En faceliftet og teknisk opgraderet version af den populære Mazda6 har verdenspremiere på Geneva Motor Show i begyndelsen af marts.
Faceliftet består udvendigt af et frontparti med nye forlygter samt en ændret kofanger og kølergrill. Baglygterne har ligeledes fået nyt design, og interiøret har fået et mere eksklusivt præg.
Faceliftet Mazda6 i Geneve:
Vælg mellem 2 benzin- og tre dieselmotorer
Teknisk set er Mazda6 blevet opgraderet, så den i endnu højere grad end før giver stor køreglæde, blandt andet takket være en ny afstemning af undervognen. Samtidig er den blevet mere brændstoføkonomisk. Et nyt, drejeligt forlygtesystem og en bakkebremse bliver standard i flere udstyrsversioner.
Til den nye Mazda6 vil man kunne vælge mellem to benzin- og tre dieselmotorer. Benzinmotorerne er henholdsvis en opdateret version af den kendte 1.8-liters motor og en helt ny og mere brændstoføkonomisk 2.0-liters motor med direkte indsprøjtning. De tre dieselmotorer er alle på 2.2 liter og yder mellem 129 og 180 hk. Brændstofforbruget og dermed CO2-udledningen er også her reduceret i forhold til tidligere.
Mazda6 med facelift er en af tre Mazda-premierer på årets Geneve-udstilling. Den introduceres i Danmark i løbet af foråret.
annonce - klik på logoGlæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.