Bentley MulsanneI forbin­del­se med Pebb­­le Beach Con­cours D'E­le­gance i Califor­ni­en, USA præ­sen­terer Bent­ley deres helt nye flag­skib Bentley Mul­san­ne. Bentley Mul­sanne er in­spireret af Bentley 8 Liter, som firmaets grund­­lægger W.O. Bent­ley byggede i 1930.

Og på podiet i Pebble Beach ved siden af Bentley Mulsanne står W. O. Bentleys egen nænsomt restaurerede 8 Liter firmabil. Et auto­mo­bilt mesterværk der repræsenterer den sidste store Bentley model der var designet, fremstillet og bygget op fra bunden af Bentley ingeniører - indtil nu.

Næsten 80 år se­ne­re kommer den nye Bent­ley Mulsanne, som med stor respekt for den mindeværdige historik, er et rendyrket og mo­der­ne eksempel på uove­rtruffen luksus og grand touring. Den helt nye Bentley Mul­sanne er undfanget, designet og fremstillet udeluk­kende på Bentleys ho­ved­kontor i Crewe, England. Mo­dellen benyt­ter en komplet ny plat­form og produk­tionen starter efter planen i det nye år i en dertil frem­­stillet højteknologisk produktionshal.    

"Den udfordring vi gav vores ingeniører var at kreere en stor ny Bent­ley, der ville skille sig ud som den absolutte top af britisk bilpro­duktion i kraft af modellens helt enestående og eksklusive køredy­namik. Bentley ingeniørerne har taget udfordringen op med stor pas­sion og resultatet er en luksuriøs grand tourer, der sætter nye stan­darder indenfor komfort, ubesværet kraftoverskud og detaljerigt hånd­arbejde - de selvsamme kvaliteter, som Bentley er kendt for", fortæller Formand og CE for Bentley Motors, Dr. Franz-Josef Paefgen i forbindelse med præsentation i Pebble Beach.

Bentleys designaf­de­ling, der ledes af Dirk Van Braeckel, har slået stregerne til et flag­skib, der tilbyder den klas­siske sportslige stil, der gennem generatio­ner er blevet synonym med Bentley og virk­som­­he­dens kraftfulde de­sign­­filosofi. "Fra de første tegnin­ger har vi ladet os inspirere af de tradi­tioner, vi har set i tidligere Bentley limousiner og har forsøgt at vide­reføre disse emotionelle værdier til en ny genera­tion af Bentley entu­siaster", fortæller Dirk Van Braeckel.

Anvendelse af Mul­san­ne navnet på en model, der bærer det ikoniske bevingede B som em­blem, under­streger fir­mates dybde rødder i mo­tor­sport og reflek­terer samtidig den arv, seks sejre i det legen­da­ri­ske Le Mans motor­løb med­fører. Få steder i ver­den tilbyder en stær­kere eller mere emo­tionel forbindelse med Bentley end det berømte Mulsanne sving.

Bentley Mulsanne kommer til salg fra midten af 2010, men kan allere­de nu bestilles hos eneforhandler Bentley Copenhagen.


annonce - klik på logo
Arcurio - Oldtimere i særklasse

ÅRETS GAVEIDÉ:

En ægte håndfremstillet Oldtimer fra arcurio - helt i særklasse - fremstillet af 3-4 forskellige træsorter i størrel­sesforholdet 1:12.

Meget anvendelig til runde fødselsdage, svendegave, jubilæer, julegave, vandrepokal, præ­mie til åbent hus og mange andre begivenheder, der skal fejres på en særlig og meget personlig måde.

www.arcurio.dk

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du me­ner, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante emailadresse og send samtidig en lille hilsen.