• Audi præsen­terer high per­for­mance-model­lerne S6, S7 Sport­back og S8
• Ny­udvik­let V8-motor med en slag­volu­men på 4,0 l og op til 520 hk
• Bane­bryd­ende effek­tivi­tet med syste­mer som fx cylin­der­fra­kob­ling

Om få dage præsenterer Audi for første gang sine nye S-modeller for offentligheden i Frankfurt. Kraft kombineret med et tidssvarende lavt brændstofforbrug – disse egenskaber kendetegner de nye S-modeller fra Audi. Downsizing-strategien hos mærket med de fire ringe gør det, hvad angår S6, muligt at reducere forbruget med op til 25 % og give endnu mere sportslige præstationer.

Audi S6 og S6 Avant
S6 og S6 Avant er udstyret med den nye 4,0-liters TFSI-motor med 420 hk. Fra 1400-5300 omdr./min.
stiller den 8-cylindrede motor med dobbelt trykladning konstant et drejningsmoment på 550 Nm til rådighed. Motoren accelererer S6 fra 0-100 km/h på 4,8 sek., og S6 Avant sprinter den samme distance på 4,9 sek.

Med 4,0-liters TFSI-motoren overføres Audis strategi med downsizing til klassen for ¬high performance-biler. I forhold til motoren i forgængeren, V10-sugemotoren med en slagvolumen på 5,2 l, har den nye model endnu mere sportslige præstationer med et brændstofforbrug, der er reduceret med op til 25 %. S6 har således et brændstofforbrug ved blandet kørsel på 10,3 km/l - 10,2 for S6 Avant - og er dermed er Audi markant mere økonomisk end konkurrenterne.

Dette resultat er opnået dels igennem de usædvanligt lette karosserier, hvor andelen af aluminium udgør op
til ca. 20 %, og dels ved hjælp af fx rekuperation, start-stop-system og cylinderstyring - også kaldet "cylinder on demand". Når V8-motoren i dellast frakobler fire af cylindrene- en effektivitetsfordel, der især gør sig gældende ved motorvejskørsel med moderat hastighed - aktivers Active Noise Cancellation-systemet (ANC)
Fire integrerede mikrofoner i loftet registrerer støjen i kabinen, og støjen analyseres af en computer. Hvis der registreres mislyde, udsender systemet en antilyd fra soundsystemets højttalere - den lyd overlapper mislyden og fjerner den i vid udstrækning.
Uafhængigt deraf dæmperaktive, elektronisk regulerede motorophæng de lavfrekvente svingninger med målrettede modimpulser. En sound-aktuator, spjæld i udstødningssystemet, motorafdækningen samt et nyudviklet dobbelt svinghjul med centrifugalkraftpendul i den 7-trins S tronic-gearkasse bidrager ligeledes til en klangfuld og kultiveret motorgang.

Motorens drejningsmoment overføres til den lynhurtigt skiftende 7-trins S tronic gearkasse. Det permanente firehjulstræk quattro har automatisk spærrende midterdifferentiale og torque vectoring. Som ekstraudstyr tilbyder Audi et sportsdifferentiale, som
aktivt fordeler kræfterne mellem baghjulene.

Begge de to nye S-modeller har adaptive air suspension sport, der  sænker karrosseriet med 10 mm, som standard. S6 og S6 Avant har som standard 19" støbte aluminiumsfælge i modelspecifikt 5-paralleleget design
Audi drive select er standard og føreren kan vælge fem forskellige indstillinger, som bl.a. sætter undervognen forskelligt op.

Sportslig elegance præger interiøret i S6 og S6 Avant. Nøglen, sportslæderrattet - med farvede syninger og skiftekontakter i aluminium - samt instrumenterne er forsynet med S6-badges, og de oplyste indstigningslister og de to displays (MMI og
førerinformationssystemet) byder føreren velkommen med S6-mærket. En rød cirkel omgiver start-stop-knappen, og gearvælgeren er omgivet af en aluminiumsliste. Fodstøtten er i ædelstål, og pedalerne samt softkeys til betjeningssystemet MMI er i aluminiumsoptik.

Når den nye Audi S6 og S6 Avant kommer ud til forhandlerne i foråret 2012, vil de have et rigt udbud af standardudstyr.
Udstyret omfatter blandt andet xenon plus-forlygter med vejrafhængigt lys, LED-baglygter, elektromekanisk parkeringsbremse og førerinformationssystem med farvedisplay. MMI Radio plus omfatter et Bluetooth-interface, og Audi soundsystemet har 10 højttalere.

Derudover fås en lang række highend-ekstraudstry til de nye S-modeller: LED-forlygter, adaptive light, advanced key, head-up-display, parkeringshjælp plus med omgivelseskamera, elektrisk bag-/bagagerumsklap med sensorstyring - samt komfortsæder med klima- og massagefunktion.

Audi S7 Sportback
Audi S7 Sportback har samme motor som S6 og S6 Avant - den nye 4,0-liters TFSI med 420 hk og et drejningsmoment på 550 Nm. Accelerationen fra 0-100 km/h er på 4,9 sek., og tophastigheden er elektronisk begrænset til 250 km/h. Brændstofforbruget er på 10,3 km/l.

Som kraftoverføring anvender Audi S7 Sportback den dynamiske 7-trins S tronic og det permanente firehjulstræk quattro med automatisk spærrende midterdifferentiale og torque vectoring. Adaptive air suspension er standard i S7 Sportback ligesom  Audi drive select. Bag alle fire 19"-hjul er der store indvendigt ventilerede skivebremser, og de matsorte bremsesadler foran har S7-logo.

Den lange motorhjelm, den lange akselafstand og de korte overhæng giver S7 Sportback  perfekte proportioner, og den lave, dynamiske taglinje giver den 5-dørs bil udseende som en coupé. Ved motorvejshastighed kører en hækspoiler ud af bagklappen, hvilket øger kørestabiliteten.

Også i kabinen viser S7 Sportback sin sportslige karakter. S-badges, rød cirkel omkring start-stop-knappen, S7-logo i de oplyste indstigningslister, aluminiumslisten på S tronic-gearvælgeren og skiftekontakterne i aluminium. Fodstøtten og pedalerne
er i ædelstål, og softkeys til betjeningssystemet MMI er i aluminiumsoptik.

Som standard monterer Audi S-sportssæder med S-logo indprægning i ryglænene og med indstilling af sædedybden og elektrisk indstillelig lændestøtte, xenon plus-forlygter med LED-dagskørelys, førerinformationssystem med farvedisplay og det alsidige audio- og betjeningssystem MMI Radio plus.
Leveringen af S7 Sportback starter i foråret 2012.

Audi S8
Audi S8, som kommer på markedet i foråret 2012, er det nye overhoved i familien af S-modeller fra Audi - en stor, luksuriøs limousine med overlegen kraft. Den nye 4,0-liters TFSI-motor yder her hele 520 hk, og mellem 1700-5500 omdr./min. leverer den et konstant drejningsmoment på 650 Nm. Sprinten fra 0-100 km/h er overstået på kun 4,2 sek., og tophastigheden er elektronisk begrænset til 250 km/h.

Den kultiverede og vellydende V8-biturbomotor kører hele 9,8 km/l ved blandet kørsel, hvilket er markant mere end konkurrenterne. Til sammenligning kørte den 5,2-liters V10-sugemotor i forgængeren kun 7,6 km/l. Forbruget er reduceret med næsten 23 %, mens ydelsen er øget markant med 70 hk.

Også den 8-trins tiptronic-gearkasse i S8 kombinerer sportslighed og effektivitet. Den kører så ofte som muligt i høje gear med lave omdrejningstal, men den skifter hurtigt og særdeles komfortabelt til et lavere gear, når føreren ønsker det. Gearkassen
overfører kræfterne til en quattro-drivlinje, der kombinerer et automatisk spærrende midterdifferentiale med sportsdifferentialet på bagakslen. Ved dynamisk kørsel tilføres momentet overvejende til det hjul, der er yderst i et sving, hvorved den store limousine nærmest presses ind i svinget.

adaptive air suspension - luftaffjedring med variabel dæmpning - som kan indstille karrosseriet i tre højder, giver en fremragende køreoplevelse under forskellige forhold. Systemet harmonerer perfekt med dynamisk styring, som også er standardudstyr, og som tilpasser servoeffekten til bilens hastighed. I grænseområdet under kørsel i sving stabiliserer systemet kørslen med små, næsten umærkelige styreindgreb.

Audi drive select kombinerer de to systemer, motorstyringen, den 8-trins tiptronic og sportsdifferentialet. Føreren kan bestemme, hvordan disse komponenter skal arbejde, og han kan i den forbindelse vælge mellem indstillingerne comfort, auto, dynamic, individual og efficiency.

Standardfælgene er på 20", og der er indvendigt ventilerede skivebremser på alle fire hjul.

Stabilitetsprogrammet ESP har en Sport-indstilling, hvor motorydelsen udelukkende bestemmes af speederens position.
En afgørende egenskab for S8 er den relativt lave vægt på 1975 kg. Karrosseriet er en Audi Space Frame - dvs. lavet næsten udelukkende af aluminium - og vejer kun 231 kg. Det ville veje ca. 100 kg mere, hvis det var fremstillet i en konventionel stålkonstruktion.

Komfortsportssæder, som kan indstilles elektrisk, er specielt designet til S8, multifunktions-sportslæderrattet har syninger i kontrastfarve og har ligesom instrumenterne et S8-emblem. Instrumenterne har - typisk for S-modellerne fra Audi - grå baggrund med hvide visere. Skiftekontakter og pedaler er i aluminiumslook, og en rød cirkel omkranser startknappen.

Læderpakke, dvd-skifter, advanced key med sensorstyret åbning af bagagerumsklappen og ambientelyspakken er standardudstyr, som desuden har også omfatter innovative LED-forlygter, varme- og støjdæmpende ruder samt Bang & Olufsen advanced sound system med 1400 Watt-forstærkere og 19 højttalere.

Sikkerhedssystemet Audi pre sense fås i forskellige udgaver og supplerer diverse assistentsystemer. Fx  registrerer en ny pauseanbefaling ud fra styrebevægelserne og andre parametre, hvornår føreren er træt, og systemet advarer, hvis det er nødvendigt.

Noget nyt i A8-familien er parkeringshjælp med omgivelseskamera. Fire små kameraer optager billeder af området lige omkring bilen, og en computer sammenkører billederne. På MMI-displayet kan føreren vælge forskellige synsvinkler - heriblandt også et virtuelt billede oppefra.