To af de tre bedste privatkørere modtog også beviser for deres indsats: t.v. Per Poulsen og Kasper Jensen (fotograf Birger Vilén).Sæso­nens bed­ste bil­sports­kørere fej­ret i Idrættens Hus.

I begyndelsen af oktober kunne Michel Nykjær, Næst­ved, efter en me­get dra­matisk DM-Finale på FDM Jyl­landsrin­gen med både en løbs­sejr og en slemt skadet bil sikre sig årets største pointscore i Danish Touringcar Cham­pionship og dermed Danmarksmester­ska­bet.

Nu har sydsjællænderen så også fået det synlige bevis for præstatio­nen. Ved en præmiereception arrangeret af Dansk Automobil Sports Union og DTC A/S i Idrættens Hus i Brøndby fik Chevrolet-køreren over­rakt guldmedaljen for årets mesterskab.

Det var i øvrigt første gang, at Michel Nykjær officielt fik hængt en guld­medalje fra Danmarks Idræts Forbund rundt om halsen ovenpå et Danmarksmesterskab i Danish Touringcar Championship. Godt nok vandt han titlen tilbage i 2007, men da medaljehøjtideligheden skulle finde sted, var han i Italien for at deltage i FIA European Touring Car Cup – en titel, som han i øvrigt også vandt.

Også toeren i årets Danish Touringcar Championship blev hædret med en medal­je, da Jan Magnussen, England, modtog sølvet for sin andenplads i me­ster­skabet. Derimod var årets treer i mester­skabet, James Thompson, England, fraværende, da han i denne weekend deltager i sidste afdeling af FIA World Touring Car Championship i Macau. Hans medalje blev i stedet modtaget af teamchefen for Hart­mann Honda Racing Hans Hartmann, Herning.

 Jan Magnussen (tv) og Michel Nykjær fik medaljerne for henholdsvis deres anden- og førsteplads i Danish Touringcar Championship (fotograf Birger Vilén).Michel Nykjærs teamchef fra Chev­­rolet Motorsport Danmark, Kent Bo Steffensen, Grind­løse, og dennes kom­pagnon, Michael Klostermann, Gør­løse, var også po­diet, da duoen for anden sæson i træk modtog en over halv meter høj pokal som bevis for, at Chev­rolet Motorsport Danmark med succes forsvarede teammesterskabet.

Endelig modtog Per Poulsen, Årup, og Kasper Jensen, Aalborg, lige­ledes po­kalerne for henholdsvis første- og tredjepladserne i DTC Cup­pen – privat­kørernes interne konkurrence – mens Jens Møller, Ikast, havde meldt afbud. Dog er resultatet af DTC Cuppen endnu ikke endeligt grundet en verserende appelsag hos DIF, som eventu­elt kan ændre på den indbyrdes placering mellem Per Poulsen og Jens Møller.