Bernie Ecclestone - milliardær og F1-ejerFormel-1 bossen Ber­nie Ec­cle­stone og In­veste­rings­fo­re­tagen­det Genii Ca­pi­tal med ho­ved­sæ­de i Luxem­burg ønsker at sikre sig mag­ten over SAAB, som GM nu gen­nem flere måneder forgæ­ves har for­søgt at sælge.

I følge et nu be­kræftet rygte har Ec­cle­stone kort før budrun­den lukkede afgivet et bud på SAAB. Også hol­landske Spyker har afgivet nyt bud, forlyder det. Budrunden løb ud natten til fredag, men man har endnu ikke hørt meget nyt fra GM, som har ejet SAAB gennem de sidste 20 år - og ikke særlig succesfuldt. For det er på intet tidspunkt lykkedes GM at få SAAB til at give overskud, så alt i alt har det været det ame­rikan­ske automobilforetagende en dyr investering. Vi gætter på langt over 30 milliarder dkr.


Nyt bud på SAAB


Eneste nyt fredag fra GM var, da de bad afviklingesselskabet bag SAAB Alix Partner om at fortsætte arbejdsgangen med afviklingen, men de har dog oplyst, at de modtagne bud her i seneste runde "vil blive analyseret." Men seneste melding fra øverste chef hos GM ly­der, at "SAAB" lukker, mens Bob Lutz - næstformand hos GM melder, at der kan blive tale om et frasalg af visse sektioner.

Genii-Gruppen er overbevidst om synergieffekten mellem deres pro­dukter og et ejerskab af SAAB. Genni-gruppen beskæftiger sig med energieffek­tivitet, sikkerhedssystemer og entertainment i biler. De er aktive i USA, Europa og i Asien, hvor de investerer i ny teknologi - bl.a. til automobil­industrien. Senest fik de aktiemajoriteten i Formel 1 Renault.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Autocoms hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.