Bilkøberne lod sig ikke påvirke af uroen på de finansielle markeder i august. Hele 12.256 nye personbiler fik nummerplader på for første gang og det er en stigning på 4,2 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Varebilsmarkedet steg endnu mere og sprang med 2.142 solgte biler frem med en vækst på 85 procent set i forhold til august 2010.

    2008 2009 2010 2011 Ændring
2010-2011
Personbiler  aug 11.362 7.916 11.766 12.256 4,20%
  jan - aug 109.851 71.795 97.211 113.120 16,40%
Varebiler  aug 2.734 1.128 1.158 2.142 85,00%
  jan - aug 24.486 9.999 9.568 14.659 53,20%
Lastbiler  aug 519 189 256 287 12,10%
  jan - aug 4.528 2.562 1.594 2.437 52,90%

Hverken gældskrisen i Sydeuropa eller uroen på de finansielle markeder kunne holde danskerne fra bilhusene i august. Med 12.256 solgte biler fortsatte bilsalget med at vokse, og bilkøberne forstærkede dermed indtrykket af bilsalget, som en af de vækstdrivende faktorer i økonomien.

”Vi har gennem de sidste halvandet til to år oplevet, hvordan bilsalget har udviklet sig utroligt stærkt. Markedet er dels løftet af et hidtil uset fokus på driftsomkostningerne i form af brændstofforbrug og garantisikring mod uventede værkstedsregninger, men også nye finansieringsformer, ikke mindst privatleasing har bidraget til den væksten” siger Bent Mikkelsen, adm. direktør hos De Danske Bilimportører.

Han forventer, at også de sidste 4 måneder af 2011 vil udvikle sig positivt.

”Vi oplever måske nok en stabilisering, hvor markedet ikke længere vil vokse på samme måde som vi har set det, men de massive stigninger indtil nu taget i betragtning, må det betegnes, som en meget naturlig udvikling. Årets sidste måneder er traditionelt højsæson for salg af firmabiler og også her forventer vi en positiv udvikling i forhold til såvel sidste år som 2009” siger Bent Mikkelsen.

Varebilerssalget i fuld fart frem.
Der bliver investeret i varebiler i stort omfang rundt om i de danske virksomheder. Med 2.142 nye varebiler på gaden i august voksede salget med 85 procent sammenlignet med samme måned sidste år, og det er helt primært erhvervslivet, der driver den kraftige vækst. 

”Mere end 9 ud af 10 varebiler blev i august solgt til kunder i erhvervslivet og det er med til at understrege, at der, til trods for de mange overskrifter om økonomisk uro, investeres betydeligt i de små- og mellemstore virksomheder”, siger Bent Mikkelsen.

Lastbilsalget i flad udvikling.
I august steg indregistreringen af nye lastbiler med 12,1 procent. 287 nye lastbiler blev indregistreret mod 256 i august 2010. 

”Det er positivt at antallet af nyregistreringer forsat vokser, men niveauet er forsat ganske lavt og stigningen dækker reelt over et meget stabilt marked. August er – ligesom juli – traditionelt en lille måned på lastbilsmarkedet, så en reel indikation om udviklingen i markedet får vi først med tallene for de kommende måneder” slutter Bent Mikkelsen.

  Antal Segmentandel
Segment aug-11 aug-11 sep 10-aug 11 sep 09-aug 10
Lille klasse                   6.010 49,10% 46,70% 47,10%
 - CHEVROLET SPARK, TOYOTA AYGO, OPEL CORSA        
Mellemklasse 1                 2.655 21,70% 21,30% 21,00%
 - FORD FOCUS, HYUNDAI I30, VOLKSWAGEN GOLF        
Mellemklasse 2                 1.721 14,10% 15,30% 16,00%
 - TOYOTA AVENSIS, FORD MONDEO, VOLKSWAGEN PASSAT        
Stor klasse                    258 2,10% 2,40% 2,20%
 - MERCEDES-BENZ E-KLASSE, BMW 5'ER, AUDI A6        
Luksus                         6 0,10% 0,10% 0,10%
 - MERCEDES-BENZ CLS, AUDI A8, JAGUAR XF        
Sport                          15 0,10% 0,10% 0,10%
 - MAZDA MX-5, LEXUS IS, AUDI TT        
MPV                            1.195 9,80% 10,80% 10,20%
 - FORD S-MAX, RENAULT GRAND SCENIC, VOLKSWAGEN TOURAN        
Øvrige                         354 2,90% 3,10% 3,30%
 - SUZUKI SX4, FORD TRANSIT, HYUNDAI IX20        
El-biler 29 0,20% 0,20% 0,10%
 - PEUGEOT ION, MITSUBISHI IMIEV, CITROEN C-ZERO        
Personbiler i alt 12.243 100,00% 100,00% 100,00%
Campere                        13
I alt 12.256
Under hvert segment er de tre mest solgte bilmodeller i de forgangne 12 måneder angivet
Alle tal er baseret på registreringer på motorkontorerne pr. 18. september 2011