Bridgestone dæk med topkarakter “A/A” på ny EU dækmærkat - til salg fra 1. oktober 2012.

Bridgestone starter med at påføre ny EU dækmærkat på personvognsdæk fra den 2. juli

Bridgestone Europe meddeler at man vil introducere Ecopia EP001S, et “A/A”-klassificeret dæk, fra oktober 2012. Dækket opnår A-klasse for brændstofeffektivitet samt for vejgreb på våd vej. Det er det første dæk der opnår bedst mulig klassificering både i Europa og i Japan. EP001S er det seneste medlem af Bridgestone’s Ecopia program, bestående af særligt brændstofeffektive dæk,
og vil officielt blive præsenteret i september, i forbindelse med dette års internationale biludstilling i Paris.
Bridgestone Europe meddeler samtidig at majoriteten af personvognsdæk der sælges i EU og som produceres efter 1. juli 2012, vil bære den nye EU dækmærkat. Fra den 1. november vil alle dæk der markedsføres i Europa være i overensstemmelse med de nye EU regler for dækmærkning (EC) No 1222/2009.

Information til forbruger og forhandler
I forbindelse de nye regler for mærkning af dæk, har Bridgestone forberedt diverse informationsmateriale såsom foldere og plakater der forklarer de nye regler. Desuden kan forbrugeren finde en forklaring af det nye dækmærkat program på Bridgestone’s europæiske hjemmeside www.bridgestone.eu

Kun en del af historien om kvalitet
Bridgestone støtter op om EU’ initiativ fordi det hjælper forbrugeren til at tage et mere velinformeret valg. Bridgestone understreger dog at de præstationskriterier som bedømmes med den nye EU mærkat (brændstofeffektivitet, vejgreb på våd vej og udvendig støj) blot er tre ud af mange vigtige præstations kriterier. Foruden at være i fuld overensstemmelse med det nye regelsæt har vi også opnået topkarakterer, men vi stopper ikke her; vores udvikling vægter en lang række andre afgørende parametre for sikkerhed og komfort såsom; bremseevne på tør vej, stabilitet, slidstyrke, holdbarhed og styreegenskaber. For vinterdækkene kommer der desuden følgende parametre til; styregenskaber samt bremseevne på sne og is.
“Hos Bridgestone har vi forpligtet os til at forsyne forbrugeren med dæk af højeste kvalitet, der garanterer vores kunder sikkerhed og samtidig lever op til deres forventninger og behov i enhver kørselssituation, og således støtter vi op om vores motto; ‘Your Journey, Our Passion’. Den nye EU dækmærkat er et positivt skridt mod mere kvalitet blandt de solgte dæk i Europa” siger Franco Annunziato, CEO og President, Bridgestone Europe.

Denne velbalancerede tilgang til dæks præstationer er ikke blot illustreret ved Bridgestone’s Ecopia familie. Turanza familien – isærT001, det seneste medlem af vores touring line-up, viser at med ”state of the art” konstruktion og innovativt slidbanemønster kan der opnås synergi mellem sikkerhed, stabilitet og brændstofeffektivitet.

Blizzak familien garanterer sikkerhed under selv de mest vanskelige vinterforhold og byder på enestående greb, stabilitet samt bremseevne på frosne veje med sne, is eller vådt føre.

Ingen kompromisser
Det er vigtigt at forbrugeren ved at når man sammenligner dæk er der nogle egenskaber som står i direkte konflikt med hinanden. F.eks. er der typisk en afvejning mellem vejgreb på våd vej, der kræver mere gummifriktion mod vejen, og brændstofeffektivitet der er afhængig af lavere rullemodstand.

“Med nye avancerede teknologier – såsom NanoPro-Tech™ – har Bridgestone været i stand til at minimere effekten af disse traditionelle konflikter og udvikle dæk der opnår ”A” både for vejgreb på våd vej samt for brændstofeffektivitet”, fortsætter CEO Annunziato. “Vi er ekstremt stolte over at Bridgestone er en af de første til at annoncere og introducere et A/A mærket dæk på det europæiske marked.”

Dæktryk er afgørende
Bridgestone understreger at et afgørende bidrag til bedre brændstofeffektivitet og trafiksikkerhed (som er målet med den nye EU dækmærkat) kommer fra individuel adfærd hos bilisterne og deres vedligeholdelse af dæk, især korrekt dæktryk. Vores dækundersøgelse fra 2011 (46.000 biler kontrolleret i hele Europa) viser at op mod 63% af bilisterne kører med for lavt dæktryk og næsten 20% har mindst ét dæk der er slidt ned til under lovens minimumskrav. Det gradvise tab af dæktryk reducerer dækkets ydeevne og kan sætte din sikkerhed på spil.