Audi mærket bliver meget synligt i det køben­havnske gade­billede hen over som­meren, idet Audi AG har valgt Køben­havn som ramme for den nye Audi A3s verdenspremiere.

I ugerne 29 - 30 - 31 vil ca. 4.600 internationale gæster, primært Audi partnere, få en særlig Audi oplevelse med den nye Audi A3 som omdrejningspunktet. Der køres 19 hold igennem en 2-dages Audi Experience med op til 270 deltagere pr. dag, og crewet udgøres af hele 300 personer.

Opbygningen af rammerne for den store Audi event startede i slutningen af juni med særlig fokus på lufthavnen (terminal 3 og Vilhelm Lauritzen terminalen), Christiansborg slotsplads (brandudstilling), skuespilhuset på Kvæsthusmolen (hvor der også bygges en Audi terminal i to etager), hotel Bella Sky og Mariott samt Sturup racetrack.

Såvel brandudstillingen med udgangspunkt i Audis "Vorsprung durch Technik" (ultra/e-tron/connect) som udstillingen af bl.a. den nye Audi A3 samt Audi A6 hybrid på Kvæsthusmolen (Ofelia beach) vil være åbne for offentligheden hver dag i perioden mellem kl. 10 og 18.

Audi AG stiller med ca. 200 nye Audi A3, 20 Audi S6, S7 og S8 modeller, 40 Audi A6 hybrid samt eget Audi værksted - fuldt bemandet - bag hotel Bella Sky. Herudover stiller Audi i Danmark både Audi A8, A6, Q3 og Audi A1 Sportback til rådighed for den store event.