Dette er magien i Sportscar Event 09: En hel horde af tyske, italienske, engelske og amerikanske sportsvogne kommer myldrende for at give ture til legedrenge i alle aldre – og af begge køn. Overskuddet doneres til Børnecancerfonden. Foto: Jesper GrønneSportscar Event over­haler finans­kri­sen både uden- og inden­om. Til de to arran­ge­menter i år er der fo­reløbig seks Dan­marks-premierer klar til at give ture, hvor overskuddet går til Børne­cancerfon­den. De 40 topsports­vogne kører i Jylland den 30. maj og på Sjælland den 7. juni.

Aldrig har der været så mange nyheder som i år, når Sportscar Event ruller feltet af sportsvogne ud for at give ture på de to racerbaner, FDM Jyllands­ringen nord for Silkeborg og FDM Sjællandsringen lidt uden form Roskilde.
Ideen er den samme som de foregående år, nemlig at slippe drenge­drømmen fri ved at invitere alle til at få en tur i lækker sportsvogn på en rigtig racerbane. Turene koster fra 300 kr. til 1.500 kr. og over­skuddet herfra doneres af kø­rerne til hjælp til børnene i Børne­can­cerfonden.
Sportscar Event 09 er fyldt op med nyheder – her er fx amerikanermuskler i Mustang Saleen, italiensk klassikerstil i de Tomaso Pantera og engelsk madness i Ariel Atom. Foto: Jesper GrønneDe 40 biler på de to baner, FDM Jyl­landsringen den 30. maj og FDM Sjæl­lands­ringen ugen efter, den 7. juni, ejes af private, der gi’r den gas for sports­vogns-venner.

”De foregående år er ture til Sportscar Event blevet en mere og mere populær konfirmationsgave”, forklarer Bo Jørgensen, initiativ­tager til Sportscar Event.

Mustang Saleen skal nok blive populær, den gule farve tiltrække de fleste køreglade drenge – og bulderet fra udstødningen resten. Foto: Jesper Grønne”Men de hurtige omgange i Ferrarier, Por­scher og alle de andre skønne sports­vogne er også en oplagt gave til fød­selsdage, bryl­lupper og … - bare det er ”drenge” i alle aldre – og af begge køn! – der skal have en ople­velse, de aldrig glemmer” fortæller Bo Jørgensen.

Nye sportsvogne til Sportscar Event 09

  • ARIEL ATOM 3
    Engelsk special-sportsvogn – kendes først og fremmest på, at den ikke har noget karrosseri. Ekstrem hurtig, kører som en formel-racerbil.
  • BENTLEY CONTINENTAL GT CAB.
    W12-motor og 4-hjulstræk samt langt, langt over 500 hk. Nyeste udgave uden tag! Vind i håret med over 300 km/t.
  • DE TOMASO PANTERA
    Pantera er en af de næsten glemte italienere. Hvor synd, for med italiensk ynde og amerikanske muskler var den lig med effektiv fart og stil.
  • FERRARI CALIFORNIA 
    “Verdens bedste sportsvogne” har flere biljournalister råbt om den nyeste Ferrari. Har netop haft DK-premiere, Sportscar Event bliver dens danske debut på bane.
  • MERCEDES McLAREN SLR
    Kun få år gammel – allerede et ikon. Mercedes-McLaren er kendt for tre ting: Sin lange front, sine mange muskler og sin astronomiske pris.
  • TESLA ROADSTER
    Verdens første sportsvogn med el-motor. Amerikansk projekt, der netop nu er ved at slå igennem for alvor. DK-premiere til Sportscar Event 09.

Sportscar Event 2009 – fakta
Få en tur I en supersportsvogn – og hjælp kræftramte børn
Event I: FDM Jyllandsringen, den 30. maj
Event II FDM Sjællandsringen, den 7. juni
Entré: 50 kr.(gratis ved køb af gavekort)
Ture i bilerne: Fra 300 kr. til 1500 kr.
Mere info www.sportscarevent.dk