Den ny generation Mercedes-Benz C-Klasse lanceres i løbet af 2011.Et år efter at Merce­des-Benz ænd­rede pris­erne på en række af sine model­ler, er det tid til at gøre status: I 2010 blev der indre­gistre­ret 2.802 Merce­des-Benz person­biler i Dan­mark mod 1.803 året før, og mærket er dermed det hur­tigst vok­sende luksus­mærke i Dan­mark (+55%). Merce­des går såle­des styr­ket ind i 2011, hvor opfin­deren af bilen fylder 125 år.

”Vi kan med glæde konsta­tere, at vores målsæt­ning om, at flere dan­skere skulle komme til at køre Merce­des, er ind­friet, fortæl­ler salgs­chef Peter Juul og fort­sætter.

”Men det stopper ikke her. Vores strategi er langsigtet, og vi søsatte vores ændrede prispolitik i et år, hvor vi ikke præsenterede nogen nye volumenmodeller. I 2011 fejrer vi ikke blot 125 års jubilæum som bilfabrikant- verdens første - vi kommer også med en række nylanceringer af personbiler og sportsvogne, som giver os rygstød til at fortsætte fremgangen i årene fremover.

Mercedes-Benz har indtil videre løftet sløret for en ny CLS, ny generation C-Klasse og ny udgave af sportsvognen SLK, som alle lanceres i løbet af 2011.