Ejner Hessel bliver fra første marts autoriseret Renault-forhandler. Direktør Bjarne Hessel ser frem til forhandlingen af Renault.  Renault har netop skre­vet kon­trakt med Ejner Hes­sel, der fra marts bli­ver auto­rise­ret Re­nault forhandler.

Det er en forhandler af de store, der kommer ind i Renault familien, når Ejner Hessel i be­gyndelsen af marts begynder salg af Re­nault. Med omkring 900 ansatte fordelt i hele landet, er det Danmarks ab­so­lut største bilforhandler som fremover også vil sælge Renault. Noget direktør i Renault Danmark - Henrik Bang har store for­ventnin­ger til.

” Ejner Hessel er en topprofessionel virksomhed, der er kendt for salg af person- og varebiler. Og jeg er overbevist om, at Hessel kan bidrage væsentligt til at øge udbredelsen af Renault i Danmark,  bå­de når det gælder personbiler, men også på varevognsmarkedet. Her har Ejner Hessel en enorm erfaring, der kan understøtte den i forvejen fornemme position Renault har, når det gælder varevogne til erhvervslivet”, siger Henrik Bang.

Det er dog ikke fra alle 23 Hessel salgssteder, at det vil blive muligt at købe og få serviceret Renault, men fra fire udvalgte, strategiske placeringer.

Fire udvalgte steder
” Vi har valgt at satse på fire meget forskellige placeringer. Den stør­ste afdeling bliver Århus, hvor vi jo i forvejen er godt repræsen­teret ved Sondrup Bilcenter. At vi fra marts også er at finde hos Hes­sel har den indlysende årsag, at Århus har en størrelse, der beret­tiger til endnu en forhandler. Vi skal have større volu­men end nu, og vi skal øge vores markedsandel. Det bliver muligt i Århus med endnu en forhandler. Derudover ligger Hessel og Sondrup Bilcenter biler i hver sin ende af byen og supplerer derfor hinanden godt”, siger He­nrik Bang og fortsætter:
”Vi har valgt at sælge Renault, fordi vi basalt set godt kan lide Re­naults biler. Det er et mærke, der med hele 11 biler har opnået de maksimale fem stjerner i EuroNCAP’s kollisionstest, og dermed er det sikreste bilmærke i verden," siger Bjarne Hessel fra Ejner Hessel A/S” I Ringkøbing, Hjør­ring og Thisted er situationen en anden. Her er vi ikke repræ­senteret med ud­salgssteder i forve­jen, og det har været klart siden starten af sidste år, hvor vi selv overtog importen af Re­nault i Dan­mark, at der var ”sorte pletter” på landkortet, der skulle fyldes ud. Det bliver de nu, og vi er meget glade for, at det er Hessel, der skal stå bag vores ekspansion i det nord og vestjyske område”, siger Henrik Bang.

Fortjener større udbredelse
At Ejner Hessel, der blandt forbrugerne mest er kendt for at sælge Mercedes, nu også vælger at forhandle Renault, er der ifølge direktør Bjarne Hessel fra Ejner Hessel flere gode grunde til.

”Vi har valgt at sælge Renault, fordi vi basalt set godt kan lide Re­naults biler. Det er et mærke, der med hele 11 biler har opnået de maksimale fem stjerner i EuroNCAP’s kollisionstest, og dermed er det sikreste bilmærke i verden. Derudover har Renault en stærk miljøpro­fil, og vi er overbeviste om, at Europas næststørste bilmærke fortje­ner en højere markedsandel i Danmark. Derudover supplerer Renault vores nuværende produkter rigtig fint, så vi hos Ejner Hessel kan til­byde et endnu bredere spektrum af biler”, siger direktør Bjarne Hes­sel, der peger på endnu en årsag til, at man hos Ejner Hessel ønsker Renault i udstillingslokalet.

”De generelle omkostninger og fabrikkernes krav til investeringer er blevet større de sidste år. Det betyder, at det er blevet vanskeligere at tjene penge i de mindre byer. Med Renault forhandlingen kan vi nu tilføre vores afdelinger i de mindre byer ekstra omsætning, så vi kan fastholde den lokale service vi hidtil har tilbudt vores kunder. Så vi glæder os alle i Ejner Hessel til at tage imod vores første Renault kunder fra marts måned, og ser frem til et godt samar­bejde med Renault, siger Bjarne Hessel.

Fakta om Ejner Hessel: 

Ejner Hessel A/S er Danmarks største bilforhandler. Ejner Hessel er repræsenteret i 16 jyske afdelinger og i 7 sjællandske afdelinger. Virksomheden beskæftiger cirka 900 medarbejdere om omsætter for omkring 2,4 milliarder kroner.