Frankrig og i Schweiz, skal man være forberedt på tæt trafik og kødannelser.

På lørdag fejrer Frankrig deres nationaldag, og det kan sætte sit præg på trafikken. Ligeledes kan Tour de France, som i weekenden kører etaper i det østlige Frankrig, give tvunge pauser ved stræknin­gen Samur en Auxois – Bourge en Bresse – Le Grand Bornand og Tignes.

Alternative ruter gennem Tyskland: Byt bilkøen ud med historiske strækninger

De tyske motorveje og lange bilkøer står næppe på ønskelisten over ferieindhold. I ste­det kan man vælge at sætte kursen mod Tysklands mange alterna­tive ruter.

Ferie i Europa - køprog­no­serne melder om tæt trafik, og foran venter mange timers kørsel på en ensformig motorvej. Er man ikke til bilkø­er, men foretrækker oplevelser undervejs, anbe­faler FDM, at man sætter navigationsanlægget til og retter både øjne og kørselsretning mod Tysklands mange ferieruter. Dermed kan man bytte bilkøen ud med en tur ad Romantische Strasse, køre i brødrenes Grimms even­tyrlige fodspor eller lade turen gå via den gamle saltvej med selskab af idylliske skovsøer og små byer.

”Vi rådgiver ofte folk til at tage et afbræk fra den tætte motorvejstra­fik og i stedet give plads til oplevelser undervejs. Mange bliver over­rasket over, hvor smukke og stemningsfyldte områderne er omkring de tyske motorveje. Tit skal man ikke længere end et par kilometer væk, før den landlige idyl er synlig”, siger Randi Voldbakken, ferie­kon­sulent hos FDM.

FDMs ferieservice peger ofte på tre ruter, som er centralt placeret for danskere på vej ned gennem Tyskland. Alle ruter har en interessant historie bag sig. Den gamle Saltvej er en tidligere handelsvej, som er særlig oplagt, hvis man kommer fra Puttgarden og skal fortsætte i sydgående retning mod Hannover. Er man på vej mod Kassel/Göttin­gen er Eventyrvejen et godt alternativ til bilkøen. I dette område blev eventyrsbrødrene Grimm født, og man kan besøge de slotte, hvor Askepot og Tornerose havde hjemme. 

Danskere på vej mod Gardasøen og Adriater­havskysten kan vælge at dreje fra motorvejen ved Bayern og i stedet følge Romantische Strasse. Her ligger den smukke middelalderby Rothen­burg ob der Tauber og eventyrslottet Neu­schwan­stein. Områ­det har mange små hoteller, hvor man kan overnatte, hvis man har brug at hvile sig inden næste køreetape.

”Tidligere undgik mange alternative ruter af frygten for at fare vild. Men i dag, hvor navigationsanlæg ses i de fleste biler, behøver mang­lende stedsans ikke sætte begrænsninger for ferieoplevel­ser­ne”, siger Randi Voldbakken.

Der er flere detaljer og supplerende oplysninger om, hvilke attrak­tioner man kan møde undervejs på FDMs hjemmeside via www.fdm.dk > ferie.

Køprognose for week­enden 6. til 8. juli: Tæt ferietrafik i Europa.

Planlægger man at starte feri­en gennem Europa i weekenden, må man forbe­rede sig på lange kødan­nel­ser. Europa holder sommer­fe­rie, og det smitter af på tra­fik­ken.

Er man ved at pakke til bilferien, gør man klogt i også at pakke lidt ekstra underholdning til bilturen og en god portion tålmo­dig­hed. Flere og flere områder i Tyskland og Holland starter ferie. Det giver øget trafik, og ifølge de seneste prognoser bliver det en weekend med mange og lange kødannelser – især på de tyske motorveje.

”En opgørelse fra vores tyske søsterklub, ADAC, viser, at bilkøerne bliver læn­gere. I 1996 målte ADAC 450 bilkøer, som var mere end 10 km lange. I 2006 var tallet 967. Derfor er det vigtigt, at familien har både underholdning og tålmodighed med, når de kører gennem Tysk­land”, siger Randi Voldbakken, feriekonsulent hos FDM.

Det er især fredag eftermiddag, lørdag formiddag og sent søndag eftermiddag, at man forventer rigtig tæt trafik.

Det gælder følgende strækninger:

• A 7 Hamburg – Flensburg
• A 1 Köln – Bremen – Lübeck – Puttgarden
• A 2 Oberhausen – Dortmund – Hannover – Magdeburg – Berlin
• A 3 Oberhausen – Köln – Frankfurt – Nürnberg
• A 5 Kassel – Frankfurt – Karlsruhe – Basel
• A 7 Hamburg – Hannover – Würzburg – Kempten
• A 8 Karlsruhe – Stuttgart – München – Salzburg
• A 9 Berlin – Nürnberg – München

På grund af vejarbejde vil blandt andet følgende strækninger være lukkede: motorvej A 3 Frankfurt – Würzburg mellem Würzburg/West og Würzburg/Kist i begge retninger fra lørdag kl. 21 til søndag kl. 5, samt forbindelsen A 8 München – Salzburg til A 93 Inntaldreieck –Kie­fersfelden fra lørdag kl. 00 til søndag kl. 12.

I Østrig vil der være meget trafik på Tauern-, Inntal- og Brenner­mo­torvejen samt på Fernpass-ruten. I Italien gælder det Brennermo­tor­vejen og alle motorveje som fører mod kysten.

I Schweiz vil A2 Basel – Chiasso og San Bernardino-ruten være de største flaskehalse, mens den tætte trafik i Frankrig rammer ruten Mulhouse – Dijon – Orange –  Montpellier – Narbonne til den span­ske grænse, samt ved den franske riviera mellem Ventimiglia, Aix-en-Provence og Nimes.

”Ved grænserne til Tjekkiet og Polen må man beregne ventetider. Det samme gælder Nickelsdorf (A 4), som er en af de mest benyttede grænseovergange, hvis man er på vej fra Østrig til fx Balatonsøen i Ungarn. Der vil også være ventetider ved grænseovergange til Kroa­tien og Slovenien”, siger Randi Voldbakken.

For flere oplysninger om trafikken i Europa se www.fdm.dk > ferie. Her findes også information om, hvilke papirer der skal medbringes på rejsen.

Beslut­nin­gen om at etab­lere en bro mel­lem Danmark og Tysk­land mødes med til­freds­hed hos de dan­ske bilisters orga­nisa­tion, FDM.

Efter mange års debat er planerne om en Femern-bro nu en rea­litet. Den nye bro mellem Danmark og Tyskland vil få stor betyd­ning for hele infrastrukturen, vurderer FDM. Den vil nemlig gøre det endnu lettere at komme til og fra Tyskland. Dermed vil Dan­mark blive bun­det tættere sammen med resten af Europas vejnet.

”Femern-broen vil helt klart være med til at forbedre den samlede infrastruktur i Europa. Det vil gøre transittrafikken nemmere og vil også være til fordel for de danske bilister, der enten skal på ferie eller forretningsrejse i Europa”, siger FDMs adm. direktør Thomas Møller Thomsen.

Da Femern-broen vil blive finansieret via bropenge, frygter FDM ikke, at broen vil gå ud over andre satsninger på de danske veje.

”Vi synes, at det er fornuftigt, at de, der bruger broen, også er dem, som betaler til den. Det betyder, at etableringen af Femern-broen ikke sker på bekostning af andre infrastruk­turinvesteringer”, siger Thomas Møller Thomsen.

Flere eu­ro­pæiske lan­de be­gyn­der som­mer­ferien i den kom­men­de week­end. Tra­fik­ken bliver tæt, men de helt lange kø­dan­nelser udebli­ver.

Det sydlige Holland, Danmark og Belgien begynder ferie. Sam­tidig går industri­ferien hos Ford-fa­brik­kerne i Köln i gang, og den tyske delstat Nordrhein-Westfalen indleder sin anden ferieuge. Indtil vi­de­re er der ikke varslet de helt lange kødannelser, men trafik­ken på motorvejene vil bære præg af ferietid i Europa.

”Det kan blive svært at undgå tæt trafik, hvis man har planer om at køre sydpå i løbet af week­­enden. Derfor anbefaler vi, at man rejser ud og hjem på hver­dage”, siger Randi Voldbakken, feriekonsulent hos FDM.

Verdens største skyttefest finder sted i Hannover mellem 29. juni og 8. juli, hvilket giver meget trafik på de omkringliggende tilkørselsveje. På følgende strækninger må man også forvente meget tæt trafik fredag eftermiddag samt lørdag:

• A 7 Hamburg – Flensburg
• A 1 Lübeck – Puttgarden og Köln – Bremen – Lübeck
• A 2 Oberhausen – Dortmund – Hannover – Magdeburg – Berlin
• A 3 Oberhausen – Köln – Frankfurt – Nürnberg
• A 4 I området omkring Köln
• A 61 Mönchengladbach – Koblenz
• A 5 Kassel – Frankfurt – Karlsruhe – Basel 
• A 7 Hamburg – Hannover – Würzburg – Kempten
• A 8 Karlsruhe – Stuttgart – München – Salzburg
• A 9 Berlin – Nürnberg – München
• A 93 Inntaldreieck – Kufstein
• A 99 Ringvejen omkring München 

Trafikken i resten af Europa
I Østrig vil der være meget stærk trafik på Tauern-, Inntal-, Brenner-, Rheintal- og West­autobahnen. I Italien gælder det Brennermotor­ve­jen, og alle motor­veje som fører ned til kysten. I Schweiz vil A2 Basel – Chiasso og San-Bernardino-ruten A13 være berørt. I Frankrig vil den mest tra­fikerede strækning være ruten Mühlhausen fra Dijon via Lyon, Oran­ge, Nimes, Montpellier, Narbonne til den spanske græn­se. Stræknin­gen Cóte d`Azur mellem Ventimiglia – Aix-en-Provence – Nimes vil også være tæt trafikeret.

Flere grænseovergange melder om lange ventetider. Det er fx mel­lem Tjekkiet og Polen, Nickelsdorf (A4) mellem Østrig og Ungarn, Østrig til Slovenien, Slovenien til Kroatien og fra Kroatien til Serbien.
Flere oplysninger omkring køprognoser fås på www.fdm.dk

Sverige og Finland er ikke læn­ge­re alene om at holde skoleferie i Euro­pa. Den tyske delstat, Nord­rhein-Westfa­len, følger trop, men der er endnu ikke varslet de helt lange kødannelser.

På de nord­tyske veje specielt omkring Kiel, på strækningen A 7/A 215 Ham­burg – Kiel, samt på tilkørselsveje i området kan der forventes meget trafik og kø­dannelser. Det skyldes blandt andet, at søndag slutter "Kieler Woche", som bl.a. indbefatter verdens største sejl­sportsarrangement. Den tætteste trafik forventes fredag eftermid­dag fra kl. 14-19, det meste af lørdagen plus søn­da­gens sene for­middags- og eftermiddagstimer. 

For ikke at belaste ferietrafikken yderligere, bliver vejarbejdet på de tyske mo­tor­veje også indskrænket denne sommer. Ifølge ADAC bliver det mest nød­vendige vejarbejde dog ikke stoppet.

Knapt en tredjedel af det vejar­bejde, som belaster sommer­ferietra­fik­ken, bort­falder fra de klassiske ferie­motorveje A1, A8, A9, A3 og A7.

Bilisterne får særlig tæt trafik, hvis de kører på A1 Köln – Dort­mund – Bremen – Hamburg og på A 7 Würzburg – Kassel – Hamburg. Her er der vejarbejde 20 steder.

Især på følgende strækninger vil ferietrafikken kunne mærkes:

• A 1 Hamburg – Bremen mellem Hamburg-Harburg og Horster Dreieck 
• A 2 Dortmund – Hannover mellem Bad Eilsen og Rehren 
• A 8 Stuttgart – München mellem Augsburg-West og Augsburg-Ost 
• A 6 Mannheim – Heilbronn mellem Wiesloch/Rauenberg og Sinsheim-Steinsfurt 
• A 8 Karlsruhe – Stuttgart mellem Pforzheim-Ost og Heimsheim 
• A 8 Stuttgart – Karlsruhe mellem Dreieck Leonberg og Heimsheim 
• A 9 Halle/Leipzig – Nürnberg mellem Kreuz Rippachtal og Naumburg  
• A 7 Kassel – Würzburg mellem Bad Hersfeld-West og Kirchheimer Dreieck 
• A 9 Halle/Leipzig – Nürnberg mellem Eisenberg og Hermsdorfer Kreuz

På følgende grænseovergange vil der forekomme længere venteti­der:

• Tjekkiet – Polen
• Polen – Tjekkiet
• Østrig - Ungarn  - Nickelsdorf (A4) 
• Østrig - Slovenien
• Slovenien - Kroatien
• - og specielt lang ventetid mellem Kroatien - Serbien

I Østrig, Schweiz, Frankrig og Italien vil der være tæt trafik, men det er endnu ikke sæson for de helt store kødannelser. Flere informatio­ner om trafiksitua­tionen i Europa kan findes på www.fdm.dk.

Hvert tredje barn ser dvd i bilen på vej til fe­rie­de­sti­na­tio­nen. Det viser en un­dersøgelse foretaget af FDM.

Børn vil hellere se dvd end tælle biler, når de skal til­bringe mange timer i bilen. Det viser en under­søgelse blandt 1.098 besøgende på FDMs hjemmeside. Mens over hver tredje (36 %) svarer, at børnene ser dvd undervejs på bilferien, så svarer kun 4 %, at de tæller biler.

 

”Tidligere var det meget populært at tælle biler og lave andre lege, men tendensen er nu, at børnene helst vil se dvd, når de skal med på bilferie. Dette bekræftes også af, at dvd-udstyr hører til blandt det mest populære ekstraudstyr til bilen”, siger Randi Voldbakken, ferie­konsulent hos FDM.

 

Udover at se dvd, så foretrækker hver sjette barn at høre musik (16 %), mens hver tiende (10 %) helst vil spille gameboy eller spille spil på mobiltelefonen. 8 % bruger de mange timer i bilen med en god bog eller tegneserie, 7 % hører lydbøger, 7 % laver ordlege, mens kun 2 % vælger at tegne undervejs.

 

”Det kan være hårdt for børnene at sidde stille i mange timer på bagsædet, når man kører på ferie. Derfor er det vigtigt at sørge for, at børnene er underholdt. Dvd og gameboy giver ro på bagsædet, men når batterierne løber tør, så findes der masser af velegnede lege, som gør turen gennem Europa mere overkommelig for bagsæde­passa­gegerne”, siger Randi Voldbakken feriekonsulent i FDMs ferieservice.

 

Hun understreger også, at børn ofte har svært ved at forstå de meget lange afstande, og derfor er det en god idé at prøve at gøre afstanden synlig for dem ved fx at bruge kort eller p-skiven til at illustrere, hvor langt man er nået.

 

FDM råder også familierne til at holde pauser ca. hver anden time, så benene kan blive strukket, og børnene kan få brændt noget energi af. Det kan også være en god idé at tage en bold eller frisbee med til pauserne.

 

På www.fdm.dk er der gode råd og forslag til lege, når børnene skal med i bilen.

 

Hvordan underholder dine børn sig på kør-selv rejsen?
Ser dvd	36 %
Hører musik	16 %
Spiller gameboy/spil på mobilen	10 %
Læser	8 %
Hører lydbøger	7 %
Laver ordlege	7 %
Tæller biler	4 %
Tegner	2 %
Andet	10 %

Danskernes foretrukne ferieform er stadig kør-selv ferie, og hvert år vælger mange tusinde danskere at tage bilen med på ferie. En ny quiz fra FDM skal hjælpe bilisterne til at forberede køreturen.

Kør-selv ferien giver friheden til at køre ud i det blå, men til gengæld er det uden selskab af en hjælpsom guide. Derfor kræver det lidt for­beredelse at få styr på, hvilke regler man vil møde undervejs. En ny online-quiz fra FDM skal hjælpe bilisterne til at komme sikkert gen­nem bilferien.   

”Det er højsæson for kør-selv ferie, og vi får hver dag mange spørgs­mål om kør-selv ferien.  Vi har samlet de sværeste, men også de mest nødvendige spørgsmål i en quiz, som skal hjælpe danskerne til en god feriestart”, siger Randi Voldbakken, feriekonsulent hos FDM.  

Online-quizzen giver klarhed over, hvilke regler der gælder i udlan­det, og hvilke biludtryk som er nyttige at have i frisk erindring. Spørgs­målene spænder vidt fra, hvordan man beregner afstanden til feriedestinationen, hvilke papirer man gør klogt i at have ved hån­den, hvordan man får lov at køre 100 km/t med en campingvogn, til om man må medbringe medicin, som indeholder narkotiske stoffer. 

”Selvom mange af de lande, vi kører igennem, er EU-lande, vil der stadig være forskellige regler, som man skal være opmærksom på. Quizzen er en let og underholdende måde at få råd og vejledning til kør-selv ferien”, siger Randi Voldbakken.

Quizzen kører fra onsdag den 6. juni 2007 og frem til midten af juli. Du kan afprøve din viden om kør-selv ferie ved at klikke ind på www.fdmferiequiz.dk. Førstepræmien er en kør-selv ferie til Parc Astérix, som ligger ved Paris.

FDM vej­hjælp over­tager rollen som euro­pæisk vej­hjælps­sam­ar­­bejds­­part­ner på de dan­ske veje. Afta­len betyder, at det frem­over vil være FDM vej­hjælp, der skal servicere både danske og uden­landske bili­ster, som får behov for vejhjælp i Dan­mark.

Mange nye biler har tilknyttet en såkaldt mobilitetsaftale, der giver ret til gratis vejhjælp i en given periode, hvis bilen går i stå. En del af disse mobilitetsaftaler varetages af det europæiske bilklubsamar­bej­de, ARC. I forbindelse med etable­ringen af FDM vejhjælp, har ARC valgt FDM vejhjælp som ny samarbejdspartner. Det betyder, at man­ge nybilsejere fra ind- og udlandet, der får motorstop på en dansk vej, fremover vil blive transporteret og hjulpet af FDM vejhjælp.

”Det har stor betydning for os, at ARC har valgt FDM vejhjælp til at udføre denne opgave. Det viser, at ARC har tillid til vores kvalitet. Alene i Danmark har over 80.000 danske nybilsejere en aftale gen­nem ARC-samarbejdet”, siger FDMs adm. direktør Thomas Møller Thomsen.

I de fleste europæiske lande er det landets bilklub, der står for at yde assistance til de bilmærker, der indgår i mobilitets­samarbejdet. I Danmark har det hidtil været Falck, der har stået for opgaven, men med etableringen af FDM vejhjælp har det været naturligt for ARC, at lade FDM vejhjælp, som den danske bilklub­repræsentant, overtage denne funktion.

Det nyetablerede FDM vejhjælp daglige drift varetages af Dansk Autohjælp, som stiller assistancekøretøjer til rådighed, når bilisterne går i stå. Dansk Autohjælp har i forvejen en række mobilitetsaftaler med bilmærker, der ikke er med i ARC-samar­bejdet.

”Aftalen med ARC er med til at sikre vores position på det danske marked. Vi kan nu bryste os af at være den største leverandør af mobilitetsaftaler på det danske marked”, siger adm. direktør i Dansk Autohjælp Erik Rose-Andersen.
ARC- netværket indbefatter 43 europæiske lande, som årligt hjælper over 13 millioner bilister, der er gået i stå på de europæiske veje.

Camping­sæsonen er i gang, og den po­pu­lære fa­mi­liære fe­rie­form til­træk­ker stadig fle­re og flere. Hvis man ikke har det fulde cam­ping­udstyr, kan man få en smags­prøve ved at leje en hytte eller en cam­pingvogn på en af FDMs cam­pingpladser.

Det er igen blevet tren­dy at campere. Gene­rationen, som voksede op med ferier på campingpladser, har nu selv fået børn og vil gerne give oplevelsen videre. Men det skal være camping uden utæt telt­dug og fugtig sovepose. Erfaringer fra FDM camping viser, at faci­liteterne har høj prioritet, og flere foretrækker campingvogn frem for telt. Det kan dog være en større investering at købe campingvogn, og mange vælger at leje en cam­pingvogn eller hytte.

”Vi har allerede på nuværende tidspunkt udlejet omkring 10 % flere hytter end sidste år. Hytterne tiltrækker seniorer og småbørnsfami­lier, som søger en familievenlig ferieform, hvor de kan bo med samme komfort som i et som­mer­hus. Småbørnsfamilierne er samtidig garan­teret legekammerater til børnene, hvor mor og far sjældent er læn­gere væk end et par fortelte”, siger Søren Dahlin, campingchef i FDM.

Vælger man at campere uden for højsæsonen, er udlejningsperioden mere fleksibel, og man er ikke bundet fra lørdag til lørdag som f.eks. ved leje af sommerhuse. Ved at bo i hytte får man del i campinglivets charme, uden at man behøver anskaffe campingbord, den store køle­taske og luftmadrasser til hele familien. 

”Mange af vores gæster er førstegangscampister, hvor køb af udstyr gør campingferien for dyr. Derfor anbefaler vi ”camping på prøve”, hvor familien lejer hytte eller campingvogn på en af vores pladser og afprøver, om camping­livet er noget for dem, inden de går ud og ofrer de helt store beløb på udstyr”, siger Søren Dahlin.

Hytterne er typisk mellem 12 og 25 kvadratmeter. Alle hytter har køkken, de største har bad, mens andre er mere simpelt indrettet. FDM camping er åben for alle.

Læs mere på www.fdmcamping.dk.

Skrappere test har tvunget fabri­kan­terne til at lave mere sikre bar­ne­stole. Men det er stadig svært at vælge den mest sikre stol og montere den.

Det er ikke uden grund, at fabri­kan­terne frygter den år­lige test af barne­stole. Billederne fra en crashtest er afslø­rende og uden nåde. Testen, som FDM deltager i, forestås af den tyske bilistor­ga­nisation ADAC, og testen viser heldigvis, at fabri­kan­terne har lært lektien.

Blandt årets 39 testede stole får kun fire det røde kort. Det gør de, fordi de ikke har rygstøtte. Tyskerne går endda så vidt som at dum­pe selepuder, hvor rygstøtten kan afmonteres. 

”FDM opfordrer bilisterne til kun at købe selepuder med rygstøtte. Også selvom de lidt større børn ikke bryder sig om, at kammeraterne kan se, at de sidder i en barnestol”, siger FDMs motorredaktør Leif Nielsen.

Er stolen godkendt af EU, har det svenske T-mærke eller den danske DS-godkendelse, kan den købes i butikkerne – også selvom den har fået det røde kort i forbrugerundersøgelsen.   Det gør det svært for forbrugerne at vælge den rigtige stol til deres barn. Lovens krav er laveste fællesnævner og fortæller ikke noget om, hvor god stolen er. Typisk finder man de billige barnestole i supermarkeder og indkøbs­centre, men de kan være dårlige, så det anbefales at holde sig fra dem. Det skyldes, at mange af disse barnestoles oprindelse er umu­lig at identificere, så man kan ikke undersøge, hvordan de klarer sig i en test.  

Årets test viser også, at det sikkerhedsmæssigt ikke er nogen god idé med barnestole, der dækker aldersgrupperne bredt.

”Det koster selvfølgelig penge at skulle udskifte stolen under bar­nets opvækst, men så kan man i stedet overveje at leje barnestolen. FDM anbefaler i øvrigt, at man køber eller lejer barnestolen i en specialbutik, hvor man samtidig kan få rådgivning med på vejen”, siger Leif Nielsen.  

Især rådgivning og vejledning om montering af stolen er vigtigt. Mange barnestole er ikke monteret korrekt, og det kan være meget farligt, hvis bilen er ude for et sammenstød. Selv de nye Isofix-stole, som skulle give nem og sikker fastspænding, er ikke nemme at mon­tere. Det er på den baggrund, at FDM råder forbrugerne til at købe stolen et sted, hvor de kan få den nødvendige hjælp og rådgivning.

Se resultatet af den store barnestolstest på www.fdm.dk.

 
Fakta – test

• 33 af de testede stole med rygstøtte opnår i sidekollision karak­terer fra ’særdeles god’ (3) og til ’tilfredsstillende’ (14)  
• I frontaltesten er der ingen, der får det røde kort
• 34 af de testede stole er som minimum ’tilfredsstillende’
• Barnestole, hvor rygstøtte og hovedstøtte kan fjernes, får dum­pe­karakter af ADACs teknikere, men FDMs råd til forbrugerne er, at de blot skal lade være med at fjerne dem
• Testen gennemføres hvert år i maj måned af FDMs tyske søsterklub ADAC i samarbejde med andre europæiske bilistorganisationer og forbrugerorganisationer.

Fakta – barnestole

• Børn hører til på bagsædet, uanset om det sidder bagudvendt eller fremadvendt
• Det er ulovligt at placere et barn bagudvendt foran en ikke deaktiveret airbag. Det udsætter dem for en dødelig risiko. Nøgleafbrudt airbag er lovlig, men der ekstisterer en fare for, at elektronikken svigter eller er fejlmonteret, ligesom en menneskelig fejl kan forårsage, at deaktiveringen ikke er aktiv
• Transport af børn er kun sikkert, hvis de er korrekt fastspændt 
• Det koster et klip i kørekortet, hvis børn ikke er korrekt fast­spændt
• Barnestolene bør være af et anerkendt mærke og købes i en specialbutik, hvor man får rådgivning omkring monteringen, som især for bagudvendte stole kan være vanskelig 
• Isofix-beslag gør stolene langt lettere at montere. Det giver en sikkerhedsfordel, men forudsætter, at bilen har Isofix-forankring 
• Når man monterer barnestolen, skal man følge brugsanvisningen nøje, da en fejlmonteret barnestol kan få alvorlige konsekvenser
• Vælger man at købe en brugt barnestol, anbefaler FDM, at man sikrer sig, at den ikke har været udsat for uheld
• Stolen skal være godkendt og passe til barnets højde og vægt 
• FDM opfordrer bilisterne til kun at købe stole med rygstøtte
• For nogle selepuders vedkommende er det nødvendigt at afmon­tere hovedstøtten, når stolen bruges til større børn 
• Når barnestolen monteres, kan man som hovedregel benytte følgende regel: Blå betyder bagudvendt, og rød forudvendt.
  

Regeringen har netop præsen­teret en omlægning af regi­stre­rings­afgiften, men forslaget er ikke ambitiøst nok og vil ikke få dan­skerne til at ændre vaner, lyder kritikken fra bilisternes orga­ni­sa­tion, FDM.

Regeringens omlægning af bilafgifterne vil ikke få danske bilister til at ændre vaner, når der skal købes ny bil. Afgiftslettelserne er for små for størstedelen af de sikre og miljøvenlige biler og vil derfor ikke have nogen praktisk betydning for langt de fleste danskere, kriti­se­rer FDM.

”Regeringens omlægning er uambitiøs. Deres hensigt om at satse på miljø og sikkerhed er interessant, men deres løsning er ikke gennem­ført. Derfor får det karakter af en lappeløsning, som ikke får nogen praktisk betydning for langt størstedelen af danskerne. Den her om­lægning vil ikke gavne sikkerheden, miljøet og mobiliteten i samfun­det”, siger FDMs adm. direktør, Thomas Møller Thomsen.

FDM påpeger bl.a., at omlægningen er så lille, at det ikke vil få dan­skerne til at skifte deres gamle bil ud med en ny, sikker og miljø­venlig udgave, ligesom børnefamilierne stadig ikke vil have råd til at investere i en moderne bil.

”Man favoriserer små biler og glemmer, at langt størstedelen af dan­skerne har behov for en mellemklassebil, hvis der skal være plads til hele familien. Mellemklassebilerne falder så lidt, at det ikke vil have nogen praktisk betydning. Omlægningen vil kun få meget få dan­skere til at ændre bilvaner”, siger Thomas Møller Thomsen.

FDM er også skuffede over, at ekstraudstyr stadig vil være pålagt en afgift på 180 %. Det vil fastholde Danmark som et uland i forhold til at gøre brug af det udstyr, der kan fremme sikkerhed og miljø. Samti­dig vil omlægningen ikke betyde, at den høje gennemsnitsalder på den danske bilpark vil falde væsentligt. I dag er der indregistreret 800.000 personbiler, som er over 10 år gamle.

Antallet af solgte mo­tor­cykler stiger, og mo­tor­cy­kel­im­por­tø­rer­ne for­venter, at der med udgangen af 2007 vil være op mod 130.000 mo­torcykler i Danmark. For mange er det dog svært at vurdere motor­cyklens stand. Derfor åbner FDM nu op for test af motorcykler.

Salget af motorcykler lader til atter at slå alle rekorder, men langt fra alle købere er fortrolige med motorcyklens univers. Motorcyklister er ekstremt afhængige af cyklens mekanik, men der kan være fejl og mangler, som kun det erfarne øje ser. For at give motorcyklisterne en hjælpende hånd, åbner FDM fra april for test af motorcykler. 

”Vi har i mange år tilbudt test til bilejerne, så det er naturligt at ud­vide vores sortiment. En motorcykel har ikke meget udstyr, men det, den har, skal være i orden. Vores nye test giver en nøjagtig vur­de­ring af motorcyklens stand”, siger Henning Pedersen, divisi­onschef i FDM test og bilsyn. 

Motorcykel Importør Foreningen forventer, at Danmark snart vil have 130.000 indregistrerede motorcykler. Det sigende antal skyldes, at især den lidt ældre generation har taget motorcyklen til sig. 

”Mange motorcykelentusiaster brænder mere for køreglæden end for det tek­niske. Vi oplever, at mange spørger os til råds om, hvad de skal kigge efter, når de køber motorcykel. Sikkerhed og funktionel mekanik er en høj prioritet hos alle motorcyklister”, siger Henning Pedersen. 

Motorcykeltesten udføres på alle FDMs testcentre. Testen inkluderer også syn af motorcyklen, som er obligatorisk ved handel. Ønsker man at genopfriske sin køreteknik, afholder FDM Jyllandsringen og Sjællandsringen hen over sommeren kurser for motorcyklister.