En inter­national jury be­stå­ende af 58 jour­na­li­ster fra 22 for­skel­lige lande har netop tildelt Fiat 500 den efter­trag­tede titel som Car of the Year 2008. Det ske­te med stem­merne 385 mod Mazda 2 på 2. plad­sen (325 stem­­mer) og Ford Mondeo, der blev nr. 3 med 202 stem­mer.

Og 57 ud af de 58 journalister havde Fiat 500 med på deres person­lige liste - og heraf havde 33 den indplaceret som nr. 1.

Det er anden gang, at FIAT har en model fra A-segmentet som vinder - første gang var det i 2004, hvor Fiat Panda løb med  titlen. I alt tolv gange har Fiat-gruppen inkl. Lancia og Alfa Ro­meo vundet:

  • Fiat 124 (1967),
  • Fiat 128 (1970),
  • Fiat 127 (1972),
  • Lancia Delta (1980),
  • Fiat Uno (1984),
  • Fiat Tipo (1989),
  • Fiat Punto (1995),
  • Fiat Bravo/Brava (1996),
  • Alfa 156 (1998),
  • Alfa 147 (2001),
  • Fiat Panda (2004),
  • Fiat 500 (2008).

Den nye Fiat 500 blev præsenteret den 4. juli i år, og allerede fra dag ét vakte den stor interesse - både blandt fagfolk og blandt det al­min­­delige publikum. Over 7.000 perso­ner fra 63 lande var tilstede i Torino, da mo­dellen præsenteredes - og alle havde meget positive kom­mentarer om den nye model.

Ordrene strømmede ind og på kort tid var ordrebunken vokset til 105.000 enheder. Det tog bare fire måneder - også selv om ordre­mu­ligheden kun blev åbnet for to lande: Frankrig og Italien.

Fiat 500 er et godt eksempel på, hvad Fiat-koncernen kan præstere i dag. Det er første gang, at en model, der kun måler 3,55 m i læng­den, er blevet tildelt 5 stjer­ner i Euro NCAP. Det er også første gang, at en model i denne klasse har 7 airbags - leveret som stan­dard­ud­styr .

Et anden bemær­kelsesværdigt faktum var, at modellen fra starten kunne fås med hele motor­pa­letten, og alle moto­rer god­kendte efter den nye Euro 5-norm - to år før kra­vene skal opfyldes af alle.

Ud over de tre motor­varianter (1.2 på 69 hk, 1.3 MultiJet på 75 hk med DPF og 1.4 16v på 100 hk), kan publikum vælge mellem 12 for­skellige farver - heraf 6 nostalgiske vintagefarver fra 1950- og 1960'erne. Indvendigt er der 15 forskellige interiørvarianter inkl. læder at vælge mellem.

Teknikerne har regnet lidt på de mange kom­­­binationsmulig­heder, og de er nået frem til, at kunden kan vælge mellem mere end 500.000 varianter, så mon ikke du kan finde din øn­ske­bil.

Awardceremonien omkring Car of the Year 2008, der er organiseret af det tyske magasin Stern, finder sted i Berlin den 28. januar 2008.

annonce - klik på logo
Alm. Brand Bilkredit

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.