Det kan blive en dyr fornøjelse at købe sig til vind i håret og sol i an­sig­tet. Prøv at leje eller lease først, anbefaler Bilpriser.dk

Aldrig har der været så mange cabrioleter på gaden som i maj 2008, da solen dag efter dag skinnede fra en skyfri himmel. Og nu meldes der igen om sol og tem­peraturer i omegnen af 25-28 grader C. Og så stiger interessen for at køre i åben vogn eksplosivt. Men lad være med hoved­kulds at investere spare­skil­lingerne i en cabriolet, anbe­faler Bilpriser.dk.

”En cabriolet er en dejlig bil om sommeren, og den holder typisk vær­dien lidt bedre end almindelige biler. Men ikke alle tænker på, at det resten af året måske ikke er sagen med stoftag eller begrænset ba­gageplads. Så derfor bør man lige tænke sig om. En god løsning kun­ne være at benytte sig af leje eller flex-lea­sing. Så får man en cabrio­let i måske tre eller seks måne­der i sommer­perioden og får testet, om det virkelig er sagen med en cabriolet”, siger chefanalytiker Niels Grøfte­hau­ge fra bilvurderingshjemmesiden Bilpriser.dk.

Faktisk er der allerede mange, der benytter den mulighed. Og der er masser af tilbud på markedet.
”Man kan for eksempel leje en Mini i tre måneder for 10.999 kroner om måne­den inklusive 1.500 km om måneden”, fortæller pr- og mar­ke­ting­manager Stine Ruben Christoffersen fra Rent a Mini i Køben­havn.
”Vi har rigtigt mange, der lejer en Mini Cooper Cabriolet i hele som­mer­perioden. Vi har også kunder, der lejer den bare for en weekend for at teste bilen, før de beslutter, om de vil købe den”, fortæller hun.
Hos Fleggaard Leasing i Harrislee er der anderledes stærke sager hyl­derne: Porsche 911, Ferrari 430 og Aston Martin DB9, eksem­pel­vis.
”Dem har vi mange af. Det er ikke små cabrioleter, vi har, men biler, der koster mindst en halv million kroner uden afgift og moms. Pri­serne star­ter ved 25.000-30.000 kroner om måneden og opefter”, fortæller lea­sing­konsulent Henrik Arp.
Han oplyser, at kunderne er velbeslåede mennesker med forstand på økonomi:
”De leaser, fordi de ikke vil binde fem millioner kroner i en bil, der står det halve af året i en garage. Men de vil gerne have realiseret drenge­drømmen”, tilføjer han.

Men kan det virkelig ikke betale sig at købe i stedet? Hos Hjarnø Au­tomobiler i Skjern finder vi en brugt Mercedes-Benz SLK 200 Kom­pres­sor til 600.000 kroner, som både kan erhverves ved flex-leasing og køb. Ifølge salgschef Erik Nielsen kan man ved flex-leasing få for­nøjelsen af at køre i den i seks måneder for 6.992 kroner om måne­den med en før­stegangsbetaling på 51.800 kroner og 4.760 kroner i forsikring, inklu­sive 15.000 kilometer. Der er ingen serviceudgifter og intet værditab. Den samlede udgift bliver derfor 104.458 kroner inklu­sive udgifter til et lån til førstegangsbetalingen, men uden brænd­stof.
Hvis man i stedet køber den og sælger SLK’en efter seks måneder, bli­ver den samlede udgift med samme forsikring plus afskrivning, lå­ne­om­kostninger og renter 197.848 kroner plus brændstof. Værdi­ta­bet er den onde skurk i historien. 153.000 kroner må man vinke far­vel til. Beholder man den i to år, er det 218.000 kr. Oven i det står man selv med risiko­en, hvis bilen skal repareres. Det gør man ikke ved leasing.

Mercedes SLK 200 Kompressor til 600.000 kr. 
Flexleasing kontra køb i seks måneder
Beløbene er i kroner.
Første-gangs- Forsik-ring Finan-sierings- Leasing- Afskriv-ning  
betaling   udgifter ydelser I alt
Flex-leasing 51.800 4.760 5.946 41.952 0 104.458
Køb 0 4.760 40.088 0 153.000 197.848
Forudsætninger
Rente, nominel 8 pct. p.a.
Der er taget lån til førstegangsbetalingen.
Ved køb er hele købssummen og låneomkostningerne finansieret.
Kilde: Bilpriser.dk