SKY DieselMazda hav­de pre­mi­ere på sin kommende ge­ne­ration af motorer og en ny automatisk gear­kasse på Tokyo Motor Show i slut­nin­gen af oktober. Maz­da viste en ny benzin­mo­tor med direkte ind­sprøjtning kaldet SKY-G og en ny og renere dieselmotor kaldet SKY-D. Samtidig blev sløret løftet for en ny og me­get effektiv auto­matisk gearkasse. Den nye teknik er sam­let i kon­ceptbiler Kiyo­ra, der således udstyret er i stand til at køre me­re end 32 km på en liter benzin.

Formålet med Mazdas SKY koncept er at tilbyde biler, der er i front når det gælder miljø og sikkerhed uden at gå på kompromis med kø­reglæden. Mazda viser nye, avancerede teknologier, som skal redu­cere brændstof­for­bruget med 30 procent i gennemsnit frem til år 2015. Disse tekniske løsninger indgår i Mazdas langsigtede udvik­lings­plan ”Sustainable Zoom-Zoom”, der betyder noget i retning af bæredygtig Zoom-Zoom.

Nye økonomiske motorer og gearkasser fra 2011
SKY - benzinMazda SKY koncept er en fællesbetegnelse for Mazdas fremtidige ud­vik­ling af brænd­stof­økonomiske moto­rer og trans­missioner samt udviklingen af nye ma­te­rialer og kon­struktio­ner, som yderli­gere skal redu­cere bilernes vægt. Allerede fra 2011 vil de nye motorer og gear­kasser komme på mar­kedet.

Med den nye SKY-G benzinmotor er det lykkedes Mazda at reducere brænd­­stofforbruget med 15 % og samtidig øge drejningsmomentet tilsva­rende i sammenligning med dagens 2-liters benzinmotor. Maz­da-ingeniø­rerne har blandt andet udviklet en ny motor­blok, et mere effek­tivt ind­sprøjt­ningssystem samt en mere effektiv variabel ventil­styring. Med den nye motor vil en Mazda3 have samme lave brænd­stofforbrug som det i dag er tilfældet for den mindre Mazda2 med ben­zinmotor.

Den kommende SKY-D dieselmotor får både bedre brændstoføkono­mi, lavere udslip og højere ydelse. En ny motorblok reducerer den mekaniske friktion til samme niveau som for en benzinmotor. Ved hjælp af en forbed­ret udformning af forbrændingskamrene, maksime­ret tryk og temperatur i cylindrene samt et optimeret indsprøjtnings­tidspunkt er det lykkedes at gøre forbrændingen mere effektiv. Sam­ti­dig anvendes der piezo injek­torer, en twin scroll turbo og andre tek­niske løsninger, der tilsammen resulterer i en 20 % forbedring af brændstofforbruget i sammenligning med dagens 2.2-liters dieselmo­tor. Det betyder, at en Mazda6 med den nye dieselmotor vil få sam­me lave brændstofforbrug som dagens Mazda2.

SKY Drive ATNæste generation SKY-Drive automatiske gearkasse er meget effek­tiv, giver bedre brændstoføkonomi og en betydeligt mere direkte fø­lelse end dagens automatiske gearkasse. Brændstoføkonomien for­bedres med cirka 5 % takket være helt ny teknik, der mindsker den mekaniske friktion og giver et mindre krafttab, således at flere af mo­torens kræf­ter rent faktisk overfø­res til hjulene. Samtidig får Mazdas nye auto­matiske gear­kasse samme direkte følelse som i en såkaldt dobbeltkoblings­gearkasse.

Mazda Kiyora kører 32 km/l
Mazda KiyoraAl den nye teknik er allerede indbygget i Kiyora, som er Mazdas kon­ceptbil i den lille bil­klasse. Den har blandt andet en SKY-G benzin­mo­tor på 1,3 liter og den automa­tiske SKY-Drive gearkasse med 6 trin. Den har end­videre Mazdas i-stop system, der også arbejder med gen­indvinding af brem­seenergien, og er frem­stillet med nye materia­ler, der er med til at reducere vægten med 100 kg i forhold til dagens Mazda i samme størrel­se. Uden anvendelse af hybrid­teknik kører Maz­da Kiyora så langt som 32 km på en liter benzin i gennemsnit.

annonce - klik på logo
Alm. Brand Bilkredit

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.