SUBARU Nordic har flyttet sin importhavn til Malmø. Totalt vil der cirka passere omkring  10.000 biler igennem anlægget hvert år. Flytningen til Malmø medfører øget beskæftigelse i regionen og store miljøgevinster eftersom volumen af biler som skal transporteres videre med lastbil nu mere end halveres.

Tidligere gik bilerne, som skulle videre til Finland, Estland, Letland og Lithauen med lastbil fra Göteborg til havnen i Stockholm. Nu udskibes de i stedet med skib fra Malmø direkte til Paldiski i Estland samt til Hanku i Finland. Også transporter indenfor Sverige vil blive påvirket. Alle biler med destinationer i det Nordlige Sverige vil primært blive transporteret videre med Jernbane til en terminal 400 km nord for Stockholm.

Til Danmark vil bilerne gå direkte til forhandlerne fra Malmø i stedet for som tidligere at skulle omlastes i København efter transporten fra Göteborg, hvorved der spares nogle transportdage

– Lastbilstransporter er et varmt emne i miljødebatten lige nu. At vi gennem vores flytning til Malmø kan bidrage til formindskede Co2 udslip føles som en win-win situation, siger Torbjörn Lillrud, Adm. Direktør for SUBARU Nordic AB.

For Malmø havn betyder aftalen med Subaru øget beskæftigelse, samtidig med at havnens betydning som eksporthavn øges, da næsten 5.000 af de godt 10.000 Subaru-biler som importeres til Sverige hvert år, eksporteres til øvrige Nordiske markeder og Baltikum.

På Subarus nye PDI (Pre Delivery Inspection) i Malmø Havn gennemføres også kontrol og teknisk klargøring af de 10.000 biler.

– At SUBARU Nordic nu koncentrerer sin virksomhed til Skåne giver os flere fordele. Dels får vi kortere afstand til vores importhavn, dels bedre logistik og øget leveringspræcision, som er ensbetydende med en højere servicegrad overfor vores forhandlere og kunder, siger Torbjörn Lillrud.