PRIS­BELØN­NET DISCO­VERY 4 BLIVER ENDNU BEDRE

Det er ikke let at for­bedre en bil, der har vundet over 20 inter­natio­nale priser alene sidste år.  Alli­gevel er det dog lykke­des Land Rovers inge­niører. Med intro­duktio­nen af 2011 model­len af Disco­very 4, er der sket en række forbed­ringer, som sikrer, at den pris­beløn­nede fir­hjuls­træk­ker også fremad­rettet er det bedste terræn­gående luksus­køre­tøj.

Et gammelt ordsprog siger, at det mest besværlige ved succes er, at man bliver nødt til at fortsætte den. Det gælder i særlig grad for Land Rovers Discovery 4, som alene sidste år vandt 20 internationale priser. Nu fortsætter succesen med Land Rovers 2011 model af Discovery 4, der bliver introduceret med en 3.0 LR-TDV6 motor som standard for kunderne på det danske marked. Den nye version af den meget anerkendte dieselmotor med dobbelt turbo erstatter den hidtidige 2.7 LR-TDV6 motor.

-”Discovery 4 er nu blevet endnu bedre, og den fortsætter med at være et af de mest alsidige køretøjer, både on- og offroad. Den har nogle helt unikke køreegenskaber, og den kan takle de mest udfordrende off-road forhold uden at det på nogen måde går ud over komforten, når bjerge og mudret skovbund afløses af motorvej og bykørsel. Vi ved, at vores danske kunder efterspørger disse egenskaber, og vi er derfor meget glade for, at vi nu kan levere det til dem i en endnu bedre udgave”, udtaler Per H. Temmesen, som er administrerende direktør for British Car Import A/S i Danmark.

Både kraft og klima vinder
Den ny Discovery 4 er produceret med flere optimerede e_terrain teknologier, hvis mål er at reducere brændstofforbruget og CO2 udledningen. Med et drejningsmoment på 520Nm og 211HK har 3.0 LR-TDV6 motoren hele 10 procent mere kraft end dens forgænger samtidig med, at CO2 udledningen er reduceret med 10 procent og brændstofforbruget med hele 9 procent. Dermed har Discovery 4 med 3.0 LR-TDV6 motoren et CO2 udslip på 244g/km samt et brændstofforbrug på næsten 13 km/l ved blandet kørsel. Motoren fås stadig med 245HK.

-”Vi har nogle af verdens dygtigste og erfarne ingeniører, der løbende arbejder på at gøre vores modeller endnu bedre. Det er sjældent, at en bil, der får mere kraft, også kan præstere bedre, men det er virkeligheden med den ny Discovery 4, og det er noget af det, der gør, at vi er de førende på markedet indenfor terrængående luksus SUV’er”, udtaler Per H. Temmesen.