Verden over gør Land Rover tjeneste i uvejsomme egne, hvor an­dre biler må give op. De grænseoverskridende egen­skaber er en del af mær­kets in­derste karakter - og var derfor også i fokus, da Land Rover for­handlere satte hinanden stævne til 24-timers kon­kurrencen TReK 2007 med Land Rover’s kerneværdier som den røde tråd.

Første udfordring mødte forhandlerne ved Fregatten Jylland. Herefter gik turen til Ree Park Ebeltoft Safari, hvor dysten fortsatte i klatring, cykling, skydning, blindkørsel, spil og naturligvis teoretisk viden om Land Rover.

”Det var på alle måder nogle fantastiske og udbytterige dage, hvor vi oplevede, at forhandlerne flyttede sig - både i forhold til hinanden og på det personlige plan,” siger Per Temmesen fra Land Rover Dan­mark A/S.

I den hårde dyst lå forhandlerne yderst tæt i pointopgøret, men Ter­minalen Birkerød sikrede sig et forspring og dermed sejren.