Daim­ler­Chrysler Dan­mark AS skifter den 1. ja­nu­ar 2008 navn til Mer­cedes-Benz Dan­mark AS som et resul­tat af frasalget af Chrysler. Navneæn­drin­gen får in­gen nævne­færdig praktisk betyd­ning for kun­der og samarbejds­part­nere.

DaimlerChrysler Dan­mark skifter navn til Mercedes-Benz Dan­mark. Det er en naturlig følge af den globale opdeling af DaimlerChrys­ler-koncer­nen tidli­gere på året, hvor majoriteten af Chrysler-delen blev solgt til kapital­fonden Cerberus. I Danmark har ledelsen, ligesom i de fleste an­dre lande, hvor hovedparten af aktiviteterne vedrører Mer­ce­­des-Benz, nu valgt at kalde importselskabet for Mercedes-Benz.

Organisationen er den samme
Navneskiftet indebærer ingen ændring i organisationen, ligesom sel­skabet fortsat vil blive ledet af administrerende direktør Peter Roos.

Dodge sælges i Danmark af Chrysler Danmark ApS - her en Avenger"Navneskiftet får in­gen prak­tisk betyd­ning, hverken internt i kon­cer­nen eller for vores kunder. Der vil også kun blive tale om små prakti­ske juste­ringer i forhold til samarbejdet med vores leverandø­rer," siger Peter Roos og forklarer, at navne­skiftet samtidig er foretaget for at af­spejle selska­bets aktiviteter mere tydeligt: Import, markeds­føring og distribution af de forskellige biler fra Mercedes-Benz.

DaimlerChrysler AG har efter frasalget skiftet navn til Daimler AG, men bruger stadig det tidligere navn på koncernens forskellige bil­mærker (blandt andet Mercedes-Benz, Smart, Maybach, Freightliner) i kontakten med kunderne. Importaktiviteterne for Chrysler, Jeep og Dodge blev skilt ud fra DaimlerChrysler Danmark AS den 1. oktober og foregår nu i et nyt, separat selskab under navnet Chrysler Dan­mark ApS.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Ketners hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.