De nye EU-regler for sikkerheds- og miljø­mærk­ning af dæk, som skal gøre det nemmere for forbrug­eren at vælge det rette produkt, modtages positivt af branchen. Dog gøres opmærksom på, at mærkningen ikke giver et fuldstændigt billede af dækkenes egenskaber eller kan erstatte individuel rådgivning.

Danske forbrugere kan allerede nu støde på EU’s nye sikkerheds- og miljømærke for dæk, der bygger på samme idéer som de velkendte energimærkningsordninger for hvidevarer, elpærer, forbrugerelektronik og biler. Dækkene tildeles karakterer på en syvpunkters skala, hvor G er lavest, og A er højest. Dels bedømmes rullemodstanden, der har betydning for brændstofforbrug og CO2-udledning, og dels vejgrebet på våde veje, som har betydning for sikkerheden. Derudover angives dækkets udvendigt målte støjniveau i decibel.

Nye dæk skal mærkes
Alle dæk, der er produceret med henblik på salg i EU, har siden den 1. juli skullet forsynes med mærket; og fra den 1. november skal mærket være påført alle personvognsdæk, som sælges i unionen – dog med undtagelse af dæk, som er fremstillet inden den 1. juli.

– En stor del af de vinterdæk, der bliver solgt i den kommende sæson, er allerede produceret og dermed ikke mærkede; men vi vil inddrage mærkningen i vores kunderådgivning hurtigst muligt, så forbrugerne får et bedre udgangspunkt for at foretage et informeret valg, lover Carsten Kure, Marketing Manager hos Euromaster, der er EU’s største dækforhandler.

– Vi er spændte på, hvor hurtigt forbrugerne tager mærkerne til sig. Det afhænger selvfølgelig dels af succesen med den forbrugerrettede kommunikation omkring emnet, dels af, i hvilket omfang dækcentrene overholder de nye regler, siger civilingeniør Martin Hellung-Larsen fra Center for Grøn Transport under Trafikstyrelsen, der er tilsynsførende med ordningen. – Hvis en dækforhandler ikke følger reglerne, vil vedkommende kunne blive politianmeldt.

Branchefolk: En god idé, der ikke kan stå alene
Dækbranchens Fællesråd, der er paraplyorganisation for bl.a. Dækimportør-Foreningen, Dæk Specialisternes Landsforening og Rådet for Større Dæksikkerhed, hilser den nye mærkningsordning velkommen med ledsagelse af et enkelt forbehold.

– Vi ser ordningen som en klar fordel for forbrugeren, der nu får mulighed for direkte at sammenligne produkterne ud fra nogle faste kriterier. Det er et godt supplement til råd fra en fagmand; men mærkningen giver ikke et fuldstændigt billede. Vi havde gerne set, at den forholdt sig til flere væsentlige indikatorer for miljøbelastning, totaløkonomi og kvalitet, herunder ikke mindst dækkenes estimerede holdbarhed, siger rådets direktør, Volker Nitz.

Også Carsten Kure fra Euromaster ser mærkningen som et positivt tiltag, der dog ikke kan erstatte individuel rådgivning. – Forbrugerne vil genkende ordningen fra hvidevarebranchen, hvor man har vænnet sig til at gå efter A-mærkede produkter for at spare på energien. I dæksammenhæng vil mærkningen give kunderne et grundlag for kritisk at vurdere, om et dæk dumper på nogle af de basale egenskaber, nemlig brændstoføkonomi, støj og bremselængde. Dækcentrene har dog i uændret grad en vigtig opgave i at sikre, at hver enkelt forbruger får individuel rådgivning med udgangspunkt i vedkommendes kørselsbehov, biltype og pengepung.

Udrydder dårlige dæk
Carsten Kure regner med, at mærkningen vil bidrage til at fjerne dæk af dårlig kvalitet fra markedet. – Nyligt producerede dæk, der ikke lever op til EU’s nye mindstekrav, må ikke sælges efter den 1. november. I øvrigt må man forvente, at de produkter, der scorer dårligst, vil blive fravalgt af forbrugerne, vurderer han.

Dækbranchens Fællesråd gør opmærksom på, at producenterne selv er ansvarlige for testning og mærkning af deres dæk. Derfor anbefaler direktør Volker Nitz, at man i købsprocessen bevæbner sig med en vis portion sund skepsis. – Vi har tidligere oplevet kinesiske dæk bære vinter-, fart- og vægtgodkendelser, som de ikke kunne leve op til. De kendte mærkers oplysninger om egne produkter kan man roligt tage for gode varer; men virker et tilbud på A-mærkede dæk af tvivlsom oprindelse for godt til at være sandt, er dét nok også tilfældet, slutter han.