GM i USA har netop opgjort resultatet for dette års 1. kvartal og det blev ikke overraskende et underskud - hele GM 6 milliarder dollar og det betyder at selskabet siden 1984 har bogført tab på i alt 82 milliarder dollar.
Og likviditeten indskrænker sig - den er nu faldet fra ultimo 2008 $14,2 milliarder til $11,6 milliarder dollar pr. 31.3.2009 - og at der overhovedet er likvider tilbage skyldes regeringens indsprøjtning på $13,8 milliarder givet i lån. Omsætningen er faldet, kunderne er flygtigt - ikke mindst af frygt for selskabs mulige konkurs, som truer i horisonten. For vi nærmer os med hastige skridt den 1. juni, som er den dato, hvor selskabets ledelse skal fremlægge en plan, som regeringen kan godkende og som sandsynliggør, at det er muligt at drive selskabet videre.
annonce - klik på logo
SVENDEGAVEN:
En ægte håndfremstillet Oldtimer fra arcurio - helt i særklasse - fremstillet af 3-4 forskellige træsorter i størrelsesforholdet 1:12.
Meget anvendelig til runde fødselsdage, svendegave, jubilæer, julegave, vandrepokal, præmie til åbent hus og mange andre begivenheder, der skal fejres på en særlig og meget personlig måde.
Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante emailadresse og send samtidig en lille hilsen.
Vi har nu snart gennem 10 år skrevet om den ene efter den anden nye plan for selskabets tilbagevenden til normale, levedygtige tider og vi kan da tvivle voldsomt på, at det overhovedet er muligt at fremlægge en sådan plan, for så havde man vel gjort det for længe siden, for situationen har længe været moden til radikale planer og lige nu har den reelt kun ændret sig til det værre - det katastrofale.
Lige nu er tre af de største kreditorer blevet bedt om at afskrive $43 milliarder mod at få ejerskab i et nyt, rekonstrueret selskab, men tilliden er sandsynligvis ikke til stede.
I 100 år har GM glædet den amerikanske forbruger, som stolt gennem de mange år har kunnet se GM vokse sig stor og blive verdens førende automobilfabrikant, men noget gik galt - vel nok allerede for over 20 år siden.
Og på den anden side af Atlanten er GM ved at indskrænke antallet af seriøse købere til koncernens svenske eventyr SAAB, som i al den tid GM har stået som ejer, har givet underskud.
I denne uge er antallet af købere nede på 2-3 interessenter, men en talsmand ønsker ikke at afsløre navnene på de omhandlende mulige købere. Ved at indskrænke antallet kan forhandlingerne gå ind i et mere seriøst og langt mere detaljeret scenarie, som forventes afsluttet tidligt på sommeren.
Udvælgelsen af 2-3købere sker blandt 10 forskellige købere, som har meldt sig som købere. Kinesiske Geely, svenske Koeniggsegg, europæiske investeringsgrupper og ikke mindst Fiat S.p.A. er blandt de 10 købere.
Fiat er ligeledes interesseret i Opel, som også ejes af GM, men SAAB salget foregår uafhængigt af et salg af Opel og andre af GMs europæiske interesser.
GM anvender Deutsche Bank som rådgivere, der vælger blandt de interesserede i Opel m.fl., mens den svenske stat og SAABs svenske ledelse udvælger den, der i sidste ende skal købe SAAB. At den svenske stat er involveret skyldes, at de har garanteret et lån på €600 millioner til SAAB gennem European Investment Bank. De tre kriterier, der prioriteres højest, er at den nye ejer har en levedygtig, langsigtet business-plan, tilstrækkelig med finanser til at drive SAAB i fremtiden og ikke mindst: at SAAB produceres i Sverige.
Saab har siden primo april været beskyttet via domstolene mod kreditorer frem til den 20. maj 2009 - en dato, der kan forlænges til februar 2010. GM har allerede meldt ud, at man forventer at cutte båndende til SAAB senest 1. januar 2010.