Nye priser på alle de populære firmabiler fra Volkswagen - beskatningsgrundlag ved erhvervsleasing på Golf fra 234.230 kr., på Touran fra 255.130 kr. og på Årets Businessbil 2012 Passat Variant fra 295.102 kr.

Volkswagen Passat er ikke bare en storfavorit blandt firmabilister i Danmark, men er også kåret som Årets Businessbil 2012 af journalister fra Bil Avisen og firmabilister fra Business Danmark - på grund af sin gedigenhed, køreegenskaber og ergonomi ved førerpladsen. Og nu er Volkswagen klar med attraktive beskatningsgrundlag ved erhvervsleasing på den populære Passat og mange andre Volkswagen-modeller.

Årets Businessbil 2012 til en beskatningsværdi fra 276.083 kr.
Passat fås som sedan fra 288.538 kr. for den særdeles økonomiske BlueMotion-udgave, der med sin både stærke og effektive 1,6-liters TDI-motor med 105 hk har et brændstofforbrug på sensationelle 24,4 km/l. Den populære Passat Variant med samme motor (23,3 km/l) fås for en ringe merpris - beskatningsgrundlaget er i så fald 299.994 kr. Vil man have flere kræfter og mere udstyr, rammer man plet med Passat og Passat Variant 2,0 TDI Comfortline, som har et beskatningsgrundlag på henholdsvis 345.854 kr. og 359.994 kr.
Er man typen, der sværger til, at firmabilen skal have benzinmotor, fås Passat allerede fra 276.083 kr. i beskatningsgrundlag, mens Passat Variant fås fra 295.102 kr. Motoren i begge er den anmelderroste 1,4-liters TSI med 122 hk, mens udstyrsniveauet hedder Trendline.

Alle Passat der tilbydes på erhvervsleasing, har som standard masser af udstyr, som firmabilister efterspørger: Fartpilot, aut. klimaanlæg med to zoner, tågeforlygter med drejelys, sædevarme foran, elektrisk p-bremse med automatisk aktivering/deaktivering og træthedsregistrering, der ved hjælp af sensorer holder øje med, om man bliver uoplagt og trænger til en pause. Passat Comfortline har et endnu mere komplet udstyr, der derudover tæller alufælge, regnsensor, venstre sidespejl og bakspejl med automatisk nedblænding og el-justerbar lændestøtte.

En klassiker i to karrosserivarianter til en beskatning fra 234.230 kr.
Golf, Golf Variant og Golf Plus opfylder alle behov, som den professionelle firmabilist har. De tre forskellige karrosserivarianter giver mulighed for at vælge netop så meget plads, man har brug for. Golf Variant er velegnet som familiebil - med et bagagerum på helt op til 1.550 liter.

Beskatningsgrundlaget for Golf starter ved 234.230 kr. for den veludstyrede 1,2 TSI BlueMotionTechnology Match med 105 hk. For blot 768 kr. mere - i alt 234.998 kr. - får man den populære og meget brændstoføkonomiske dieseludgave Golf BlueMotion, som kører hele 26,3 km/l efter EU-normen - og som i økonomitest i FDMs medlemsblad, Motor, for nylig har opnået et gennemsnitligt forbrug på 25,2 km/l.

Den praktiske og rummelige Golf Plus med justerbart bagsæde fås fra 252.442 kr. (1,2 TSI BlueMotion Technology Comfortline).
Udstyrsdetaljer som fartpilot, aircondition ''''Climatic'''', lydanlæg og kørecomputer er standard på alle Golf-varianter. Derudover har de nye udstyrsvarianter Match efterspurgte ekstraudstyrsdetaljer som automatisk klimaanlæg ''''Climatronic'''', alufælge, parkeringssensorer for og bag og multifunktionsrat i læder som standard.

Fleksibel og familievenlig Touran til en beskatning fra 255.130 kr.
Med op til syv sæder og et af klassens absolut største bagagerum på op til 1.989 liter, er Volkswagens MPV med navnet Touran ikke uden grund et populært valg for mange firmabilister. Førerpladsen er logisk indrettet og man sidder højt og har et godt overblik over vejen. Touran fås med hele seks forskellige motorer - alle med turboladning og et lavt brændstofforbrug.
Beskatningsgrundlaget for Touran starter ved kun 255.130 kr. for en 1,2 TSI BlueMotion Technology Startline med 105 hk. Startline-udstyrsniveauet knytter sig til denne benzinmotor og den sparsommelige 1,6-liters TDI-motor med 90 hk. Startline byder som standard på fem sæder - med tre separate og forskydelige på 2. sæderække - aircondition ''''Climatic'''', fartpilot, kørecomputer, lydanlæg og et hav af opbevaringsrum i kabinen og bagagerummet. Fra udstyrsniveau Trendline er to separate sæder, som kan foldes ned og gemmes i vognbunden, på 3. række standard, så Touran har i alt syv sæder.

Den kraftige og økonomiske Touran 2,0 TDI fås som Comfortline til en beskatning på 349.166 kr.

Mange muligheder for erhvervsleasing
Mange, mange andre Volkswagen-modeller tilbydes på erhvervsleasing - fra up! over Tiguan til Sharan. Beskatningsgrundlaget for alle de mulige modeller kan ses på www.volkswagen.dk/firmabil.