Porsches nuværende CEO Wendeling Wiedeking: Har han grund til at se bekymret ud?Porsche-cla­nens nye plan om en fusion med Volkswagen - i stedet for en reel overtagelse, som fore­slået af Porsche CEO Wende­lin Wie­deking, har ført til spekula­tioner om hvor­vidt den karis­ma­tiske CEO kan overleve denne æn­dring.

Først og fremmest har han taget fejl med hensyn til overtagelsen - den blev ganske enkelt en for stor mundfuld for Porsche, som pt. er ved at blive kvalt i en alt for stor gæld opstået på grund af de store lån til køb af Volkswagen-aktier. Lidt i stil med myten om David og Goliath - dog har David indtil videre ramt ved siden af.

Dernæst er det nu mere sand­synligt, at det bliver Piëchs pro­tege Martin Winternkorn, der pt. er øverste chef for Volkswagen, som  fortsætter i spidsen for det nye selskab. Ikke mindst fordi Wiedeking i de seneste to år, hvor aktieopkøbene har fundet sted, har trådt op til flere personer hos VW over tæerne med udtalel­ser, som Wiede­king sikkert fortryder i dag.

Winterkorn og Piëch - Winterkorn er nok den mest sandsynlige CEO i det nye selskab mellem Porsche og VWHan har således ud­for­­dret fagforenin­gerne med kom­men­tarer om at den ty­ske VW-arbej­der ligger løn­mæssigt over gennemsnittet for den tyske industri og på et tidspunkt kaldte han fagfor­eningsledelsen for skræk­slagne køer, der bare skal slag­tes.

Piëch har også fået lært lektien af Wiedeking: Her kritiserede han de to modeller Bugatti Veyron og Volkswagen Phaeton, som Piëchs begge har stået fadder til - en kritik, man ikke skal bevæge sig ud i som ansat - uanset om den kan være nok så rigtig. Og Piëch har da allerede kvitteret med en klar holdning, at han foretrækker Wiede­king fyret i forbindelse med fusionen. Tidligere har Piëch offentligt sagt, at han synes Wiedeking fik for meget i løn - sidste år fik Wiedeking 80 millioner euro, og han kunne smykke sig med tiltlen som Tysklands højest betalte boss.

Wiedeking har gennem adskillige år nydt godt af en stor popularitet og stået som den, der reddede Porsche fra en konkurs tilbage i ti­den. Han kan samtidig tage æren for, at Porsche i dag er verdens mest succesfulde automobilfabrikant - lige med undtagelse en den nuværende store gæld - selv om man ikke skal glemme, at der er Volkswagen.aktier i for mange af pengene.

Piëch og Wiedeking er måske ikke de bedste vennerFlere af Wiedekings støtter har nu vendt ham ryggen og selv hans nok så stolte Porsche-arbejdere har i dag følelsen, at inden længe arbejder de for Volkswa­gen.

Og i kulissen står både delstaten Niedersachen og de tyske fagfore­ninger, der øjner en chance for at få endnu bedre konditioner, sam­ti­digt med at arbej­derne hos Porsche behandles på samme måde som ar­bejderne hos Volkswagen. Her sidder man med to medarbejdere i bestyrelsen og har vetoret hvad angår fabrikslukninger. Mod dette vil Porsche forsøge at få sat deres fingeraftryk, men det er efterhån­den et spørgsmål, om de har magt som agt, for lige nu sidder VW og Niedersachen bag rattet.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Nordic AutoParts hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.