Subaru LegacyÅrets store AutoIn­dex undersø­gelse er igen gen­nemført i Skandi­na­vien. I Danmark er Subaru stadig ikke med, men i Sverige er Subaru nu med for 3. gang. I Auto­index 2009 har Subaru gen­erobret 1. plad­sen. Over 16.000 svenske bilejere har svaret på ca. 120 spørgs­mål om bilen, forhand­lere, værksteder og loyalitet.  De allermest til­fredse bilejere er Suba­ru ejerne, efterfulgt af de som kører BMW og Toyota.

AutoIndex er den største og mest omfattende bilejerundersøgelse som foretages i Skandinavien. Undersøgelsen er blevet udført årligt siden 2001, og allerede det første år hvor Subaru var med i Sverige (2007), strøg mærket direkte ind på en 1. plads.

Sidste år (2008) fik Subaru end­nu højere karakterer af sine ejere, men der rakte det ”kun” til en 3. plads i et tæt opgør. I år er Subaru et af de få mærker som i alle katego­rier har fået højere karakterer, og er tilbage på 1. pladsen.

Da SUBARU Nordic AB startede arbejdet med at relancere Su­baru på det nor­diske mar­ked satte selska­bet et antal visi­o­ner op. En af disse visio­ner var at have Nor­dens mest tilfred­se bilejere.


annonce - klik på logo
Klik her og gå til Skomøs hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.


De tre sene­ste års top­place­ringer i Auto­Index beviser at man er lyk­kedes med den­ne målsæt­ning, i hvert tilfælde for det svenske marked. Det kan na­turligvis ikke vides med sikkerhed, at det samme ville være gældende i Danmark, da antallet af svar fra Subaru ejere i den danske del af AutoIndex desværre er for få til at Loyalty Group og FDM, der står for undersø­gelsen i Danmark, kan indestå for den sta­tistiske sikkerhed i disse svar. Derfor indgår Subaru desværre ikke i det samlede resul­tat for den danske del af AutoIndex.

”Med den store in­ter­esse og positive feedback vi dagligt får fra vo­res danske kun­der, er jeg sikker på at resultaterne ikke ville se me­get ander­ledes ud i Dan­mark”, siger Steffen Arnt, Salgs- og marke­ting­chef for Subaru Dan­mark.

– Sejren i Sverige er ikke kun en sejr for os som importør. Uden en­gagement fra forhandlere og værksteder kunne vi ikke have fået så fint et resultat. Nu skal dette naturligvis fejres, men siden gælder det om at beholde positionen. At vinde en så prestigefyldt titel skaber endnu højere forventninger blandt bilkøberne. Disse må vi leve op til mens mærket er i færd med at øge sine markedsandele. Vi vil ana­lysere de forskellige dele i undersøgelsen, og se hvor vi kan forbedre os yderligere. Vi er fantastisk stolte, men må ikke glemme at alle tit­ler og udmærkelser er ”ferskvarer”, siger Torbjörn Lillrud, adm. direk­tør for SUBARU Nordic AB.